Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Samfærdselen i Storbyer - Gadebrolægning og Gadekørsel - Højbaner og forsænkede Baner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OMNIBUSKØRSEL
129
busser, der efter Taksten, 5 Sous, kaldtes »carosses à cinq sous«, med
stor Højtidelighed. Efter at der var holdt en Tale til Publikum, fik
Kuskene udleveret deres Kapper, der var blaa med Kongens og Byens
Farver og Kongens og Byens Vaaben i Broderier paa Maven. Pascals
Søster Madame Périer skriver om de nye Køretøjer bl. a.: »Man ser Folk
i Gaderne ventende paa en Carosse for at sætte sig ind; men naar den
kommer, er den fuld. Det er ærgerligt; men man finder sig i det med
roligt Sind, da man ved, at den næste kommer om et halvt Kvarter.
Naar den saa kommer, viser det sig imidlertid, at den ogsaa er fuld,
og naar dette har gentaget sig flere Gange, bliver man nødt til at gaa
til Fods.« Herefter skulde man tro, at det maatte være et udmærket
Foretagende; men hvad enten nu Beskrivelsen kun har taget Sigte
paa en særlig Lejlighed, eller Omnibuskørslen kun har været en flygtig
Mode, viste det sig snart, at Pariserne foretrak at gaa, frem for at ofre
5 Sous, og efter en kort Aarrække maatte Kørslen indstilles.
Først i forrige Aarh. vinder Omnibuskørsel frem i Byerne,
begyndende i Tyverne i forskellige franske Byer og i London.
I New York indrettede man allerede i 1832 den første Gadesporvej
for offentlig Persontrafik; men først langt senere vandt Sporvognene
Indgang i de evropæiske Byer. Om Overgangen fra Hestesporvogne
til elektriske Sporvogne i Firserne og Halvfemserne er der talt
andetsteds. Til Trods for disse sidstes store Overlegenhed over de
heste-trukne Omnibusser holdt disse sig dog, navnlig i London stadig i Brug
i stærkt befærdede Kvarterer. Ved Indførelse af Motorkraft i Stedet
for Hestekraft har den sporfri Omnibus faaet nye Fremtidsmuligheder.
Højbaner og forsænkede Baner.
I Nutidens Millionbyer strækker Gaderne ikke til for Færdslen.
Sporvognene kan ikke i Gaderne løbe med en saadan Fart, at de i
rimelig Tid kan befordre Folk mellem vidt skilte Dele af Byen, og
undertiden drejer det sig ogsaa om Befordring af saa store Menneskemasser,
at Sporvogne vanskelig kunde optage dem. Man maa da tage sin
Tilflugt til Bybaner med særligt Banelegeme, og da det ikke gaar an, at
disse ligger i Niveau med Gaderne og overskærer dem, maa man enten
hæve dem højt til Vejrs eller sænke dem ned i Jorden.
Den første Udvej er anvendt flere Steder, idet man har udført
Banelinjen som en Brokonstruktion, der i Reglen følger Gaderne, men
ogsaa kan gaa sine egne Veje. Saadanne Høj bane- eller Luftstrækninger
findes f. Eks. i New York, Berlin og Hamborg. Højst ejendommelig
Opfindelsernes Bog. IV. 2. 9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
