RIFLERNE 27 gik sikrere mod Maalet end andre. I hvert Fald synes man fra første Færd at have været klar paa, at de snoede Riffelgange kunde forøge Skudsikkerheden. I en Forordning, Berner Regeringen udstedte i 1563, hedder det: »For faa Aar siden er der fremkommet en Kunst, som gaar ud paa for sikrere Skydnings Skyld at udkradse Løbene til Maalskydningsbøsser indvendig med Skruegange og lignende krumme Riller.« Og i en Bog fra 1575 hedder det, at »det er ingen Kunst at skyde med skruede eller riflede Bøsser.« De riflede Geværer blev i den følgende Tid af og til anvendt ved Skiveskydning, og i det 17. Aarh. begynder de ogsaa at vinde Indgang i Hærene, men stadig kun til særlige »Skarpskytteafdelinger«. Deres almindelige Indførelse falder først i det 19. Aarh. Naar de ikke havde saa let ved at trænge frem, ligger det særlig i visse Vanskeligheder ved Ladningen af dem. Det kunde jo ikke nytte, at der var Riffelgange i Løbet, hvis Projektilet ikke fulgte dem; men som nævnt maatte man i Almindelighed gøre Kuglerne til Forladere saa smaa, at der blev et passende Spillerum i Løbet til deres Nedføring. Ved Riflerne maatte man aabenbart gaa anderledes frem. Man gav da Kuglen større Tvær-maal end Løbet indenfor de saakaldte Felter mellem Riflerne, lagde den over Mundingen og tvang den først et Stykke ned i Løbet med Hammerslag og drev den dernæst videre ned med Ladestokken; herved blev Projektilets Sider formet efter Løbets Inderflade, idet Blyet pressedes ud og delvis fyldte Riffelgangene. Senere gjorde man Kuglen lidt mindre, lagde den paa et »Fedtplaster« over Mundingen og pressede den ned sammen med dette, der ogsaa fulgte den udad gennem Løbet; men selv om Nedføringen herved lettedes noget, blev Ladningen dog meget besværlig. I forrige Aarhundrede blev der imidlertid opfundet en Række sindrige Midler, hvorved Maalet kunde naaes med Kugler, der havde Spillerum under Nedføringen. En Franskmand Delvigne foreslog i 1826 at lade den frit indførte Kugle hvile forneden mod den fremspringende Kant af et snævrere Kammer til Krudtet; ved et Slag med Ladestokken kunde man da »stukke« det, saa at det fik fat i Riffelgangene. I 1840 foreslog en anden Franskmand Thouvenin, at man skulde anbringe en Staaltap midt gennem Krudtrummet; naar Ladestokken drev Projektilet mod denne Tap, pressede den Blyet ud til Siden. 1849 løste en tredje fransk Officer Minié — paa Grundlag af visse Erfaringer, Delvigne havde gjort — Opgaven ved at anvende et bagtil udhulet Projektil; Krudtgassens Tryk i Hulheden pressede da Blyet ud i Riffelgangene. Endelig kan det nævnes, at de nordamerikanske Pelsjægere ad Erfaringens Vej