Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kirkegårdsdige—kirkeklokke 129
kirken, Folkl. Jouin. V. 301 ; på k— er
fristed, når man forfølges af trold eller
genganger, ^^e f. eks. Kr. Sagn 1. 179. 651,
207. 772, 212. 784, 220. 802%., 258. 895,
263. 908, 437, 11. 63. 89, Arne, Slagelse
s. 30, Møller Bornh. s. 13; jfr. Sande 1.
12, Mélus. IV. 43; en græstørv (s. d.)
skåret på k — til trolddom se J. K. 365. 15,
skjævr; træstykke fra k —, dyppet i vie-
vand, lagt på hoj, værger mod bjærgfolk,
Kr. Sagn 1. 75; alm. om kirkegård se
Wigstr. 11. 340, Strackerj. II. 8. 269. 70.
kirkegårdsdige , no. kcerdgorsdiq
æn (D.); kærgosdiqi et (Søvind s.); Jcær-
gosdiqi et (Elsted) ; cérgdsdéj é best. -9
(Vens.) — rgsm.; selvmorderes lig førtes
tidligere ikke ind gennem kirkegårdens
port, men over k —,
jfr. Kr. Almuel. V.
111. 322.
kirkegårdsjærn, no. jærn af hen-
smuldrede ligkister, som opgraves på
kirkegården, er godt til hestemiler, så
kan man altid holde hesten, Kr. IX. 12. 109;
brugtes ligeledes til gigtringe (s. d.), jfr.
Strackerj. 1. 355; Black, Folk Med. s. 175.
kirkegårdslåge, no. kærgosloq æn
(Søvind s.) = rgsm.
kirkegårdsmuld , no. cærgosmol
(Vens.) — rgsm. ; skal blandes i honsenes
æde, når de ikke vil søge deres reder,
Kr. IX. 7. 46; k — taget efter solnedgang
sammen med 6 andre ting skal bindes
i en klud om et sygt barns hals, men
føres tilbage, inden sol står op, så hel-
bredes engelsk sygo; Kr. IV. 348. 23, jfr.
Thiele Overtro nr. 497.98; bindes om
hornene på et sygt høved mod hekseri,
Kr. VI. 290. 371, Sgr. X. 15. 40; strøs på
koens ryg, Kr. VI. 362.88; om halsen på
en syg so, Grb. 63. 61; skal juleaften
lægges i krybben til hver ko, Sgr. VU.
72.424, jfr.Wigstr. 1.221 ;
i hestekrybbe,
Kr. IX. 33. 348; kastes over ko, som har
været til tyr, Kr. VI. 263. 96 ; bruges til
lægedom, Thiele Overtro nr. 497, Sgr. VIII.
190.806, jfr. Hagemann s. 101, Wigstr.
II. 398, Amer. Folkl. 111. 283; taget under
hoj re fod og lagt på hoved, til trolddom,
J. Saml. IV. 117. 19; k— værger og virker
mod trolddom og forhekselse, Kr. IV.
400.579, Sagn 1.3G6.01, Sgr. VIII. 191.806,
X. 12. 17, J. Saml.2 I. 47, J. K. 165.27,
jfr. Asbj. III. 327, Mhoff 229, Hartl. Fairy
T. s. 242; da k— falder af mandens
Feiiberg: Jysk Ordbog. II.
I
hat, får trolddommen magt med ham,
j
Kr. IV. 192; har man k — i lommen,
:
kan syn ikke hverves , Sgr. X. 34. 105,
kan man ved altergang i kirken se, at
heksene vender ryggen til præsten, når
de knæler for alteret, Sgr. III. 1 79, Thiele
I
Overtro nr. 719, se æg; elskovsmiddel:
1 tre håndfulde k — af den sidste mands-
j
grav males tre gange avet om i hånd-
10 kværnen af pigen i elskerens navn, så
j
kommer han i hendes vold, Kr. VI. 361.78,
I
jfr. Krauss, Volksgl. s. 136; tager man
k — på sit hoved, bliver man usynlig
I
for hekse, Kr. VI. 197.270, kan man for-
stå fuglemål, Gr. Æv. 11. 217; sker det
nyårsaften , kan man se , hvor mange
døde der det år skal føres til kirkegården,
Kr. IV. 243. 344, VIII. 381, Almueliv IV.
I
106. 136, Sagn 11. 405. 408, Thiele Over-
20 tro nr. 642, se i registeret kirkegården;
!
J. K. 406. 1342; man ser dem, som skal
dø i året, sidde uden hoved juleaften
(s. d.), J.K. 385.1228, Kr. IX. 31. 326; jfr.
, Nicolaiss. Nordl. 1. 7. 11, Storaker, Till.
s. 10, Skytts h. s. 172, V\^årend II. XLIV,
Liebr. Volksk. 370. 19 (Island), ^. Gregor
s. 183; Wuttke „kirchhoferde", registret;
men hvad der tages, skal omhyggelig
bringes tilbage, man må kun „låne" fra
kirkegård, se Sgr. XII. 148. 479, Kr. IX.
7.46, Almuel. IV. 136. n ;
jfr. Jonsson, More
s. 22, V^igstr. 1. 221, II. 119. 360-62. 409,
Urquell IV. 69, Grimm Irische Elfenm.
s. 214.
kirkegårdsstætte, no. Tcærdgorsstæt
æn (D.) =: kirkegårdslåge.
kirkejord, no. kerk9Jowr de {knåii);
ckrkjgr best. -dn (Vens.) — jord, som til-
hører kirken.
kirkekalk, no. kalk af en kirke-
mur gives hons, som er sene til at gore
æg, Kr. IV. 353. 69.
kirkekam, no. cerkskåm i (Vens.)
det øverste af kirketaget; „hqj stow tee
Tijs cerk å hwijlt hans arm åpå cerkd-
kåmi", Grb. 132.4.
kirkeklokke, no. kerkklåk æn -ar
(Agger); Icerkaklåk æn -dr (vestj.); kérki-
klåk (Elsted); kirkklåk æn -ar (Agersk.)
;
cærkdklåk æn best. -klåkan flt. -klåkar
(Vens.) = rgsm. ; når kirkeklokken støbes,
blandes sølv (s. d.) i malmen, Sgr. X.
104. 271.272, Thiele 1. 212, jfr. Strackerj.
I. 285. z; en strandet k— er ophængt i
9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
