Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lejemål—lejre 395
snu,
1)
lejemål, no. læjniql æn (D.) ; best. Uj-
inolt (Vens.) ; limdl et (Ang.) — 1) et tjene-
steforhold som tyende ; limål ær int vimål
(Valsb.), et tyendeforhold kan opløses,
det er ingen vielse; æ limål ær u (Ang.).
— 2) en tid, hvori noget, et hus, en
ager, er lejet.
lejen, uo. tf. se ligge.
lejer, no. lejdr i best. -*’ flt. -ar
(Vens.) — rgsm. : se dag-.
lejeret, to. læjdrd (D.); læjard halm
er halm af lejekorn, Iæj9r9 kumn.
lejerig, to. Iæj9r9 (Ang.) slesk
lumsk.
lejervold, no. se lægervold.
lejested, no. læjstæj æn (D.)
ladeplads; navnet på det sted ved strand-
bredden, hvor Fanø -skipperne i ældre
tider lå og indladede tørv el. korn o. Ign.
— 2) læjstæj [itk.] (N. Sams) gravsted,
grav, jfr. Kr. VIII. 113.
lejestue, no. læjståw æn (D. ; Sø-
vind s.); listow æn (Vejr.), sej i æn li-
stbw (Vejr.) sidde tilleje.
-lejet, tf. se ud-.
lejetræ, no. Ujtrpr flt. (Lild s., Mors)
;
léjtr»r el. letreJ9r flt. (Vens.) ; lejtrdr el.
lejrtrdr flt. (Thy) — 1) træstykker, der
danner bunden af sengen (Mors, Thy);
letréjdr (Vens.). — 2) rammen, som læg-
ges ovenpå høstvognen; é letrej kaldes
hver af dennes fire stænger (Vens., Lild);
jfr. 1. hække 2, sæd; formerne synes påvir-
kede af leder (s. d.) jfr. lejre.
lejetoj (?), no. læjtoj de (Sundev.)
æ kvådrn æ I—, kornet ligger til alle
sider.
lejkjcb, no. se lidkjøb.
1. lejle, no. lejl i best. -i flt. -ar (Vens.
;
Heil, D., vestj., Thy, Mors); itk. (Agersk.,
Sundev., Braderup) — 1) en trædunk i
tøndeform, som arbejdsfolk får med i
marken; 1 — , som havde tilhørt en bjærg-
mand, Sgr. III. 129. 619; se humlebi; lej-
ring; øl-. — 2) lang opløben person,
J. Saml. III. 120. — Jfr. Aasen, legel, isl.
legill hak.; mnt. lechelen, Sch. Liibb.,
htsk. legel af lat. lagena, flaske; se legeme.
2. lejle, no. , kaldes i Bj. h. den rem,
hvormed plejlens to stykker, handelen
og slagelen, forbindes (?)*, Mb.; dersom
ordet er rigtigt, kunde 1 — gemme i sig:
øl, rem.
lejlig, to. læjh (Hors., Holmsl.), æn
I — hål, piq, simpel, ung for sit arbejde,
også doven, ligeså Holmsl.; han æ I—
hjålpdn, er dårlig hjulpen, har kun liden
hjælp; se lejmelig.
-lejlige, uo. se u-.
lejlighed, no. læfbhipd æn (D.);
UjUhjé æn (Vens.) = rgsm.; wi hg så
waq leilihjé (Vens.) o : dårlig plads ; læild-
hipd go tyw, ve tij o I
—, nær dær gis
1" Z — ; også om bolig: æn gum I — ; han
fortæller dem hele sagens lejlighed, hvor
han har været henne . . ., Kr. V. 186 o:
alle omstændighederne ved sagen; se
hus-, indenoms-, u-.
lejmelig, to. læjmdh (Rkb.) simpel
til arbejde, som kun kan udrette lidt;
de æ kon æn læjnidh kål; se lejlig.
lejr, no. = rgsm., fremmedord; law
a lo i læp-dn (D.); jfr. mnt. leger.
20 lejre, no. lejdr æn -9 (Elsted); æ
I
læjr9r flt. (D., Andst, Fanø); Iæj9r9r flt.
(Bj. h.); læjr æn -9r (Rgkb., Vejr., Mors,
i
Thy, Sall, Agersk.); Ujddr flt. (S. Hald);
I lær æn lær (Agersk., Bylderup); læ9r æn
\
(Bradr., Fjolde); flt. Iær9r (Sem); læ9 æn
I
læ9 (Sundev.); Ihr flt. best. -n (Vens.);
grundbetydningen synes at være et bo-
skab, dannet som en stige. — 1) stige
(Agersk., vestslesv., Fjolde, Bradr.); klar
30 åp a æ lær (Agersk.). — 2) siderne af
en vognkasse, oprindelig kun når de var
af tremmeværk; ^lejrerne" synes at være
sammensatte af to „ lejrestange ", der
samledes med tre mellemstykker, ét i
i hver ende og et midtpå, „opstandere",
mellem dem sad tyndere træstykker,
, lejrespolerne ", se Kr. Alm. I. 58 (Ran-
- ders egn) ; udtr. findes i D. : ha æ læjr9r
ful, et læs, som kun fylder vognkassen,
nomens vognfjæle med spoler længst er
I
gåede af brug (Thy, Mors, Sall., Fjolde,
I
Bj. h.); fig. no hå do fot noj imæ’l di
[
læjr9r, no ka do wal åsd udræt noj!
(Agger) o: nu har du fået noget at
spise; se bul-, kurve-, tremme-. — 3)
I lejd9r (S. Hald) = rammen ovenpå høst-
;
vognen (Vens.), jfr. lejetræ. – 4) bundfjæl
i
i en alkoveseng (Sall., Agersk.); Ihr flt.
best. Ier9n (Vens.) er mulig — leder. — 5)
50 lederne, hvorpå gulvbrædderne er fast-
j
slåede (Agersk.); fodremmen i et bin-
I
dingsværks-hus (Tinglev, Angel). — Jfr.
i
Kalk. ledder 3, mnt. ledder, Sch. Liibb.;
slige; også: „die leiterformige seiten-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
