Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kretlel—kridtpil)e 205
kretlet, to. kreth (Bradr.); kretbrø
(Sundev.); kretah (D.,Agersk.) — vranten,
tvær, krakilsk; jfr. mnt. krOt, strid; kre-
teler, stridig person; kreten, kævles.
krettel, no. kretsl (Vlb.) fortræd,
strid, krakileri: do skal int kom hær å
(jor kr — .’
kretter, no. se kreatur.
krevle, uo. se krible, krøbbel.
krible, uo. — rgsm., måske kun i et
enkelt udtryk: „énc9n di krewalt hæh
krawdlt så mat di hero’ws" , Grb. 187. 30,
enten de så kriblede eller krablede, så
måtte de ud; se hvad enten.
kridden, to. kreddn (Thy, Lild s.);
krtdn, krmi (Vens.) — tvær, genstridig;
/ kridu huj (Vens.) om msker; haj æ så
kridn, de mæ ka oh få ham uk å stp;
om arbejde, som falder meget besværligt;
jfr. Kaikar, kridden, gnaven, vanskelig;
Rietz s. 251, kreden; kretle; krie, krik-
ken, krodden.
kriddenlied, no. krenhje æn (Vens.)
tværhed.
kride, no. se kridt.
kridhvid, to. kridhwid (Thy, Malt,
Andst, D.); krihwi (Eisled, Søvind s.) —
hvid som kridt, lis9 krihwi som én kalkdt
cæq (Søvind s.); haj hløw krijhwic i
ansecd (Vens.); også: kriddnddshwid i æ
anscqt (Malt); se: igjemmel 11.0.27, isne,
Jesus s. 41. 9, milrende.
kridsko, no. krisko æn (Ang.) skcijte,
se tridsko.
kridt, no. krid de (D., vestj.. Rand.);
krir el. h’i de (Elsted); krij de (Vens.);
kri de best. -9t (Søvind s., Mols); krir
et (Bradr.); krit de (Fjolde) — rgsm.;
et stok kri (Søvind s.); tæj o krid el.
>kryw mæ krid o betal mæ skid (Vejle),
.lim. udtr. for at tage på borg, uden at
betale; gælden blev skrevet med kridt
på tavlen i gi. dage; væ li pb kri (Sø-
vind s.) være lige på kridt o: stå på
samme trin, have lige mange ojne i kort-
spil el. lign. , se kromand ;
jfr. Aasen,
krit, huk., mnt. krite Sch. Liibb. „die
kreide dient zum anschreiben der schuld,
daher „op krite", auf borg; lat. creta,
egentl. jord fra øen Kreta; skrædder; rød-.
kridtgaj, no. krijgaj i (Vens.) kridt-
pibe.
kridtgrav, no. kridgraw æn -graw
(Hmr.) kalkbrud.
kridthus, no. kvidhus æn (D., vestj.);
krihus et (Søvind s.) — en lille blik-
cylinder med bund i midten, den ene
ende med bulet låg, deri gæmtes kridt,
den anden med fladt låg til penge; kvin-
derne gik med den i lommen; o kom i
jæns k— (vestj.) at komme i yndest hos;
når de ældre koner havde forsynet den
ene ende af deres blanke kridthuse med
10 den alm. blanding af småstykker sukker,
annis og allehånde, gaves det gjærne til
manden med anmodning om at lægge
tavlepengene i den anden ende, J. Saml.
X. 80 (Vens.); efter vielsen sang man
salmen „Af hojheden oprunden er", og
samtidig hørtes en alm. raslen, som kom
fra de kvindelige bryllupsgæsters kridt-
huse, af hvilke offerpengene nu blev
fremtagne, J. Saml. I. 311 (Vens.), hvor
20 kr — beskrives som en smal dåse el.
buddike af messingblik, lig en fyrtønde
med dobbelt låg og to rum, hvoraf det
ene benyttedes til opbevaring af lidt
sukker og allehånde, det andet til at
gæmme lommepenge i ; se V. S. O. kridt-
hus, S. Kjær Stavnsb. s. 129, Sande II.
183, afbildn. Fb. Bondehv s. 314; krims.
kridtkugle, no. — rgsm.; „så ward
jéj da, de kam, i stur orldqsmaj . . .
får
30 å prøWj om haj ku rek så låne, sene
hdj én stu krij-kuwl i fårwæj te å mérk
mé; haj traf gåt nåk åpå mutvr9n . . .^
,
Grb.205.4Gfl^^, jfr. Kr. Sagn III. 293. 3511b’.,
IV. 38. 153.
kridtpibe , no. kridpiv æn -pivdr
(vestj.); krijpijh æn (Vens., Agger); kri-
piv æn (Søvind s., Elsted) = rgsm.; den
gang brugte bønderne jo kridtpiber at
røge af, og det var nødvendigt at have
bohuse eller hylstere at gemme dem i,
I
for at de kunde bevares hele i lom-
men, disse hylstere var gærne lavede
af træ, Kr. III. 208; der blev lagt et
i
knippe tag på den nederste ende af
gildesbordet og i det var der kridpiber, an-
’
bragte således, at alle pibehoveder vendte
udad; præsten havde så den bestilling at
\
trække piberne ud og uddele dem til
I
gæsterne ; den nærmeste af gæsterne slog
soild, Sgr. III. 10 1.395 (Sæll.); et dusin kridt-
I
piber var nok, de kostede lidet, men
! varede kort; thi mod enden af hvert
\ gilde plejede man at prøve den spas at
; fægtes med dem, indtil de alle var itu,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
