Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lodderbeskidt—lofteret 443
og OD) hvad der ser ud som mudder;
jfr. ludder, Sch. Liibb.. ^ lockerer mensch";
milt. loter, „uiilest, locker", Weig. ; lov-
ver, Jivver.
lodderbeskidt, to. lordridskit (Hol-
stebro) tilsolel.
lodderet, to. loddvd (Hmr.) ; lorara
(Vejr.. Agersk.) — dyndet, muddret —
hivdrd (Varde).
lodderi, no. loddrij de (Lindk.) løs
og uordentlig sliikning, løstbundet korn;
se lorii>et.
lodderløs, to. loddrløs (vestj.); I
—
bomn, siges om strikket uldtoj, der er
altfor løst, også um neg.
-loddes, no. under „skulde" anfører
Mb. som en art fladfisk: blodidse (Varde
egn), det er vel dette ord; se lødder;
land-.
-loddet, tf. se for-.
1. loddre, uo. lodsr (Thy) overstryge
lervægge med lodder, lervælling, se livvi.
2. loddre, uo. lodar -9r -dt (Lindk.)
strikke løst og uordentlig.
lodning, no. lornøij æn (D., de gi.);
loindri æn (Søvind s.); lojnsri i hest. -i
(Vens.) — rgsm.; de gor åp i loindridn
(Søvind s.).
lod-ret, to. låræt (Vens.) = rgsm.
;
se 1. lod.
-lods, no. se 2. lod, for-, over-.
lods, no. los æn -9 (Søvind s.);
låtvs æn (N. Sams) = rgsm.; „lodser,
fiskere, søfolk, det er én slags; bønder,
bæster, hornkvæg, det er en anden slags’*
(Agger) ; se grålår, kampe ;
jfr. mnt. lots-
mann, Sch. Liibb. ; hlsk.lootse, holl. loods.
lodtung, no. lojtåri (Mors) tung af
vægt i forh. til storrelse.
lodvagn, no. lådwaqn æn (Holmsl.
kl.) en gulvskruppe med skråt hul til
stang indboret fra begge sider, at den
kan slides lige: jfr. holl. luiwagen.
loen, to. se lovne, lådden.
loengræs, no. se Lokes græs.
lof. 110. se luffe.
lof, no. lof de (Agger) tynd, lunken
kaffe.
lofitte, no. lofet æn (Vens.) skælds-
ord, om personer, der er luqkne for en ’•
sag, se 4. lo.
1. loft, no. låwt æn låwt (D., vestj..
Mors); lowt k best. -9 flt. lowt (Vens.);
Idwt et best. -dt (It. lowt best. -,m (Støvr.);
flt. Idwt9 (Søvind); låwt et (Sundeved,
Bradr., Agersk., Fjolde); latct et (Ang.)
— 1) = rgsm.; deres 1— var bøge- el.
egelægter, som de havde skovet og kløvet,
og rummene mellem dem var smækkede
fulde af ler både foroven og forbeden.
Kr. Alm. IlL 27.67; de havde blot 1-
over stue og sovekammer; i enkelte
småhuse var der slet intet 1
— ; der var
lagt lægter på bjælkerne, og tørv lagt
ovenpå dem, sts. 31.80; der var ingen
el. kun nogle løse fjæl til loft over salset,
så røgen gik både op af skorstenen (s. d.)
og ved siden af under taget; i gamle
huse sidder lægterne endnu, kulsorte af
røgen, Kr. Anholt s. 110. 263; jfr. Blicher
Vium s. 133, F’b. Bondeliv s. 35; når der
sporges: hvor er han el. hun, f. eks. af
bdrn efter fader el. moder, kan spøgende
svares: han el. hun ær 9po ldwt9d mæ
midi i (Randers egn); åpå ldwt9 mæ
mil i (Vens.); under åben himmel er
der høt te æ låwt o vit te æ veq9 (D.);
i Davbj. : kalkdækket i kalkgraven. — 2)
første sal: di hor å æ låwt (Tønder).
3) pulpitur i kirken (Mors, vestj., Brade-
rup, Agerskov, Ang.). — 4) mellemgulvet
(Sundev.); ganen (Ang.). — Jfr. Aasen,
loft; isl. lopt itk.; luft, lugte, hojelofts-
bro; halv-, hø-, korn-, papirs-, skå-, stue-,
udskuds-.
2. loft, bio. i udtr. : de go lowt å læt
uwn uk å ham (Vens.) om en, der kaster
op: det går uden orden og plan oven
ud af ham.
lofte, uo. låwt -9r -9t (D.; Vejr.,
Thy, Mors, Sall., Vens); lowt -9r -9 -9
(Vens.) — 1) a mo låwt æ kumn te
mjjpr (D.), lægge på loftet; se lugte. —
2) løfte sig i horisonten: dæn gor ldwt9r
swær (Thy) hæver sig i afstand; om
skibet på havet; kysten, som ses over
havet, de lbwt9r hét (Mors); når landet
hqjner sig i afstand, giver det blæsende
vejr (Sall.); ol teti lbwt9r sånt i rijmtoq
(Lild); de ær et så moj som de ldwt9r
te (Løgstør). — 3) i spøg om ting. som
brammer (Thy, Agger).
loftelig, bio. do snak9r så Idwt9l9
(Mds.) hojrøstet, tydelig; a ka liså I—
hdw 9t (Randers) tydelig huske, ligeså
Løgstør,
lofteret, to. dær æ Iåwt9r9 bon
(D.) siges ved ålestikning, når man stikker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
