- Project Runeberg -  Bidrag til en Ordbog over Jyske Almuesmål / 2. Bind. I - P /
60

(1886-1914) Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

60 jysk —jærn
Jøthnewath og må være smstn. af Jøthne-
ovn O: jætte ovn, se også Thiele II. 192
, Jøden fra Upsal", jætten.
jysk, to. jysk (Vens.) = i^sm.; de
é j— i sneid (Vens.) o : hjemligt ; „ jysk-
på-næsen" en dans, Jyll. I. 373 (Thy).
jyst, bio. se just.
jyve, no. se jyde.
jyver, no. se yver.
jyvl, no. se hjul, jul.
jyvr, no. se gjord.
jyvs, uo. se gyse.
jyvsen, to. se øksnet.
jyvt, no. uo. se gift, gifte; orte.
jyvti, no. se giftende.
jæd, no. se hjade.
jædder, no. se edder.
jæe, no. se hjade.
jæf, uo. se gjaffe.
jæger, no, jæq9r el. jæqsr i hest. -i
flt. -9r (Vens.) ;
jæqdr æn -9r (vestslesv.)
;
jæj9 æn -rs (Sundv. ; Valsb.); jejar æn
-di’ (Agersk.); jæTcd æn -rø (Åbenrå) —
1) rgsm, ; fanden i skikkelse som en
jæger, Sgr. XII. 42 ; i en gåde : [kongen
af Ægypten] jægeren, jagede efter vildtet,
[Jødefolket] vildtet reddede sig, jægeren
blev fangen, Sgr. VI. 27. 348; se jager,
marsch; hof-, Karls-, Odins-, rotte-. —
2) et insekt, en carabus, løberbille, „den
gronne sandløber", Sgr.XII. 154.546(vestj.).
jægerlatin, no. jægerlogne (Vens.),
Hancke Skizz. 1880, s. 115.
jægt, no. se gigt.
jægte, uo. jæc -dr -9 (Vens.) hige
stærkt efter; afledn. af jagt? jfr. jejtre.
jæjer, no. se jæger.
jæjsling, no. se gjæsling.
jækkert, no. jæksrt æn -9r (Ager-
skov) ;
jækdt æn -9 (Sundev.) — en mands
overtroje el. troje; se jakke; pi-
jæl, to. se gjel; uo. se gjelde; no.
se 1. gjæl, gjællé.
jæld, to. jæl (Malt, Ribe h.); jel
(Agersk., Sønderj.) — 1) om, ved be-
røring, en bollen finger, byld, mi fetpr
æ så j—. 2) spids, skarp, om kniv
og knappenål, aldrig om store genstande
(Andst). — 3) om personer, enten ivrig,
rask i arbejde, eller æn jæl jæn, en, som
er vanskelig at komme nær, arrig, perm.
jælle, jællen, jæller, to. se gjælle.
jæller, to. jæUr (Thy) klynkende,
pylrevorn; også: jæhrworn.
jælm, no. se hjælm.
jælp, uo. se gjælpe.
jælre, uo. jæhr -9r -9d (Thy) klage,
klynke, småskænde.
jælstre, uo. se gjælstre.
jæm no. se em; uo. se gjemme.
jæmmel-, se gjemmel-.
jæmmeltj, no. se jamiing.
jæn og ord sammensatte dermed, se
10 en; no. se jærn; uo. se gjenne; bio. se
gjærne.
jænfær, no. se gjenfærd.
jænke, to. i udtr. do Jiå nak fot
di jærik9 hat ow i då (Agger) din hoje
hat, cylinderhat, sagtens Yankee hat;
ordet bruges dog også om en snurrig
udseende hat.
jænnegen, no. se enegarn.
jæns, lo. se ens.
jænst, se enst-.
jær, bio. se her.
jærke, uo. jærk -9r -9t (vestj.);
han jærk9r ve’ h9standig, arbejder fort
uden at det lider; er det beslægtet med
jark, Aasen, kanten af fod- el. håndfladen?
jærme, uo. jærm -9r (vestj.) skænde
jævnlig og klagende, om kvinder; hun
gor å jærm9r, dær æ sår9n æn jærm9n
O’ hin; en, der bestandig jærmer, kaldes
30 spøgende med hentydn. til Jeremias æn
jær9mit, jfr. eremit; se Aasen, jerma,
bræge, om får; isl. jarma.
jærn, bio. se gjærne.
jærn, no. jan é hest. -t flt. jan
hest. jan (Vens.); flt. hest. jan9n (Heil.
h., Årdestrup, Sams); jar de (Mors, Ag-
ger, Thy, Vejr.); flt. jar9r (Mors); jan
de æn (D., vestj., Hanh.); jan et best.
-9t (Søvind s., Hads h.); jqen de (S. Hald,
40 vestslesv.. Gram); jæn el. jærn de (S.
Jyll.) — 1) stoffet (alm.), ron, fi’kant9r9
jan (D.); æn ska smæj æ jæ9n æla’w de
æ værmt (Ang.); de æ it gåt få hwæm
dæ hå9 så ni am jan i ihn, dæ ka Iæt
nåw9 hhjw kål, Sgr. II. 58. 310 (Lisbj.
Terp) ; mam jar i æ il (Agger) ; rustent
jærn bruges som farvemiddel, Kr. Almue-
Hv III. 97.343, se shbestensdynd ; i ævent.
en dreng smeddet af jærn, se Efterslæt
50 s. 147; et land, hvor jærn er ukendt,
Gr. Registr. 1. n, jfr. kat; en stue af j —
,
J. K. s. 6 ; et fiskegarn af jærn, Kr. Sagn
11.161.62-65. — 2) redskab, dannet af
jærn; æn jan (vestj.), især om høleen;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:35:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordbogjysk/2/0070.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free