Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Belysning - Lysmaaling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LYSMAALING
173
Selv om alt er i Orden, er Lysmaaling imidlertid ikke en saa simpel
og ligefrem Sag, som det kunde se ud til. For det første bliver det
umuligt at udføre nøjagtige Sammenligninger, naar Lyset fra de to
Lysgivere har meget forskellig Farve; men der er andre Forhold, som
volder meget større Vanskeligheder. I det foregaaende er vi gaaet
ud fra, at Lysgiverne sendte Lyset i vandret Retning til Fotometret,
og dette er ogsaa i Reglen Tilfældet ved Maalinger af
Petroleumslampers, Gaslampers og elektriske Glødelampers Lysstyrke. Man faar
altsaa ved en saadan Maaling blot at vide, at Lampen i vandret
Retning lyser saa meget som et vist Antal Hefnerlys; men det er jo oftest
særlig i mer eller mindre nedadgaaende Retninger, der er Brug for
Lyset. Ved en elektrisk Glødelampe kan man bestemme Lysstyrken
i forskellige Retninger ud fra Glaspæren ved at dreje Lampen hen i
forskellige Stillinger og foretage en ny Maaling for hver Gang. Som
Eksempel paa de Resultater, der herved kan opnaas, kan Fig. 13S
tjene; den viser, at en »16-Lys« Kultraadslampe i Virkeligheden kun
har en Lysstyrke af 16 Hefnerlys i vandret Retning, men betydeligt
mindre — helt ned til 6—7 H. L. — i andre Retninger. Lysstyrken
er for øvrigt heller ikke ens i alle vandrette Retninger. Ved Gas og
Petroleumslamper kan man ikke undersøge Sagen paa saa simple
Maa-der, men maa anvende mere sammensatte Opstillinger. For at faa
en rigtig Bedømmelse af Forholdet mellem de Lysmængder, forskellige
Lamper udsender, skulde man egentlig bestemme Lysstyrken i alle Ret
ninger og saa angive Gennemsnitsværdien. Dette er, hvad man kalder
den sfæriske Lysstyrke; man kan forøvrigt bestemme denne ved
særlige »Kuglefotometre«; her anbringes Lysgiveren inden i en stor
Hulkugle, hvis Inderflade paa Grund af den spredte Tilbagekastning fra
alle dens Dele faar meget nær samme Belysning overalt; denne
Belysning kan saa maales, idet Fladen kan sende Straaler ud til et
Fotometer gennem et lille Vindu.
Ved de nævnte Belysningsmidler kan den vandrette Lysstyrke dog
i Reglen give et taaleligt Begreb om Lampens Evne til at lyse. Men
ved elektriske Buelamper, navnlig Jævnstrømsbuelamper med det
positive Kuls hvidglødende Krater vendende nedad, vilde det være
ganske vildledende, om man brugte den vandrette Lysstyrke som Udtryk
for Lampens Lysevne. Dette fremgaar tilstrækkelig tydeligt af Fig.
139, hvor Længden af de punkterede Linjer betegner Lysstyrken i
forskellige Retninger. Man plejer ved Buelamper at angive den
»hemisfæriske Lysstyrke« eller Middellysstyrken for den nedre Halvkugle,
d. v. s. Middelværdien af Lysstyrkerne i alle Retninger lavere end
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
