Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
322 krans—kube
hæsligt og besværligt arbejde. — Jfr.
kran; Ross, krana, knejse; nfris. krane,
Outz., se i vejret.
krans, no. se krans.
krår, uo. se kråde.
1. kras, no. kras de best. -t (Vens.)
;
kras (Agger) — hvad der er knust, vrag-
gods, udskud af msker, dyr, ting; de æ
kras, dær ene æ te å ha mæ å får; jfr.
grås, kråse 2.
2. kras, no. \kra9s et] (Sundv.) kærne-
hus, æbler og pærer; se kjærne-, sten-,
kråsbal, no. kråsbal æn (Hjorring
egn) bal, hvor kun fattigfolk, pøbel,
kommer.
kråse, no. kras æn -dr (D., vestj.,
Thy, Mors) ; krajs æn = flt. (Sall.) ; kros
æn -9 (Søvind s.) ; kros i best. -i (Vens.)
;
krg9s hak. kro9s (Mols); kras æn kras9
(Sundev. ; Bradr.) — 1) muskelmaven på
fugle (Vens., alm.); fo nu9 i krås9n (Lisbj.
Terp); fig. han smur hans kras (D.) ved
en fordelagtig handel; krds9 flt. (Elsted)
om affaldet : fødder, hals af gæs ;
jfr. Aa-
sen, kraas huk., krøs på kalv, fuglekro;
krave. — 2) kros æn best. -9n (Vens.)
pak; no æ wi skelt we hih kros9n o:
bleven fri for alt pakket, se 1. kras,
krasse.
kråsehus, no. krqshus el. krajshus
et (Agersk.) kjærnehus i træfrugt.
kråsesuppe, no. kråssop di (D.;
Vens.); kråssop di (Thy, Mors) — suppe
på kråser og anden indmad af hons,
ænder el. gæs.
kråset, to. krås9 (Holmsl.); han æ
så k— , overmodig; se kråse; stor-,
vammel-.
kråsi, uo. i udtr. go o kråsi (Staby)
o: gå uden at komme nogen vegne el.
kunne blive færdig.
krasse, uo.
kras -9r -t -t (Lild s.. Vens.);
også: kros -9r -t krgst (Vens.) —
mase, krølle, tage uordentlig på, kramme
;
hon stor å krås9r i defi; kras mæ dl
di tarm; kras istø’c9r (Vens.); „så krast
di da lyw9 å hær^, Grb. 227. 68; se
kramse; jfr. sv. krossa, knuse; Aasen,
krasa uo., kras no.
kråsse-lår, no. kråslor de (Vens.)
en uordentlig, skidenfærdig kvinde.
-krast, tf. se for-.
kråsværk, no. kråswærk de best. -9
(Vens.) pak ; dæj famrli æ no kr—; ogs^
nok: dårligt udført arbejde.
kråvve, kråvven, uo. tf. se krybe.
|
ku, no. se ko.
1. ku, udrbso. edeligt udtryk : de wh\
a ku ene! (Vens.) vel sagtens sgu (s. d.)!
med bortfaldet s.
2. ku, udrbso. ku (Vens.) lyd, som
udstødes, når man slår hårdt til ; i smsætn.
10 jfr. galku, kratku vistnok =: kude, kutte
(s. d.).
1. kubbel, no. kåml æn (Sall.) i udtr.
„ stange ål efter kovel " ; rund vandblære,
som dannes under isen, hvor en ål har
sit leje i dyndet, sikkert mærke for åle-
stikkere, se Kr. IV. 74 anm., VIII. 173.
2. kubbel, to. kup9l (Lild s.) ; koUl
el. koM el. kåpBl (Vens.); kyml (Sall.);
kuql, glds. ; kyml, de yngre (Mors) ; kyqjal
20 (Agg.) ; kuv9l (Lb.) ; kå’V9l (Ness.) ; kuv9l,
kovht el. koql9t (Andst) — ophojet rund,
konveks ; æn loq, æn hyw æ kup9l (Lild s.)
;
dæJ påt æ så kop9l nhn ^i9r, de dæJ
ka ene stp; låq9 åpå æn gam9l kleeist æ
kop9lt (Vens.) ;
jfr. V. S. O. kubel, Aasen
kuv no., rundagtig top, isl. kiifr hak.; lat.
cupa, tønde.
kube, no. kuv æn kumr (Heil., Mols);
kov æn kovdr (D.); flt. kovdr (Andst);
3oA;o5 æn -9r (Thy); kowb æn (Agger);
kof æn kov9r (Vejr.); kuv æn -9r (Ager-
skov; Søvind s., Elsted) ; kub æn best. -3w
flt. -9r (Vens.) — kube til bier (alm.);
haj hUw i kub9n (Vens.) o: holdt sig
hjemme, istedetfor at møde og gore sin
pligt. — 2) kowh æn kot>9r (Agger) kurv
til at bære fisk i; Aggerboerne havde
den skik, at når de havde været på
havet, bar de fiskene hjem i deres kuber,
40 og der var den vedtægt, at den mand,
hvis kroge havde taget mindst fisk, hans
kurv skulde bruges til at bære alle fiskene
op fra skibet, Kr. Alm. II. 115.287; se
visselulle. — 3) spids tilløbende kasse,
hvori kornet hældes for at kunne løbe i
kværnen; æ km o æ kwan (D.), ligeså
Thy ; se kværnbing. — 4) lille skål el. kasse,
dannet af taghalm til at tage mel og gryn i
(Vens.). — 5) i Vens. smæltede drenge ojet
50 af nogle store toppede metalknapper, og
det skålformige stykke, der blev tilbage,
kaldtes „en kube" og gjaldt to. — Jfr.
Aasen kupa, isl, kupa huk., lat. cupa, skål,
rundt kar; se kop, kove; bi-, gryn-, mel-.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
