Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
komedie—komme 257
komedie, no. kornedø æn (Malt);
l-ome’ri æn -d (Elsted) ; Idtne’diy glds. ko-
»lé’ri æn (Søvind s.) ; komé’ri æn (Lild s.)
;
best. -9n flt. -9r (Vens.) = rgsm. ; skuespil
i almindelighed; spel komæ’ri e). komæ’di
(Agger); sikan kome’dø, di gor (Malt) =
lojer; „do wed nok, a ha oltier faer hat
gue løst te komerri", And. Bars., lojer;
de icår æn skit k—, en dårlig afTære, „a
hå wc tow gang o kåmeddi; di såh fåio
mæ, te di spelt dæhr, men a so hwer-
ken kwot eller tærninger", Blich. Bindst.
;
dl liålt æn fåh komæ’ri (Agger) gjorde
svært ustyr; jfr. fr. comédie, af gr. ko-
mos, festligt lag, ode, sang.
komediemand, no. komeddman æn
(D., Andst) skuespiller.
komfage, to. komfå’q (S. Hald h.,
Lisbj. Terp); hun æ så k—, rap, heftig;
vistnok folkeetym. til konfus ; kom-fus o : 20
om kommer fusende = kommer fage;
de æ så kom te fdq, Sgr. I. 190. 11.54
(Lisb. T.).
komfelut, no. se konvolut.
komfur, no. komfyr et -9 (Søvind
s.) skorstensindretning af jærn; se fyr;
jfr. holl. komfoor, kulpande, varmebæk-
kon, stammer fra fr. chauffoir.
komfus, no. i udtr. å kom i komfuks
mæ jej (Yens.) o: komme i trætte med, 30
sagtens omdannelse af konfus, konflikl.
komhandel, no. komJuvml æn (D.,
vestj.) vistnok et ord af ubestemmelig
betydning: de lo i jæn k —, de wår æn
sær9 k — (D.) vilderede, forvirring; hær
æ k— (Malt) lystighed; de æ ræt mi
k — = ganning: noget, jeg synes om
(Ulvborg h.); jfr. kalarium.
komiantspiller, no. se komediant-
spiller. 40
kom-lam, no. kola’m (Agger) kalde-
navn til lam, se kom-bos.
komkos, no. se konkurs.
komm.andere, uo. komandi’jar (D.,
alm.) — rgsm.; komandi’JBrskæsa’nt æn
(D.) kommandersergeant ; han koges i
kedelen i helvede, Kr. V. 215; jfr. fr. com-
mander, lat. commendare.
kommando, no. koma’ndo æn (D.,
alm.) — rgsm,, befaling; „de ku ha Uéto9n 60
ahr (alvor), hices haj ene ha stokdn
koma’nddpijban ej", Grb. 27.45; a æ glo
we, de a skal ene sto å^fdr hans koma’ndo
(Vens.); se skjørte-.
Feilberg: Jysk Ordbog. II.
1. komme, uo.
kom konidr kåm kom9n (D., Ølgod); ff.
kam (Hanning); kom (Lyne);
kom koma kam koman (Hvejsel);
kom el. kom -9r kam koman (Thy;
Mors)
;
kbm -9r kam kåman (Mogenstrup);
kom -dr kam kom9n (N. Sall.);
kom -9)’ kam kom9n (Lild s.);
kom komar kam kom9n (Vens., Årde-
strup)
;
kom -9r kam kom9n (Heil. h.) ; ft. kam
(Havbro, Års);
kom komar kam el. kom -koman (S.
Hald)’;
kåm -dr kam kåman (Øland);
kom kornar kå9m koman (Tved s.);
kom koma kgm kbman (Søvind s.);
kom koma kam kom9n (Røgen);
kom koma kam kbman (Elsted);
kom koma kom koman (Vor, Hads, Ning)
;
kom koma kam koman (S. Sams);
kom komar kåm koman (Agersk., Ting-
lev); kåm (Spandet);
kom -ar kåm^ koman (Bradr., Hjoldel.);
nf. kom (Åbenrå);
kom koma kam koman (Sundv. ; Ang.)
;
kom komar kåm koman (Vlb.) ; ft. kam
(Fjolde) -
— 1) nærme sig, være i bevægelse hen-
imod et sted; dær komar æn man (D.);
de æ bæjar får æ hun o sæj: kom! en
å sæj: go! til sine folk; når man kalder
på en sovende, siges: stræv no o kom!
(D.) ; di kam riji, cgri, séjli, ggi (Vens.)
;
manden var hverken kommen kjørende,
ridende el. gående, men trækkende med
en ko, Eftersl. s. 74. 50; „no koni9r æ’ !"
så kan spøgende svares: „så komar dær
ena hærman!" (Branderup); haj koma liq
t9pas; a bløiv to imb å bléw traktijr å
ble så hæn å kom (Vens.) o: også videre;
hqj kam som é wej hywl (sts.) o: på en
klodset, tåbelig måde. — 2) nå frem til
stedet; a kåm igg’r; han kåm, som han
wår kaht (D.) ; kom9r a ene i da, så kom9r
a i mbn, å komar a ene i mon, så komar
a øwarmbn te meja, Sgr. X. 108. 304 (Vens.),
vittighed ; næ han koma, kom9 han a jæn
gåy (Fjends h.) o: så tager han rask
fat, så bliver det alvor; også: indløbe,
tilstøde, træflfe: dær kåm såh i mi sku,
æn flu i mi yw, wan o mi klæjar, et
soum i mi ywn (D.). Æ dær mijar tahåq ?
17
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
