Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68 kab— kabinet
rykke, trykke. — kj- som forlyd er be-
varet i norrejysk og sønderjysk; i Vens.
går rgsm.’s kj- over til c-: céb, kjæbe;
car no. , kær; cesomb, kedsommelig;
ceshær, kirsebær; chrk, kirke; c^, kæde;
cer to., kær; cik , kikke; eijst, kiste;
col , kilde; cowl, kjole; cyws , kyse;
cæhri, kælling; cøl, kølle; con, kon; cé,
kød; cål, best. kilden, se kjærne uo.;
lignende forhold findes, sagtens ved på-
virkning af frisisk, i del sydligste dansk-
talonde sogn, Fjolde: cuddl, kjole; \cyk,
tyk] ; cæpståk, kæpstok ; cær, mose ;
\cør,
tojr], jfr. Outz. Gloss. s. XXIV; se forøvr.
ordbogen; i udlyd findes en beslægtet
lyd i ord, som ae, agte; slac, slagte;
swec, svigte; sec, sigte; hec, hægte; løc,
lugte (Vens.) — uc, ud; tue, tud (S.Sams)
0. lign., se -gt under g bogstav s. 4-10.37.
Med kn- som forlyd findes dobbeltformer,
f. eks.
:
knap nap, knisk nisk,
knaphed naphed, knop noppes nopret,
knaske naske, måske også kvik vek,
knave nave, sign. wål af gwål,
knegre negre, gulv;
endnu kan nævnes: kvestjært, kvinkel-
stjært = tve-, tvink el stjært; forbindelsen
-kst, -ks, -kt synes at beholdes i Børg-
lum og Torsted sogne, mens der i Tise,
Brønderslev, Vrensted, Stenum haves -([st,
-qs, -qt (Vens.), jfr. takst, taksere, takt;
bogstavremser med begyndende k- har
jeg ikke truffet i jysk ; de findes f. eks. i
flamsk, se Ndl.Volksk. 1. 1 1. e, 54. 4, 202.
1. n. s., jfr. f. g.
kab, no. ka% e best. -9 (Vens.) uren-
hed torret fast på sår, klæder; de skor
s€9r i é hil kab øw9r hih hwot; de ses
no kab uwn i hwot; jfr. kaj.
kabav, bio. kaha’wt væn; de sedør
k — i æ hindr; de æ så kaha’wt (vestj.)
kejtet, fejl for hånden; han swår så
kahaw (Elbo h.), studs.
kabavl, no. i udtr. lok di kaha’vdl!
(Lb.) hold kæft; jfr. Schiitze, kabau, „zån-
kisches maul", støttet til bavl (s. d.).
kabbelanter, no. „hon mat nåk ha
i kah9la’nc9r ej we se", Grb. 86. 29, hun
måtte nåk have en kavaller inde hos
sig; , kabelanker " flt. V. S. O. hemmelige
friere^ bejlere i smug.
kabbeleje, no. kabhn el. kab9leq
best. -9n el. kabU best. -9n el. kabøljéq
æn -9r (Vens.); kahdljæq æn -ar (Thy);
kaw9lij9q æn -ljeq9r (Mors, Lild s.) ; kåv9-
Uj9q æn -9r (Andst; Elsted) — en plante,
caltha palustr. L. ;
„dobbelte kabbeleger"
(Mors) er troUius, se kabbelukt; lægges
i mælkespanden første gang køer malkes
ude, J. K. 174.72; se Skytts h. s. 105.
kabbalok; lege; hvid-, kabus-, lukt-, trold-
kones-.
kabbelukt, no. kabalåt æn -9r el.
kabdlåfljæq -9r (Thy); kabdlot æn (Lild
s.) — lukket kabbeleje, en plante, eng-
blomme, troUius europæus L. ; lok9 kab-
hri æn (Vens.);
kav9låtljeq9r så te smær: so do et æn
swis9r hær?
igo’wr sto a få fahn fod, idå’ stor a
o mi æJ9n rod,
å ær 9n mæqtiq hær, Kr. Almuel. 111.
20 122.434, om dårlige slætkarle.
1. kåbe, uo. kab -9r kabt kabt (Vens.)
klæbe ved; de kab9r åpå spot, [mulden]
klæber ved spaden.
2. kåbe, no. kab æn -9r (Thy) ; kåv
æn kåv9r el. kåv9r (Sønderho), flt. kåvar
(Rkb.) — lodssignal ved Agger, en skibs-
mast med tværstang, hvorpå brætter
hejses op; ligeså i Sønderho; mærker
langs sejlløbet i Ringkb. fjord; jfr. mnt.
30 kapinge el. kape, Schill. Liibb. „stage od.
bake als seezeichen " ; se kave.
kabel, no. kabil æn -9r (Agger) et
kabeltov; se *beg-; jfr. htsk., mnt. kabel,
fr. cåble, mlat. capulum, en strikke, af
lat. capere, gribe.
kabelag, no. kablaw e best. -9 (Vens.)
et fedtet, slimet el. skident lag el. over-
træk.
kabelgarn, no. kamlgån de (D.);
40 kabilgår de (Agger) = rgsm. ;
garn, hvoraf
kabeltov snos; bruges til at tække med,
til at tætte fartojer.
kåbes, no. i udtr. ve do et hå æn
kahe’s! (Holstebro, Agger) spottende ud-
tryk = en gammel hat, en hægte; er
det indkommet fra taterne? jfr. Dorf, de
jyske Zigeunere 1837, s. 37 : kåbes, hoved,
sp. cabeza, se laktaris; el. skal det sam-
menstilles med mnt. kabbes, kabbik Sch.
80 Liibb., muslingeskal?
kabet, to. kab9 (Vens.) slimet, do
é kab9 we den ni9s; skabet, med størknet
snavs på klæder el. sår.
kabinet, no. kahinæ’t æn -9r (Ag-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
