Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Opvarmning, Ventilation og Afkøling - Centralopvarmning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202
OPVARMNING
Fig. 162. Skematisk Fremstilling af et
Luftopvarmningsanlæg.
hvorved der tilvejebringes Luftfornyelse. Ogsaa i Beboelseshuse
anvendes ofte en Kombination af Cirkulations- og
Ventilationsopvarmning.
I Fig. 162 er skematisk fremstillet et Anlæg uden Cirkulation. Ved
A ledes den friske Luft gennem en Rist, der spærrer Adgangen for
Blade o. a., ind i et Forrum N, hvor medført Støv kan faa Tid at
afsætte sig. Fra dette »Støvkammer« gaar den ind i Varmekammeret
med Ovnen K, den saakaldte Kalorifere. Denne kan indrettes paa
mange forskellige Maader. Den skulde
ikke gærne optage for megen Plads,
men maa dog frembyde saa store
Varmeflader, at Luften ved at stryge
hen over dem kan optage den
fornødne Varmemængde uden at de er
altfor varme. De maa i hvert Fald
intetsteds være saa hede, at Støvet i
Luften svides. Man kan i dette
Øjemed danne en større eller mindre Del
af Kaloriferen af Jærnrør med
fremspringende Ribber. Fig. 163 viser en
Kalorifere med Indfyring gennem en
skraa Skakt (som omtalt S. 192) og
med tre høje flade Ribbekasser til
Varmeafgivelse. Kasserne kan let
renses udefra. Undertiden opvarmes
Varmef laderne med Damp eller varmt
Vand, i hvilket Tilfælde man ofte
kal
der Anlægget et Damp-Luft- eller Vand-Luft-Opvarmningsanlæg.
Fra Varmekamret udgaar Kanalerne til de Rum, der skal
opvarmes; bedst er det, at hvert Værelse har sin særlige Kanal. Kanalerne,
der er vist punkterede paa Tegningerne, maa tænkes at ligge inde i
Væggene; dog er dette ikke altid Tilfældet. I det fremstillede Anlæg
udmunder de som vist under Loftet i Værelserne. Fra
Indstrømnings-aabningen a, der dækkes med et Traadnet og har en Ventil, som kan
reguleres, f. Eks. ved Drejning af Jalousiklapper, breder den varme
Luft sig hen under Loftet, synker nedad og blander sig med Stueluften.
Denne suges gennem Aabninger b forneden ud i Afledningskanaler,
hvorigennem den føres til Vejrs. Man kan dog ogsaa anbringe
Tillednings- og Afledningsaabningerne paa anden Maade, som antydet paa
Tegningen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
