Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- II. Ildskydevaaben
- Fra Ildsætning til Ildskydning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ILDSKYDEVAABNENES FORLØBERE
17
Kineserne gjorde i det 13. Aarh. endnu et Skridt fremad mod
Ild-skydevaabnene, idet de opfandt et Apparat af lignende Art som det,
der nu i Fyrværkeriet kaldes en romersk Kærte. I Rigsannalerne fra
1259 omtales et Ildrør, som udslyngede en Slags smaa
Brandprojektiler. Antagelig var det et Bambusrør, som efter at være forstærket
ved en solid Omvikling fyldtes afvekslende med løsere Sats og med
fastere Kugler eller Klumper af samme Sats eller andet let fængeligt
Materiale. Naar nu den eksplosive Sats tændtes, vilde de langsommere
brændende Klumper slynges ud til en betydelig Afstand.
Man kunde gærne kalde dette Ildrør en Bøsse eller Kanon, da det
udslyngede Projektiler ved Eksplosion af Krudt. Men den
Omstændighed, at man ikke lod disse Projektiler være af Sten, Jærn eller Bly,
men lavede dem af brændbart Stof, viser dog, at om end man rent
materielt set var naaet til en Slags Ildskydevaaben, saa var man ikke
endnu inde paa den nye Idé, den Grundtanke, som disse
repræsenterer. Man brugte stadig Krudtet ligesom den ældre Brandsats som et
Middel til Antænding af Fjendens Værker. Maalet var ikke at
»omsætte Ilden til Kraft« eller med andre Ord at erstatte den mekaniske
Drivkraft i de ældre Fjærnvaaben med Krudtets Eksplosionskraft.
Det sidste afgørende Skridt i denne Retning blev næppe gjort i Kina,
men i Evropa i det følgende Aarhundrede.
Der var i det 12. Aarh. en ret livlig Forbindelse mellem Kina og
det vestlige Asien, og ad denne Vej kan Kendskabet til de kinesiske
Sprængstoffer og deres Anvendelse ret hurtigt være trængt frem dels
til Araberne og dels til Byzantinerne.
Omkring Midten af det 13. Aarh. omtales Krudtet og dets
Virkninger i Evropa af den tyske Forfatter Albertus Magnus og den
engelske Munk Roger Bacon, der paa Grund af sin Beskæftigelse med
disse og andre nye Ting maatte tilbringe mange Aar af sit Liv i
Fængsel. I en arabisk Krigsbog fra Slutningen af Aarhundredet af Hassan
Alrammah spiller Fyrværkeri den overvejende Rolle. Han fortæller,
hvorledes man kan rense Salpeter og giver — rimeligvis efter kinesiske
Forbilleder — talrige Forskrifter til Fremstilling af Lystfyrværkerisats.
Som Grundlag for de fleste Blandinger tjener Salpeter, Svovl og Kul.
Ved Tilsætning af Jærnpulver eller Metalfilspaaner tilvejebringes en
pragtfuld Gnistregn. Lak tilblander man for at faa store Gnister og
ved forskellige andre Tilsætninger fremkalder man smukke Farver.
Under Krigsfyrværkeri omtaler Hassan sammensatte Apparater efter
Raketprincippet, Brandkugler eller Sprængbomber, hvor Ilden gennem
Rør med Brandsats ledes ind til Sprængladningen indenfor
Metalhylstret, og endelig Ildrør med saakaldte Kikerærter af Salpeter, Svovl,
Opfindelsernes Bog. IV. 3.
2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Wed Oct 1 23:47:43 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/opfind3/4-3/0017.html