Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
408 lide—lidt
hæn imor yul (Holstobio) ; de lijdr inio’d
æ sist (D.); æ do snar færd? — de lijdr!
(Andst); „d^ Ud gåt!" so mamn, han ko
mæ dé føst las måq, — han hoi il om
(uden) ^"^^ tk (Søvind s.); „de lijdr!" så
han, ce man, da ræf han o æn tordstak
(vestj.); „æ der ingen å jer, dæ vil
synng nød, ællc fålæll nød, så lidd et
så gjæwt mæ de hæhr værkeri", Blich.
Bindst. ;
jfr. Aasen, lida, isl. Ii3a; lakke, lo
skride.
6. lide, no. i tim. : de hår hwærkdn
lij hær skrij (Andst), der er ingen frem-
skridt.
lidel, to. for: lille, i folkeviser f. eks.
lidel Kirsten, Kr. I. 1. (i. 8; lidel bådsmand,
I. 4.4; du lidele Kirsten I. 240.2; vred
blev lidelen Kirsten I. 241. lo osv. ; se
lille.
liden, no. venten; de ka wer, a ka^o
få låti liji edn hon komdr (Vens.), se
3. lide.
-lidende, tf. se 4. lide, små-.
liderlig, to. liddh (D.); liddli el.
Udld (Vens.) om drukkenskab og svir,
æn I — mindsk (\)) et fordrukkent mske;
ligeså Lild og Vens., på sidste sted om
en person, der er hengiven til alt ledt
og slet, slem til at bande, især om løs-
agtige folk, jfr. Kr. Sagn IV. 159.57; rfeso
æ I— o kom sådn aw mæ dt (D.) skam-
meligt, fortrædeligt; de æ da no liddli
skit (Vens.) noget fortrædeligt toj, jfr.
htsk. liederlich, letfærdig.
liderlighed, no. liddlihje æn (Vens.)
=• rgsm. ; haj hd slaivd sæ te I
—, o:
hor, drukkenskab, kortspil.
lidet, to. lijd (Agersk.) om msker:
som finder sig i meget uden at blive
vred, se lide, lidt.
-lidig, to. se u-.
lidkjob, no. læjkyjdv (D., Andst);
lejkøv et (Søvind s.); liqkøf (Vejr.); læj-
kiv best. -dd (Tved); licdb el. lecøb el.
lécøb(?) e (Vens.); likøf et (M.Slesv.,Vib.,
Bradr.) — mundtlig købekontrakt i vid-
ners overværelse, hvor handelens vilkår
nævnes. Sælgeren løfter sit glas el. sin
kop med kaffeponsen og siger: „no drekar
a dæj æ (swothjælmd ku) te, fresk o sonio
ær dn, i ål måddr, frij får u’sjønld fæjUr,
200 krondr skal a ha får dn, æ kaltij
ska nåk sæd, som a hår så; lisom dn
ær, ska do hå dn!" Køberen svarer, idet
haji tager sil glas: så drekdr a dæj tråjd
dåldr te, som æ hdtål el. som ska hdtålds
te (føst Mai), O’ vel ønsk dæj løk mæ
æ j^æj?; så moj ska do ha, de hår do
fåwdn! „lidkøbsvidnerne" klinker med
og slutter: vi ønskdr så løk i æ handl
o beqd sijdr! Derom kan siges: a fæk
æ ku te drokdn (D.) den blev lovlig min,
el. æ handl ska nåk stp, vi drak læj-
kyjdv o dt (D.); we mæ’ å drék lecéb
(Vens.) o : være tilstede som lidkøbsvidnc
;
så jik di ej i telcd å drak lic^h; no skat
do åsd ji d gåt licøb (Vens.); vægrer
køberen sig ved at drikke 1—, undskylder
han sin vægring ved f. eks. at sige: vor
handel skal stå lige fast for det; jfr. Fb
Bondeliv s. 148, Goldschmidt Hederejse
s. 51; fig. han måt hdtål æ læjkyjdv (D.)
o: led tab ved handelen; 1 — kaldes i
Norge kaupskaal el. njøsminne, se Aasen,
jfr. Sande 11.226; „kaupkanne", Søegaard
s. G2; i Sverig jusminne, Rietz220. 2, el.
lidkop, Rietz 401.2, glsvensk lij), øl, frugt-
vin ; mnt. litkop el. likop, Sch. Liibb., hvor
der gores rede for skikken, hvad der ud-
førligere findes, Grimm R. A. 191, Wb.
under leikauf el. leitkauf, jfr. Urquell 111.
322, Schmitz Sitten I. 96, Krauss Sreca
s. 165, Magyar T. LXIX ;
jfr. grimepenge,
halepenge, hornpenge, håndslag.
lidkjøbsvidne, no. læjkyvsvidndr flt.
(D.) de, som er anmodede om at være
tilstede ved lidkøb.
-lidte, se lid, til-.
lidsom, to. lijsom (D., vestj.. Mors,
Thy) — 1) om arbejde, som går rask
fra hånden (D., Mors, Thy, Vens); e lij-
som arhec (Vens.); de æ I — o ha mæ
o gyjdr (D.) ; wor nyj terns æ så lijsom
å terns mæ (Lild s.). — 2) om en hest,
der skrider rask frem (Mors). — 3) om
et mske, som er godt lidt (Mors). — 4)
tålmodig, om msker (Agersk.).
lidstov, no. se listue.
lidt, to. — 1) let (Norrej., Sønderj.)
itk. af lille (s. d.); it let huds (Bradr.);
æ pik hæ fån sæ et let jet (Ang.) et barn
;
han æ let halgal (Søvind s.). — 2) brugt
mere el. mindre tydelig som navneo.
:
let Å;tø3r (Agersk.) få klæder; græjs,hyjd,
kuwdn blyu-dr let ip’r (D.); æ le’t (Sunde-
ved, Agerskov), e let van (Brader.) en
smule vand; de fytdr æ le’t (Agerskov,
Åbenrå) det sner en lille smule; vel I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
