ILDSKYDEVAABNENES FORLØBERE 17 Kineserne gjorde i det 13. Aarh. endnu et Skridt fremad mod Ild-skydevaabnene, idet de opfandt et Apparat af lignende Art som det, der nu i Fyrværkeriet kaldes en romersk Kærte. I Rigsannalerne fra 1259 omtales et Ildrør, som udslyngede en Slags smaa Brandprojektiler. Antagelig var det et Bambusrør, som efter at være forstærket ved en solid Omvikling fyldtes afvekslende med løsere Sats og med fastere Kugler eller Klumper af samme Sats eller andet let fængeligt Materiale. Naar nu den eksplosive Sats tændtes, vilde de langsommere brændende Klumper slynges ud til en betydelig Afstand. Man kunde gærne kalde dette Ildrør en Bøsse eller Kanon, da det udslyngede Projektiler ved Eksplosion af Krudt. Men den Omstændighed, at man ikke lod disse Projektiler være af Sten, Jærn eller Bly, men lavede dem af brændbart Stof, viser dog, at om end man rent materielt set var naaet til en Slags Ildskydevaaben, saa var man ikke endnu inde paa den nye Idé, den Grundtanke, som disse repræsenterer. Man brugte stadig Krudtet ligesom den ældre Brandsats som et Middel til Antænding af Fjendens Værker. Maalet var ikke at »omsætte Ilden til Kraft« eller med andre Ord at erstatte den mekaniske Drivkraft i de ældre Fjærnvaaben med Krudtets Eksplosionskraft. Det sidste afgørende Skridt i denne Retning blev næppe gjort i Kina, men i Evropa i det følgende Aarhundrede. Der var i det 12. Aarh. en ret livlig Forbindelse mellem Kina og det vestlige Asien, og ad denne Vej kan Kendskabet til de kinesiske Sprængstoffer og deres Anvendelse ret hurtigt være trængt frem dels til Araberne og dels til Byzantinerne. Omkring Midten af det 13. Aarh. omtales Krudtet og dets Virkninger i Evropa af den tyske Forfatter Albertus Magnus og den engelske Munk Roger Bacon, der paa Grund af sin Beskæftigelse med disse og andre nye Ting maatte tilbringe mange Aar af sit Liv i Fængsel. I en arabisk Krigsbog fra Slutningen af Aarhundredet af Hassan Alrammah spiller Fyrværkeri den overvejende Rolle. Han fortæller, hvorledes man kan rense Salpeter og giver — rimeligvis efter kinesiske Forbilleder — talrige Forskrifter til Fremstilling af Lystfyrværkerisats. Som Grundlag for de fleste Blandinger tjener Salpeter, Svovl og Kul. Ved Tilsætning af Jærnpulver eller Metalfilspaaner tilvejebringes en pragtfuld Gnistregn. Lak tilblander man for at faa store Gnister og ved forskellige andre Tilsætninger fremkalder man smukke Farver. Under Krigsfyrværkeri omtaler Hassan sammensatte Apparater efter Raketprincippet, Brandkugler eller Sprængbomber, hvor Ilden gennem Rør med Brandsats ledes ind til Sprængladningen indenfor Metalhylstret, og endelig Ildrør med saakaldte Kikerærter af Salpeter, Svovl, Opfindelsernes Bog. IV. 3. 2