Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kok 249
53.63; et spøgelse s. 150; seks kokke
for troldevogn, Kr. III. 37, 49; i folke-
visen:
St. Steffen, jeg tior ej på din’ ord,
ej heller din falske tale,
for hanen, der står stegt på bord,
slår ud sine vinger at gale;
den hane slog ud sine vinger og
gol..., Kr. II. 124.5,
jfr. Gr. DgF. nr. 96, III. 881 flg., Mélus.
VI. 24. 25. 69, se Sankt Steffensdag, jfr.
Garnett, Women I. 331: Tyrkerne skal
ikke tage Konstantinopel, for de stegte fisk
springer ud i dammen; i æventyret:
en kok lukker de fremmede ind, Kr. VII.
44; hjælpende dyr, Kr.V. 126, Kr.Æv. 6;
går på rejser, J. M. 68, Sgr. I. 94.411,
XII. 9. 219, Kr. VII. 311-20, Efterslæt
s. 41, Arne Slagelse s. 81, jfr. hvad kok-
ken siger se Grimm K. M. nr. 41 ; kok-
ken er et omskabt menneske, Kr.Æv. 13;
heksemesteren gor sig til en kok, Sgr.
VII.191, Efterslæt s. 136, jfr. Mhoff 467,
Grimm K. M. nr. 68, Busch Volksh. s. 246,
Folkl. Journ. III. 222. 225, Glouston, Fic-
tions 1.414.416.484; fabel om kokken,
der galer for ræven med lukkede ojne,
Sgr. VIII. 158. 675, Kr. IX. 238, Gr. GI. d.
M. III. 219, jfr. Asbj. II. 170, Wigslr. II.
167; kokken formaner sin husbonde til
al holde styr på sin kone, Sgr. VIII.
158. 674, Gr. GI. d. M. II. 117, jfr. Magyar
T. s. 301. 313 anm., 421; konen sælger
en k — for 80 rdl. sammen med en stud,
der kun koster 1 rdl., for at undgå at
give sludens værdi til fattige, Kr. Mb.
49. 160; kokken galer i degnens lomme
under gudstjenesten, Sgr. IX. 81.255, X.
239. 566, XI. 117. 235, Kr. IX. 331, Efter-
slæt s. 208; i liignehistorien, en k — så
stor, at man kunde se dens hale over
laden el. at den kan række halsen over
laden og tage et bygkorn, Kr. VII. 254.
J. K. 9; i slutn. på ævent. : en stegt kok,
der stod på bordet, blev så gal, at han
sparkede til mig, så jeg floj lige hertil,
for at fortælle jer historien, Kr. Æv. 113; —
kokken varsler forandring i vejret, når
den om aftenen galer på ranen, Kr. IV.
355. 93, Sgr. III. 70.234, 104. 412, V.
36. 276, VII. 60. 297 flg., J. K. 202. 137;
jfr. Wigstr. II. 135, Skyils h. 155, Folkl.
Journ. V. 192; Garnett, Women 11.289;
galer den på forstuen, kommer der frem-
mede (alm., vestslesv.); der skal komme
såmange, som den har hons med sig
derind; galer den for køkkendoren, kom-
mer der fremmede til pigen, J.K. 202. 136,
Kr. IX. 9. 66 flg., 56. 615, jfr. Strackerj. 1.24.9,
W. Gregor 140, Nicholss. Yorksh. 130,
Morris, Yorksh. Folkt. s. 249, Folkl. Journ.
VI. 91, Amer. Folkl. V. 319; såmange
gange i træk kokken galer nyårsnat, så-
10 mange daler skal kornet koste, første
j
hanegal gælder rug, andet byg, tredie
havre, Kr. VI. 273. 200; ligesåmange gange
kokken galer påskelordag eftermiddag,
såmange mark skal rugen koste inden
høst, Sgr. VIII. 38. 39; den, som først
hører kokken gale pinlsemorgen, skal
blive gift inden året er omme, Sgr. V.
36. 275; dens galen er dødsvarsel, Kr.
Sagn II. 397. 247, jfr. Amer. Folkl. V. 62;
20 varsel af dens galen, se Mélus. IV. 481;
I to røde kokke, som slås, varsler ulykke,
I
Kr. Sagn II. 449 ned.; en k— må ej
smage mandeblod, så bliver den mandolm
og vil slå et mske ihjæl, om den ej
dræbes, ligeså om den smager brænde-
vin, Sgr. VII. 54.227.28; spiser man kødet
af mandolm hane, mister man forstanden,
Sgr. VIII. 117.500; en rød k— kyser
hugorme fra gården, Kr.VI. 258. 55 ; ægget,
30 hvoraf en k— udvikler sig, kan man ind-
drikke i stilleslående vand og så kan
dyret udvikle sig i hvet på en, Kr. Sagn
II. 225. 207 ; en gammel k — kan lægge æg,
Sgr. VII. 54.230.31, se kokæg; kammen
af en sort kok bruges til trolddom,
J. Saml. IV. 135.60; ligeså dens hojre fod,
sis. IV. 157. 123; alm. overtro om k —, se
Hardwick, Traditions s. 131 flg.; — kokken
kaldes i bornerimet: kok-i-lok, Gr.Gl.
4od.M.III.190; i en øgeremse, se hone, Kr.
Anholt 119.313; skogger-i-lok, skogger-i-
tok, pokkelok, Sgr. V. 146 flg., 150, jfr.
Slrackerjan nr. 368a; i en stedremse:
„di Kløstar Mk", Kr. IX. 1 34. 358, Børg-
lum-Kloster (Vens.), jfr. Kr. VI. 346. 217;
i Sål gæna di djæ kdk te å gål fjowtdn
date fa di konw å æ skål, Kr. IX. 128. 336
(Sal, Ginding h.); kaki stu i nd dør,
so søjan u æts dæj fåløba høn, de ka
50 ]iæj S9, de ka wæj S9, de ka fat liq u
!
borneremse (Torslev s.. Vens.); kokken
siger: kbkdlyj-å! el. skrok æ dø-å! (Lild
s.), el. kåksliky, mi ku9n ær i Ry å ky9v
æn swot gry, Sgr. 1. 106. 418 (Skanderb.),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>