Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Elektriske Centralanlæg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116
ELEKTRISKE CENTRALANLÆG
Strøm til Glødelamper med tilsammen over 10 000 Normallys’ Styrke.
Os imponerer disse Tal naturligvis ikke i samme Grad. Men der er al
Grund til at beundre Edisons Udformning af dette Anlæg, der i sin
Hovedtræk kunde tjene til Forbillede for de Tusinder af Anlæg,
som fremvoksede i de følgende Aartier.
Den Udvikling, der er foregaaet siden 1882 maales maaske bedst,
naar vi sammenholder det Anlæg, som den Gang udførtes af »The Edison
Electric Illumination Co.« med det mægtige Anlæg, som nu ejes af
dette Selskabs Arvtager »The New York Edison Co.«, hvis
underjordiske Ledningsnet gennemkrydser Jordbunden paa en Flade af ca. 150
Kvadratkilometer eller hen ved 3 Kvadratmil og har en samlet Længde
af op imod 2000 Kilometer. Hele dette Anlæg faar Strøm fra et
Elektricitetsværk, der indtager to Husblokke ved Waterside. Dets Maskiner
repræsenterer tilsammen en halv Million Hestekræfter. Fig. 73 viser
den største Type af Stationens Maskinsæt, en »Turbodynamo« —
Dampturbine og Dynamo sammenbyggede — paa 30 000 Hestekræfter.
Denne ene Maskine vilde kunne yde Strøm til Metaltraadsglødelamper
paa over 10 Millioner Normallys; den kan med andre Ord skabe
Tusind Gange saa meget Lys som en af de gamle Kæmpemaskiner fra
1882. At den ogsaa er meget større end disse, er let nok at se ved
Sammenligning af Fig. 72 og 73, hvor Mændene kan give en Forestilling
om Maskinstørrelserne (ved Fig. 73 maa man tage i Betragtning, at
en stor Del af Damp turbinen ligger under Gulvet); men hvad
Gulvplads angaar, synes den nye Maskine ikke at fylde stort mere end den
gamle. Sammenstillingen af de to Maskiner giver da et kraftigt
Vidnesbyrd om de tekniske Fremskridt, der i Løbet af tre Aartier er gjort
i Dynamobygningen, om end det ikke maa glemmes, at ogsaa
Forøgelsen af Lampernes Lysøkonomi har sin Andel i den nye Maskines
mangfoldige Gange større Lysydelse.
Naar Waterside-Værket i New York skal forsyne halvandet
hundrede Kvadratkilometer med elektrisk Energi, maa herved anvendes
en helt anden Fordelingsmaade end den, der brugtes ved det første
Værk, hvor der fra Værket udgik et Net af Dobbeltledninger bestaaende
af Plus- og Minusleder, der havde en Spændingsforskel af noget over
100 Volt og var i direkte Forbindelse med hinanden gennem hver
enkelt tændt Lampe (se S. 151 i 1. Del af dette Bd.). Værket er et
Højspændingsværk, hvorfra højspændt Vekselstrøm sendes ud til talrige
Understationer, hvor den omsættes til Strøm af lavere Spænding,
passende for Lamperne, saaledes som det er forklaret i Bd. II, 1. Del i
Kapitlet om Kraftoverføring og Kraftopsparing, hvortil her i det hele
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
