- Project Runeberg -  Opfindelsernes Bog (3. Udgave) / IV.2. Storstaden /
111

(1912-1914) [MARC] Author: André Lütken, Helge Holst
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Gasværker - Gassens Fordeling til Brugsstederne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

LEDNINGSNETTET

111

idet man ved at fylde dem med Vand gør dem til Vandlaase for
Gasstrømmen. Selv om Gasledningerne er lagt saa samvittighedsfuldt som
muligt, kan Svindet udgøre 5—7 pCt., men kan stige indtil det
dobbelte eller endnu mere.

De almindeligst forekommende Forstyrrelser i Ledningsnettet
stammer fra Utætheder, Vandansamlinger eller Forstoppelser. De første
giver sig til Kende ved Nedgang i Trykket og ved, at Forbrugerne
faar utilstrækkelig Gastilførsel. Stedet, hvor en Utæthed findes,
konstaterer man ved at drive en Jærnstang ned i Jorden til lige over
Gasledningen. Gennem det fremkomne Hul kan da Gassen strømme op,
og den kan da antændes.

Vandansamlinger, der altsaa kan stamme fra daarlig Pasning af
Sifonen eller fra Sænkning af Ledningerne, mærkes som omtalt ved,
at Blussene giver sig til at blaffe og undertiden helt slukkes. Endelig
kan Forstoppelser stamme fra Naftalinudskilninger, der samler sig
navnlig i Knæ og Bøjninger, eller hvor Ledningerne er udsat for stærk
Kulde. Er en Ledning forstoppet af Naftalin, kan Indsprøjtning med
Alkohol eller Xylol gøre god Virkning, idet Naftalinet da opløses.

Den simpleste Maade at fordele Gassen fra et Gasværk er den
almindeligst anvendte, hvor Trykket i Ledningerne fremkommer ved
Gasbeholderens Vægt, og man giver Rørene saa store Dimensioner,
at Tryktabet i Ledningerne ved største Forbrug ikke bh ver større,
end at Trykket ikke gaar under 4 cm og ikke overstiger 9 cm. Denne
Fordelingsmaade er absolut den mest praktiske og mest økonomiske,
hvor Gassen ikke skal sendes altfor langt ud fra Gasværket; men har
dette et udstrakt Opland, bliver Ledningsnettet af de svære
Støbe-jærnsrør altfor kostbart, og man anvender derfor hyppigt ved større
Byers Gasværker at udsende Gassen under stort Tryk ved Hjælp af
Kompressorer eller Centrifugalblæsere. Gassen sendes saa i Reglen fra
Gasværket til forskellige Fordele-Beholdere rundt i Byen. Fra disse
Fordele-Beholdere udgaar saa Ledningssystemer med Regulatorer som
ved Fordelingen under lavt Tryk. Der maa naturligvis anvendes særlig
Omhu paa at gøre Ledningerne tætte, naar de anvendes til Fordeling
ved højt Tryk, men paa den anden Side er der ogsaa mindre Fare for
Utætheder i de Ledninger med mindre Diameter, som i saa Fald kan
an vendes.

I København bliver der fra Valby Gasværk pumpet Gas gennem
en ca. 4500 m. lang Ledning, hvis Diameter er ca. 1 m., til Vestre
Gasværk, hvorfra den fordeles videre gennem de fra dette Værk udgaaende
Ledninger. Ved et Tryktab af ca. 47 cm er denne Ledning i Stand til
at føre ca. 26 000 Kubikmeter Gas i Timen. Langt højere Tryk er dog

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Oct 1 23:47:36 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opfind3/4-2/0111.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free