Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Belysning - Elektrisk Lys
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KULTRAADSLAMPEN
151
eller Belysningsgas og bragtes i Glød ved en elektrisk Strøm; der
udskiltes da Kulstof paa Traaden. Herved kan man give Traaden
netop den
Ledningsmodstand, som ønskes, og
tillige bliver Traaden
mere ensartet, hvad
der er af stor
Betydning for dens
Holdbarhed. Skønt Traaden
ikke kan brænde, da
den er anbragt i et
lufttomt Rum, svinder
den dog efterhaandcn
bort, antagelig ved
Kullets Fordampning;
jo højere
Temperaturen er, des hurtigere
svinder Traaden, og dersom den et enkelt Sted er lidt tyndere end
paa den øvrige Længde, vil Ophedningen her paa Grund af den større
Ledningsmodstand blive særlig stor; følgelig vil Kullet fordampe
stærkest her, saa at det tynde Sted snart bliver endnu tyndere og
derfor endnu hedere; herved
paaskyndes Fordampningen
yderligere og saa fremdeles,
saa at Traaden snart brister.
Men i den omtalte
Atmosfære af Kulbrinte vil der
afsætte sig mest Kulstof
paa det tyndeste og derfor
hedeste Sted; Tykkelsesfor
skellen vil altsaa delvis
blive udjævnet. Nu
dannes den oprindelige Traad
altid ad kunstig Vej (som
Kunstsilke).
Jo højere elektrisk
Spænding Lampen skulde
indret
tes for, des længere og tyndere skulde Traaden være, og des
vanskeligere blev Fremstillingen. Derfor kunde man ved de ældre
Anlæg ikke gaa højere op end til omkring 100 Volt; først i Halvfem-
+
Fig. 118. Glødelamper indskudt parallelt.
Fig 119 Ledningsforgreninger til Glødelamper.
Fig. 117. Glødelamper i Række.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
