Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210 kneble—knibe
strenge, der 1’.
eks. bruges til kantebånd
på skørter, derom knewl el. knebdl (vestj.
og Mors); knøvdl (Agersk.); å kneidl æn
snor (Vens.); også om får, der hildes i
tojret, æ for di knevhs -t, di ståj knevd
(D.). — 2) få magt med en i slagsmål,
brydekamp; dertil knøwl (vestj., Thy,
Mors), også knéwr (Vens.) ; kan do knøwl
ham te å slås ? (Lild) magte ham i slags-
mål, ligeså om åndelige opgaver: han
knøwhr dæ nåk i rændri (sts.) ; dog også
:
a ska nåk knewl dæj (D.); også bruges
knøwr (Vens.) om at tygge hård skorpe
;
jfr. htsk. knebeln, sætte knevl på en.
2. knoble, uo.
knevdl knevUr knevht (Hmr.);
knebdl knehhr knehdlt (Vens.);
kneddl -9r -t -t (Agger) —
1) give gødning fra sig, om får; æ kow
knebdbr (Agger) o: gødningen kommer
i små, hårde klumper. — 2) å knebal
høri (Vens.) rive frøkapslerne af hørren;
se 1 . knebel, ribbe.
kneblegrød, no. knøfdgrø (Sunde-
ved), i udtr. å få kn —, få bank af en
håndfuld hør med kapslerne på, hvilket
fås, når noget forsommes under arbejdet
med hørren.
kneblekværn, no. når hørren tær-
skes, sendes drenge et narreærinde i
byen efter en kn—, Sgr. VU. 26. 12, se
messingståltråd.
knebleret, to. knævhro (Lindkn.);
knehhrd (Vens.) — om gødningen af slet
fodrede dyr: hård, tor, så den går fra
fra dem i småklumper, se 1. knebel.
kneblespidse, uo. knevdlspesk (Støv-
ring h.) en særegen måde at spidse to
ender reb sammen.
kneblestok, no. knébslstbk æn -stok
(Mors); knøwlståk æn -stak (Agersk.) =
knevdlpin æn -pin (D.), en af de fire
stokke el. pinde, hvormed en snor knebles.
knebletorn, no. knævdltuwdn æn
(D.) en busk, bukketorn, Lycium vulg.
Dun.; kaldes også fanniker-, løbetorn.
knebling, no. knevUri æn (D., vestj.);
knehhri \%\ -9r (Vens.) — 1) æn k — o
æn smæk, et tykkere kneblet stykke på en
pidskesnor (D.). — 2) fåremøg (vestj.. Vens.),
se knæbre. — 3) i en stedremse: „Al-
strop knævlinger", Sgr. II. 87. 419 (Navr s.).
kneg, no. se knæg.
knegger, no. kneq9r e hest. -d (Vens.)
person, som rysler på hovedet; se negger;
også som skældsord: kvinde, som knikser
og skaber sig.
knegre, uo.
kneqdr -3r -dd (Mors);
kneqdr el. knéQ9r, kneqar kneqftr kneqdr
(Vens.) -
— 1) ryste , rokke med hovedet som
gamle folk (Mors). — 2) knikse, skabe
10 sig (Vens.); jfr. negre, knobbre, knikke.
knejl, to. knækket, revnet (Slet h.) Mb.
knejse, uo.
knkjs -9 -9t (Søvind s.);
knejs -9r -t knejst (Vens.);
knæjs -9r -9d knæjst (Mols)
= rgsm., kige hojt; hwa æ de, han ster
å knéjs9r æt9r! (Søvind).
knejsle, uo. knejs9l -shr knejsdlt
(Hjorring egn) overvinde, magte.
knek, no. se kniks,
knekens, knekrens, se knetens.
kneppe, uo. se knæppe.
knetens, to. knet9ns (Lild s.); kne-
t9ns el. knetr9ns el. knek9ns el. knekr9ns
(Vens.) — 1) smal om livet, mest om piger
(Lild s.) — 2) net, pæn og ordentlig i
påklædning og med arbejde; haj hor
hans tndt9r mæ, å hon æ nu9 fijn å kne-
tr9ns; a skul nåk få an knetans piq å’
30 hér (Vens.). — Jfr. Aasen, knøten, net,
tækkelig.
knev, uo. ft. se knibe,
knevvel, uo. se kneble,
knevver, to. se knæbber.
kni, uo. knij -9r tf. kniJ9r (Vejr.),
ft. knij (Agger) — 1) de ka et knij ham,
knække ham, ødelægge helbreden; di
kniJ9r dæm in o hwæra’mr (vestj.) om
får, der trykker sig sammen i en flok;
40 han vel go o knij sæ åp o dæn ajdn
(vestj.) om hesten, som lægger sig over
på den, der er i spand med den. — 2)
arhed, frys, så riq, så gal, te de knijar
nåt (Hmr,, Holstbr.), så det forslår; han
ka skæl utcd, de æ noj, dæ knipr! (Ag-
ger); jfr. isl. knyja, slå, banke?
knib, no. knijb (Vens.) kniberi; slo
katø’fl9rn te ? — jow, de wa dær edn knib
we; for I no dramdr we’ ham, dæ nye
60 nobo, I ho fåt jær ? — 6 ha jow, dæm
æ dær edn knib åpå.
1. knibe, uo.
kniv kniv9r knev knev9n (D.), tf. knev9n
(Randers), nt. knif (vestslesv.)
;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
