Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56 julemørke—julesalme
måneder; der tegnes for hver af disse
dage en kreds med kridt på bjælken;
denne kreds deles atter ved en tværstreg
i to halvkredse; regner det f. eks. den
halve dag, overkridtes kredsens ene halv-
del; er det tort vejr, bliver den urørt;
hver halvkreds gælder så for en halv
måned ; somme steder overkridtes kredsen
som betegnelse for solskinsvejr, således
el. kongenat rejser kvæget sig kl. 12 og
samtaler; den, som forstår hebraisk kan
tale med det, Kr. IV. 372.288, VI. 263. 101
IX. 32. 331. 32, Sgr. III. 1 54. 847, VIL 73. 437
J. K. 206. 161, Thiele nr. 123, Gr. GI. d
M. I. 14. 11, Kr. Almuel. IV. 1 10. 53-57. 59
135.1; Sagn II. 254; Efterslæt s. 220. 201
Arne, Slagelse 35; jfr. Wårend I. 322
Grundtv. , Tjust s. 20 ; Nicolaiss. Nordl
Vens., andre steder tegnedes kun en lo III. 14, IV. 10; Arnås. I. 611 fig.; Maurer
enkelt kreds, delt i 12 dele med sær-
egne tegn for regn, tåge, solskin osv.,
se J. Saml. X. 84, jfr. Kr. IV. 372. 289, VI.
269. 154, IX. 20. 185.86, Almuel. IV. 104.
30 ng., Sgr. VII. 91. 606, Kjær Stavnsb.
s. 130, Thiele Overtro nr. 58; herved
var dog at mærke, at det gælder, om
vejret Poulsdag passer med dem, ellers
kaster St. Poul alle julemærker om (Ran-
Isl. S. s. 170; Z. f. M. III. 30.20, 336
Mhoff s. 169. 231; Rochholz D. GI. 1. 164
Busch Volksgl. 28. 30; Mélus. 1. 452; Møl
ler Fr. S. s. 94; Harl. & V^ilk. Lancassh
Folkl. 20. 253; Morris Yorksh. Folktalk
s. 218; Schneller, W^ålschtyrol s. 240.41;
Pitré, Archivio III. 513. q (Epifania) ; Amer.
Folkl. I. 130, II. 98, 111. 202; kreaturerne
knæler, Folkl. Journ. IV. 123, Mélus. IV.
ders egn) ; skikken findes i vide kredse, 20 353 (Westphal.) ; fårene hilser mod øst,
jfr. Arnås. II. 564. 2; Hildebrandson, Be-
mårkelsedagar s. 55. 15; Mannh. Gotter-
welt s. 140; Mélus. 1. 14 anm. alt 1683,
III.278.i9(Frankr.); sts. 1. 128 (Schweitz),
Liebr. Gervas. 228. 117, VS^uttke nr. 74,
Kuhn N. S. 411. 163, V^. S. II. 115. 354,
Strackerj. II. 29. 294, Aubrey Remains
s. 94 (Engl.), Urdsbr. II. 99, Urquell I.
140 (Elsass), MagyarT. LI., Amer. Folkl
FolkL Journ. 111.186; FolkL Rec. 1. 17, SL
Hans nat; jfr. den anden forestilling:
lysets flamme spaltes kl. 12 nat, Wårend
I. 297, IL XVI; de døde (s. d.) holder
gudstjeneste (s. d.), Kr. Sagn II. 282. 144;
jfr. Gr. Tjust s. 23. 24.
juleoffer, no. julåfar æn (D.,vestj.);
jywlåfsr e (Vens.) — en lille afgift til
præst og degn, som juledag lægges på
II. 206 (N. Yersey), Hardwick s. 66 (In- 3o alteret af de ofrende ,
jfr. M. Skrædder
dien); Garnet, Women ofTurkey 11.291
ned. ; herhen kan også regnes, at vinden
i de 12 juledage bestemmer vinden i
årets 12 måneder, og så mange lyse
dage, der indtræffer i jul, så mange
gode måneder får sæden at gro i, Kr.
IX. 20. 185.
julemørke, no. jul uden måneskin;
i forsk, talemåder: ywlmørk gir somsr-
s. 41.
juleost, no. modlog hver af tjeneste-
folkene ved juletide til frit brug, Kr. Al-
mueUv IV. 100.305.
julerente, no. en gave bestående
af levnedsmidler, som markmanden el.
byhyrden modtog i julen; byhyrden fik
somme steder: en julebaj, fårelår, pølse,
en flaske godt øl, et fjerdingkar malt;
tørk (vestj.), jfr.Kr.VI. 269.150, IX. 20.188; <» andre steder: en lille hvedekage, en rug-
ywlmørk såmsrtørk ,
ywlmørk å toq ska
fo mans fat9 har te å sok å woq (våge),
(Lild s.).
julenadver, no. julnådar æn (D.)
:= rgsm. ; køerne skulle have en god
j
— ; ordet nadver bruges ellers ikke om
dyr; jfr. davre.
julenat, no. julnat æn (D.); jtjwl-
net æn hest. -sn (Vens.) •= rgsm. ; der
skal hele den nat stå mad på bordét, 50 719. 32.
sigtekage, et stykke grovbrød, en krukke
godt øl, en krukke dagligt øl, et stykke
fårekød, en fårepølse, en medisterpølse,
en snaps at drikke og en at hælde i sin
flaske, en væge og et lys, se Kr. Almuel.
L 14.35, 19.49. 51 ; også afgift til præst og
degn, Kr. Almuel. IV. 115. 338, jfr. julegave
;
man hilser i julen: gleah jul o julrænt!
(Malt); se Kaikar, julerente; hyrde s.
Kr. Anholt s. 115, Almuel. IV. 100.307,
Sande I. 4 til julesvendene; jywlnet we
mejnetstijdr res9r hdran å éqsn dém å
boks se få krøhdn (Vens.); j — el. nyårs-
julerog, no. regn med blæst i jul;
tim.: julråq gir fastknåq (vestslesv.),
regn i jul giver snefog i faste.
julesalme, no. julsalm æn -dr (D.
;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
