Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Belysning - Lys fra Luftarter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
BELYSNING
Buelampe; men skønt vi her har naaet en Temperatur af ca. 3500 0 C,
er det kun en temmelig ringe Brøkdel af den udstraalede Energi, der
findes i Lysstraalerne; langt den overvejende Del findes i de mørke
Varmestraaler. Selv om vi var i Stand til at frembringe endnu langt
højere Temperaturer, vilde vi dog aldrig derved opnaa, at Størstedelen
af de udsendte Straaler var lysende.
Det har imidlertid allerede i det foregaaende været antydet, at
det ikke var Temperaturen alene, det kom an paa. Det Stof, hvoraf
Auernettene bestaar, havde jo en særlig Evne til Lysudstraaling,
saaledes at denne her blev en større Brøkdel af den hele Udstraaling end
man skulde vente efter Temperaturen. Og at en Lysudstraaling kan
finde Sted selv ved lav Temperatur har vi talrige Vidnesbyrd om i
Naturen. Ved en saadan lille levende Lygte som f. Eks. St.
Hans-ormen er der aabenbart anvendt helt andre Principper end i vore
almindelige Belysningsmidler. Dens Lys er ikke fremkaldt ved stærk
Opvarmning; det er, som man siger, »koldt Lys«. Dette Udtryk er
noget vildledende, da selve Lyset i og for sig ikke er mere koldt end
andet Lys af samme Styrke; men der er den Sandhed deri, at
Lysstraalerne fra St. Hansormen og andre lysende Insekter ikke som de, der
kommer fra vore Lysgivere, er ledsaget af en langt større Mængde
for Formaalet unyttige mørke Varmestraaler. Naturen viser os med
andre Ord her et Ideal, som vi maaske kunde nærme os til ved at følge
nye Veje.
Af andre naturlige Lysfænomener, som ikke er knyttet til høj
Temperatur hos Lysgiveren, kan nævnes St. Elmsilden og Nordlyset. I
begge disse Tilfælde skyldes Lyset elektriske Udladninger i Luften,
og de kunde derfor snarere tjene os som Forbilleder end Insekternes
Lysen, hvis Aarsager er ret ukendte. I Virkeligheden har man jo
forlængst efterlignet St. Elmsilden ved elektriske Udstrømninger fra
Spidser paa Elektrisermaskiner, og Lysfænomener, der i større eller
mindre Grad er beslægtet med Nordlyset, kan man faa frem ved elektriske
Udladninger gennem fortyndet Luft. I Løbet af anden Halvdel af
forrige Aarhundrede har man undersøgt talrige mærkelige
Lysvirkninger af denne Art i Glasrør med fortyndet Luft (Geisslerske Rør)
eller blot en ubetydelig Luftrest (Crookeske Rør), idet man sendte
Strøm af høj Spænding igennem dem mellem to Metaldele,
»Elektroderne«; men praktisk Anvendelse af saadant Luftartslys til Belysning
blev der ikke gjort.
Under væsentlig andre Forhold bragtes Luft til at lyse ved den
elektriske Udladning i Buelamperne; men det var her som før nævnt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
