Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lemmekjørne—lening 397
lemmekjørne, uo. lemkån -9r -t
(Mors) mørbanke.
lemmemoget, to. lemmoqd (Gjern
li.) overmåde tilsølet.
lemmer, uo. se limre.
lemmes (?), no. dæn gamd lemss,
(læn kinar a nåkf (Lindkn.) krønike,
liistorie, se lemmike.
-lem^met, to. se stor-.
lemmetærske, uo.
lemtæsk -dr -tåskdn (Mors, Thy);
lemørtæsk -tosksn (Vejr.)
;
lemtæsk -task -tåskdn (Vens.) —
gennemprygle ; do foHjent, a skul lem-
tæsk dæ (Lild s.).
lemmevåd, to. lemtoæd (Thy) dynd-
våd.
lemmig. to. se ledmyg.
lemmike, no. læmdk æn -sr (Andst)
;
lemk æn -dr (Ølgod s.); lemdk æn -9r
(Lindk.) — 1) æventyr, småhistorier, han
ka såmam læmdkør, fdtæl æn I — ; jfr.
lonnike, Mb. ; lemmes. — 2) en plante,
en art ærenpris, veronica anagallis og
beccabunga L., J. T. 260 (Ålborg) ; lemdk
el. lendk æn (Vens.). — Jfr. V. S. O. lem-
inikke i begge betydninger.
1. lempe, uo.
læmp -dr -9 -9 (Vens.);
læmp sæj -9r -9t (D.);
lemp -9r -9d -9d (Agger);
ledmp (Tved);
læmp sæ -9r -9t (Agersk.) —
— 1) = rgsm., do må s’ija o læmp dæj
(D.); lemp Igr æt9 læjl/qhid (Agger). —
2) stuve lasten i et fartoj (Vens.); „lemp!’’
(Vens.) siges til øget, når det træder i
skaglerne, til ko, der træder i tojr.
2. lempe, no. læmp æn (D.) ; lemp æn
(Lonb.): læmp æn (Vens.) — rgsm., mæ
lest o læmp; ha guw9 lemp p (Lonb.);
jfr. Aasen, lempa huk. ; htsk. glimpf, mnt.
limpe Sch. Liibb.; se lemfældig.
3. lempe, uo. i tim. : den, vorherre
har lempet, har fanden stempet (Som-
mersted), Kok Ordspr. 3, 20, forklares:
den, vorherre har tilfojet skade, har
fanden givet en slem mund, og bruges
om vanføre, der godt kan bruge munden.
lem.pelig, to. Iæmp9l9 (Vens.); læm-
p9l9 (D., Malt, Nordslesv.) ; læmph (Bradr.)
— 1) = rgsm.; forsigtig, lemfældig (Malt
h.). — 2) svag, syg; han æ kons læmph
(Bradr.); de ær æn I— kål{X).) dårlig til
arbejde ; hun æ kons læmpdU (vestslesv.)
o: skrøbelig af helbred, også N. Jyll., Sal-
ling. — Jfr. mnt. limplik.
lempelse, no. Iæmp9ls æn (D.) =
rgsm.; vi fæk læmp9ls i æ skapr; se
lempe.
lemre, uo. lemlæste (Slet h.) Mb.;
haj sku år9nli Iem9r9s, gennembankes;
træii9 do te å wo Iem9r9 ? (Vens.).
lem.ster, no. Iemst9r el. Iimst9r æn
(D., vestj.) — 1) i udtr. dær æ ek æn
hepl I — O" ham, siges, når ens klæder
hænger i pjalter; grundbetydning? — 2)
de ær æn fåh støk lemst9r (D.) o: en
lang klodset person ;
jfr. V. S. O. lemster,
lemlæstelse ; Aasen lemstra, matte, knuse.
I Lenavig, no. Læwiq (N. f. Holste-
j
bro); Læmvfq (alm.) — by i Jylland; i
I
en byremse: Læmviq mø, Kr. VI. 347.227;
20 sagnet om bonden fra Lemvig, der som
vejviser førte fjenderne over en stejl
skrænt i nattens mørke til deres død,
Thiele L 86, findes også i Norge, se Faye
s. 197. 214, Nicolaiss. Nordl. H. 72, Segn.
fr. Bygd. I. LVI, Qvigst. Lapp. Ævent. s.
128, Hageman s. 41; jfr. v; Lemvig er
vigen til det tilstødende Lem, Læm, o:
Læ-hem; læ hoj, banke.
Lemviger, no. Læwi’q9r æn (Lem-
30 vig egn), mand fra Lemvig ; dertil er
I
leviten i evang. blevet omgjort i skæmte-
j
historien se Nyrop, Spr. V. Skud s. 24;
I
jæn a dæm slæm ugud9liq9 Læmwi’q9r;
æn man, dæ ræjst fræ Læwi’q te Hærhør
Ian; æn fåba’mt Læwi’q9r, Kr. Molboh.
I
s. 86. 280-82.
len, no. se lin. Ion.
len, no. læn æn læn (Lb., Holmsl.
kl.) ~ strandlen, som hver mand ejer
40 udenfor sin jordlod ved kysten ; han får
i ^/s af hvad der driver løst ind fra havet;
strandfogdens distrikt kaldes hans len;
få dage efter strandede et skib i hans
len, Kr. IV. 254. 256; hos Hag.: Jæn et
[le9n et], f. eks. Auntawt læn, nu et gods,
fordum et læn." — Jfr. Aasen len, isl.
lén itk. ; htsk. lehen, henføres til leihen,
låne; se lænd; strand-.
Lene, no. Lend (D.); Lend (Søvind
50 s.) — alm. kvindenavn , af Helene el.
Magdalene; jfr. Helle.
lening, no. leneipr flt. el. lendtibær
(Torslev s., Vens.) blåbær, vaccinium myr-
tillus&uliginos.L.; linning, J.T. 255. 257.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
