Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Belysning - Elektrisk Lys
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DE FØRSTE KULTRAAD SLAMPER
149
Fig. 114. Edisons første Kultraadslampe.
lige andre Stoffer, men blev efterhaanden klar paa, at Maalet maatte
være at fremstille en lang, tynd, stærk og elastisk Kultraad.
Efter mange forgæves Forsøg med forkullede Bomuldstraade, der
var saa skøre, at de gik i Stykker mellem Hænderne paa Edison og
hans Medarbejdere, lykkedes det endelig at faa en saadan Traad
fastgjort til Ledningstraade og anbragt i en Glasbeholder, som udpumpedes
og tilsmeltedes. Den 21. Oktober 1879 sendtes Strømmen gennem
den første saaledes fremstillede
Kul-traadslampe, og Traaden lyste med et
stærkt, hvidt Lys, som varede ved Time
efter Time. Ialt lyste Lampen 45 Timer,
inden Traaden bristede.
Det var naturligvis en altfor kort
Levetid for en praktisk brugbar Lampe;
men Edison var nu overbevist om, at
Maalet kunde naas, og han fik rigelig
finansiel Støtte til fortsat Arbejde. Han
fandt, at sejge Plantefibre egnede sig
bedst til Fremstilling af Kultraaden,
og han nøjedes ikke med at undersøge
hjemlige Planter, men udsendte Folk
til fremmede Lande for at tilvejebringe
Forsøgsmateriale. Tilsidst gav en
japansk Bambus ham, hvad han søgte.
Denne Bambus kunde optrevles i
meget ensartede fine Traade, som efter at
være bøjet i den ønskede Form og
for
kullet ved Ophedning mellem Jærnplader kunde gøre god Fyldest
som Lampetraade.
Edison udformede Lampen som vist i Fig. 115, hvor vi finder den
fra Nutidens Glødelamper vel kendte Lampefod eller »Sokkel« med
en Bundplade af Metal og et Metalhylster med indpressede
Skruegænger. Af Fig. 116 ses, hvorledes Bundpladen e og Hylsteret d er
forbundet med Kultraaden ved Metaltraade. Nu dannes disses indre Stykke
a af Nikkel, det ydre c af Kobber; men til de i Glasset indsmeltede
Stykker b anvender man det kostbare Metal Platin, der ved
Opvarmning udvider sig ligesaa meget som Glas. Bundplade og Hylster, som
ved Gips er støbt sammen med »Glaspæren«, kommer, naar Lampen
skrues ned i sin Holder, i fast Berøring med tilsvarende Metaldele, der
staar i Forbindelse med hver sin Ende af den ydre Ledning. Ved denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
