Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Gasværker - Gassens Fordeling til Brugsstederne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110
GASVÆRKER
Gassens Fordeling til Brugsstederne.
Før Gassen fra Beholderen sendes ud i Ledningerne, passerer den
gennem Regulatoren, der anvendes dels for gennem et konstant Tryk
at skaffe en ensformig Belysning, dels for ved et reduceret Tryk at
gøre Gastabet saa lille som muligt. Man lader som Regel Gassen
strømme ud under et Tryk af ca. 5 cm (Vandtryk), som dog kan varieres i
Dagens Løb, eftersom Forbruget fordrer det. Paa Grund af
Gnidningsmodstanden i Ledningerne, vil disse nemlig foraarsage et Tryk tab,
som bliver des større, jo større Gasmængder, der i hvert Minut skal
passere gennem Ledningerne. Forøvrigt er Tryktabet naturligvis des
større, jo længere og snævrere Ledningerne til Forbrugsstedet er.
Ligesom Vandtrykket afhænger Trykket paa Forbrugsstedet ogsaa af dettes
Højde; men som allerede antydet ved Omtalen af Gasbeholderen er
Gastrykket i Modsætning til Vandtrykket des større, jo højere
Forbrugsstedet ligger. Der er saaledes større Tryk paa Gassen i de øvre
end i de nedre Etager af et Hus. Ved at sætte et U-bøjet Glasrør med
noget Vand i Forbindelse med en Gashane ved en Slange og aabne Hanen,
kan enhver let maale Gastrykket, og man vil finde en meget kendelig
Forskel mellem Trykket i Kælder og Kvist. I Byer med meget ulige
Terrænhøjder, kan Gastrykket i Huse paa højere liggende Steder blive
betydeligt større end inde paa Gasværket til Trods for Tryktabet i
Ledningerne.
Hovedgasledningerne er som oftest af Støbej ærn og lægges, af Hensyn
til, at de ikke skal paavirkes af Frost eller af Rystelser fra Vogne o. 1.,
der passerer hen over dem, som Regel ca. 1 Meter under Jordoverfladen
og med et rigeligt Fald (f. Eks. 1 : 400) til Vandsamlere, de saakaldte
Sifoner. Disse er Støbej ærnsbeholdere med Laag, hvor Gassen
strømmer ind gennem et Rør i den ene Side og ud af den anden. Endvidere
er der i Midten en Skillevæg, der gaar omtrent ned til Bunden, og som
Gassen altsaa tvinges til at passere under. Fortætnings vandet fra
Rørene føres med af Gassen, støder mod Skillevæggen og samler sig i
Bunden af Vandsamleren, hvorfra det fra Tid til anden pumpes op gennem
et Rør i Dækslet. Fra dette Dæksel fører endvidere en Ledning til en
Gadelygte, saaledes at Vandansamlinger i Sifonen tilkendegives ved,
at Lygteblusset blaffer og sluttelig gaar ud. Lygten fungerer altsaa
som en Slags Signallygte.
Hovedgasledningerne er udvendigt tjærede Mufferør, samlede med
Blystøbninger. Stikledninger til Huse og Lygter er altid Smedej
ærnsrør. For at man kan komme til at reparere Gasledningerne, er det
nødvendigt, at visse Partier af dem kan afspærres. Hertil tjener Sifonerne,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
