Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
400 levned—lide
1<£H)H -d -dd -dd (Tved);
læwn -3 -dl (Søvind s.);
lown -d -t -t (Elsted)
;
lown [-3/’ -dt -dt\ (Bladr.; Agersk., sj.);
lawH -9 -9t -dt (Åbenrå)
= rgsm.; hæUr rown en lown (Malt);
hæhr æn tarm å rown som æn slomj)
å lown (N. Slesv.); nej, fort a skal æn
skefnl lown, så skal fori min tavdm rown,
jCr. Kr. IX.209.23; de, do lowndv, æ hæjar
som de do æddr [noml. bedre til andre],
spøgende (D.) ; di lownt ham ene er få to
sMhti (Vens.); jl’r. l.leve; se sv. Jemna.
levned, no. lowndt æn (D., vestj,;
Agersk.); itk. (Bradr.); løwndd (Lild s.);
Iøwn9t et (Søvind s.) ; løwnd e (Vens.)
;
lawii9t et (Åbenrå) ; ldwH9 et (Fjelde, Ang.)
— 1) liv, levetid ; de skiJ9r et i dæn
føst mans I6wn9t (D.) o: menneskealder;
hun æ gråw vil i æ ldmi9d (Lonb.)
ikke just usædelig, men: fjantet, vild;
æn mans lown9t ær et lånt styk lært te
hlek9n (Vlb.); æn låy lomi9t (vestj.); de
gær å æ ldwit9 (Ang.) gælder livet; han
er ræd for sit levned; et godt, ondt, surt,
svart levned (Ang.); do st09, som do ha
fåtrø’t det løwn9 (Vens.) til den, som ser
nedslået ud. — 2) samliv; di hår æn
søh, os9l ldwn9t mæ. hwæra’mr (D.); de
æ da e li løwn9, di lømr (Vens.). —
3) larm, spektakel: di oti9r håhr sånt
æn løwn9d, te jén kan ejt hør sæ si9l
(Lild) ; di halt son ét lømwt om awt9ndn,
te én ku hør 9t lunt hæn (Søvind s.,
vistn. alm.); jfr. Aasen, liverne. — 4)
de vår reqt9 ldwn9t får ham (Agersk.)
O: det var rigtig hans lyst; han kam i
æ lownd (Fjolde) tillive. — Jfr. Aasen,
livnad; isl. lifna<’)r hak. ; kjeltringe-, men-
neskets-, lids-, ved-, vel-.
levnedsmidler, no. Idws9nsmerl9r
flt. (Valsb.); Idws9nsmit9l fil. (Ang.) —
rgsm.; = ldivs9nsfø (Valsb.); han fæk
nåw9 I — mæ.
levnedstid, no. lowsdnsti el. lownsti
æn (Ang.) at have hus og kålgård å I
—,
på livstid, se tidslevned.
levning, no. lown9ri i best. -i flt. -9r
(Vens.; vestj., Støvr.); Iæwn9ri æn -9 (Sø-
vind s.) = rgsm.; „i fa9n stow dé no
slanc lown9ii9r frå kori9ns hoivr" , Grb.
105. 79; se levelse.
levre, uo. overstryge med lervæl-
ling, „levring" (Slet h.), Mb. se livvi.
-levret, to. se hed-.
levt, uo. se løfte.
li, no. se led ; sgu ; uo. se le]e7
lilde; li- i smsætn. se lige-.
li, no. lic, lij, lij æn (Vens.) den bratte I
side af en langstrakt bakke; et sammen-
hængende bakkestrøg (Vens.); bw9rliJ9n\
og å.J9rliJ9n er navne på to byer i Lerupj
og Tranum sogne; Skipt9s lij (Thy) er
10 et stykke hedejord n. f. Ydby kirke, detj
skrår mod vest (Lyngby); syd f. Skagen]
ligger Torvelien ; Pirups Hvarre ved Blok-j
hus ligger , under lien"; „Ronnelien" vedl
Åbybro (Vens.); en boede på bjærget,!
den anden under lien, Kr. Alm. V. 141.831
(0. Han h.); i Himmerland kaldes deni
gamle kyst syd f. Bjornsholm Fjordlien;]
Bjærge Lide ved Horsens; Alstrup lide]
Kr. VI. 41.52; jfr. Aasen, lid, bjærgside;]
20 isl. hlid huk. ; htsk. leite, henføres til gr.j
klitys, skråning; å-.
-libelse, no. se for-; jfr. hlsk. lieb,
kjær.
liberi, no. Iib9ri’j (vestj.); Ieb9ric é
best. -9 (Vens.) ; læt)9ri’j (Agg.) — klæde-
dragt, nok kun om påfaldende klædedragt
;
så kom hun af det liberi, Kr.V.lll o: for-
klædning, jfr. mundering; „haj sa i énpoj-
S9l (sump) nåk så blét, å karet9n mé hih
wløh9riJ9 iva fåswdj9n" , Grb. 218.43 o: det
altsammen, hele slænget ;
jfr. htsk. Hvree,
fr. livrée , egentl. : hvad der er leveret,
klædning som herren giver sine tjenere.
-libt, tf. se for-; jfr. htsk. lieben,
elske.
1. lid, no. lic best. -9n el. Ibn, også
lij best. -9n (Vens.); æn ku jo et ha slån
si li te 9r, Kr. IX. 190.24, tiltro, tillid;
mæ ka ene sæt sin lic te ham; do skal
40 skal ene slo Ibn te, hons haj se9r (Vens.)
;
jfr. Aasen lit, det samme; se til-.
2. lid, no. lir (Sall.), (ji I— æpo’,
give agt på; se 1. lide.
lide, uo. bøjningerne af ordene efter
deres forskellige betydninger går uden
tvivl over i hinanden.
1. lide, uo.
lijd -9r lit lit (Lild s,, Lb.);
lij liJ9r lit lit (Vens.);
Iij9d lid9r liJ9d el. lit lit (Heil. h.);
li li lir lir el. li (Elsted);
Ud liJ9r lit lit (Andst) —
stole på: de ka do lid o stuw9l p (D.);
Ud æpg (Mors); a liJ9r o’ dæj (Andst);
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
