24 ILDSKYDEV AABEN det svirrede da rundt, rev Gnister af Svovlkisen og tændte derved Fængkrudtet. Senere gik man over til Gnistslaglaase, hvor det var Hanen med Svovlkis, der blev »spændt« og derefter, naar den Fig. 15. Snaphanelaas i to Stillinger. udløstes, slog ned mod en ru Flade. Svovlkisen blev senere erstattet af Flintesten og Staalet med Slagfladen blev forbundet med Pandens Dæksel til det saakaldte Batteri, der først, idet Flintestenen slog imod Staalet, drejede sig, saa at Fængkrudtet lagdes aabent for Gnisterne. Fig. 15 viser en Slaglaas af denne Art, en saakaldt Snaphanelaas fra det 16. Aarh. Man ser Hanen med den fastklem te Slagsten og Batteriet med Dæksel og Slagflade; denne er her lige, men senere blev den noget krummet, og der indførtes forskellige andre Forbedringer (Fig. 16). Hjul- og Slaglaase blev tidlig indført i Rytteriet, hvor en bekvem Manøvrering af Geværet var særlig nødvendig. De trængte ogsaa frem indenfor andre specielle Hærafdelinger, men det varede mærkværdig længe, inden de fandt almindelig Udbredelse i Hovedmassen af Fodfolket. Først ved Aar 1700 kan man regne, at »Bajonetflinten«, d. v. s. det med Bajonet og Flintestensslaglaas forsynede glatløbede Forladegevær, var blevet det almindelige Fodfolksvaa-ben. Dermed kan man sige, at den ældre Tid i Haandskydevaabnenes Hi storie er afsluttet. Der indføres i det følgende Aarh. flere Forbedringer af praktisk Betydning; men først i det 19. Aarh. bryder en ny Tid frem for disse Vaaben gennem Indførelsen af en Række dybt indgribende Forandringer. Fig. 16. Stenlaas.