Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Vandforsyning - Vandets Rensning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VANDETS RENHED
33
lider af Fodsygdomme eller af rindende Øjne, saa er Vandet godt.
Overfor Grundvand anbefaler han andre Prøver, der giver Oplysning
om dets Indhold af mineralske Bestanddele. Man skal se, om det
efterlader Pletter paa Metalkar, naar det sprøjtes paa dem og derefter tørrer
ind. Endvidere skal man koge det i en Kedel, derefter lade det staa
roligt hen og endelig lade det løbe af; findes der saa hverken Slam eller
Sand paa Bunden af Kedlen, er Vandet godt.
I vore Dage har man fuldkomnere Midler til Undersøgelse af Vandet.
Ved kemiske Analyser faar man at vide, hvilke opløste Stoffer det
indeholder, og under Mikroskopet kan man iagttage og tælle
Mikroorganismer og andre for det blotte Øje usynlige Dele, som findes
uop-løst i det. Hertil kommer fysiologiske Undersøgelser af Vandets Evne
til at fremkalde Bakterievækst paa Gelatine m. m.
Af de mineralske Bestanddele, Vandet optager i Jorden, spiller
kulsur Kalk eller Kalciumkarbonat en stor Rolle, da det, man kalder
Vandets Haardhed, særlig skyldes dette Stof. Haardt Vand egner
sig ikke godt til Vask, da Sæben omsætter sig med Kalciumsaltene
og udskilles som uopløselige Kalksæber. Endvidere vil haardt Vand
ved Kogning udskille megen »Kedelsten«, d. v. s. kulsur Kalk; ved
Kogningen uddrives nemlig Kulsyre, som Vandet har optaget fra
Luften i Jordens Porer, og det er denne Kulsyre, som holder den kulsure
Kalk opløst. Særlig til Vask anvender man derfor endnu mange Steder
opsamlet Regnvand i Stedet for Brøndvand; til Drikkevand egner
Regnvand sig ikke godt, selv om det er rent, da dets Mangel paa
Kulsyre giver det en flov Smag. Flodvand er i Reglen blødt.
Jærnforbindelser optræder ofte i ret stor Mængde i Grundvandet,
som derved faar en ejendommelig Smag og let bh ver uklart eller i alt
Fald efterhaanden afsætter et gulligt Lag paa Karafler el. desl. Naar
Vandet faar Lejlighed til at optage atmosfærisk Luft, vil dennes Ilt
nemlig omdanne de opløste Jærnforbindelser til mere iltholdige
uopløselige Forbindelser, som udskilles.
Om Mikroorganismer blev det før sagt, at de kunde være til Stede
i Millionvis pr. Kubikcentimeter i daarligt Overfladevand og mangle
helt i Vand fra artesiske Brønde. Mellem disse Grænser findes
naturligvis alle mulige Grader. I almindeligt Brøndvand kan de godt
være til Stede i Hundredevis, ja i Tusindevis, uden at det derfor er
givet, at Vandet er skadeligt for Sundheden. En ligefrem Tælling af
Mikroorganismerne giver ikke paalidelige Oplysninger om dets
Sundhedsværdi, og en indgaaende bakteriologisk Undersøgelse af deres
Beskaffenhed er meget vanskelig. Et stort Antal Bakterier er dog et
Opfindelsernes Bog IV. 2.
3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
