Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Opvarmning, Ventilation og Afkøling - Afkøling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FLYDENDE LUFT
219
Fig. 176 viser et Kulsyrekøleanlæg efter A. S. Ths. Sabroes
System. Det bugtede Rør, hvori Kulsyren fortættes, ligger inden i et
videre bugtet Rør, hvorigennem Kølevandet strømmer; den saaledes
konstruerede Kondensator ses nede ved Kompressoren, der her drives
af en Elektromotor. Refrigatoren eller Kølerøret er i det tegnede
Anlæg ført ind i et Kølerum for Kød o. desl., hvor det ligger frit
i lange Bugter.
Ved de her omtalte Kølemaskiner, der i Enkelthederne kan
udformes paa mange forskellige Maader, drejede det sig blot om at
frembringe Temperaturer omkring Frysepunktet.
Under Forsøg paa at fortætte Luftarter var flere Fysikere — Pietet,
Cailletet o. a. —
imidlertid i forrige Aarh.
naaet ned til
over-maade lave
Temperaturer — omkring —
200 0 C. Det var
lykkedes dem at fortætte
baade Ilt, Brint og
Kvælstof til Væsker;
men disse Resultater
syntes foreløbig kun
at have videnskabelig
Interesse. I 1895 fandt saa den tyske Ingeniør K. P. G. Linde en
forholdsvis simpel Metode til Fortætning af atmosfærisk Luft. Han
lod stærkt sammenpresset Luft udvide sig hurtigt ved at strømme
ud af en Ventil, hvorved den afkøledes. Afkølingen er ganske vist
kun ringe; men ved at overføre Afkølingen fra den udvidede paa
den sammenpressede Luft kunde han naa længere og længere ned
med Temperaturen og saaledes fremstille store Mængder af flydende
Luft. Denne koger under atmosfærisk Tryk ved en Temperatur i
Nærheden af 4- 200 °, men kan, naar den opbevares i godt varmeisolerende
Beholdere, ved sin egen Fordampning holde sig nede paa denne
Temperatur uden at svinde stærkt.
Hverken den flydende Luft som saadan eller de lave Temperaturer
i og for sig har imidlertid faaet større praktisk Anvendelse. Men da
det (1902) etter flere Aars Arbejde var lykkedes Linde at adskille den
flydende Luft i dens Bestanddele Ilt og Kvælstof og ad denne Vej
fremstille ren Ilt — omtrent som man ved Destillation og Rektifikation
vinder rent Alkohol af vandblandet — kunde Fremstillingen af
flydende Luftarter blive en Storindustri af vidtrækkende Betydning.
Fig. 176. Et Køleanlæg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
