Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lyngtørv—lys 479
lyngtørv, no. lø^tord een = fit.
(Lintlkn.) = rgsm.
lynild, no. lyjnil i best. -9n (Vens.)
= rgsm. ; hjjnihn slow nir å tænc i læn.
-lynt, to. se forlundet.
lyr, no. se lyde.
1. lyre, no. lyr æn -9r (D., vestj.;
Tliy, Mors, Lild s.); lyjr e best. -9 flt.
-9r (Vens.) — 1) røghul i taget af de
gammeldags røgstuer; det var den tid, lo
de brugte lyrer, de havde ingen skor-
stene (s. d.), Kr. VI. 198.271; røqad gik
op åpr tgqdd å uwd æ æn lyjr i mømrpn
(Lild s.); „ratvti fur utcn uw é lyjr9"
,
Grb. 160. 5, raften oven ud af lyren;
koridn så, huran di kun fyr, næ dæ tva
erpn skåstjen, „å homr gor æ røq hæn,
mow9r?" — „Dæ ka han sågu sjæl si,
mi får, dær gor ar ur å æ lyr!" så ku
kofi^n ås9 si æn hwål i tæki, Kr. IX. 20
189.23 (Fjends h.); lyren kom, rimelig-
vis nærmere vor tid, til at bestå af en
firkantet ramme af træ, hvorover var et
ligeledes firkantet hvælvet låg, der var
hævet nogle tommer op derfra og hvilede
på fire små stolper i hjornerne. Låget
tættede for regn, og røgen kunde trække
ud derunder, J. Saml. IX. 344 (Sall.), den
trækasse, der nåede fra taget og op der-
over, svarende til det, der nu sés af 30
skorstene udenfra (Vens.); den lukkedes
med en halmtot, Kr. Alm. III. 9. 1,5, jfr.
Kr. Almueliv III. 12. 24, Dania III. 39. 8,
S. Kjær, Stavnsb. s. 116, Sundt, Bygnings-
skik s. 184, Valtyr Gudmundsson, Privat-
bolig s. 163 flg. — 2) nu, hvor ordet
bruges : den alm. betegnelse på skorstens-
piben; „de sløar i hjjrd, de hlywd slæ
in date", Grb. 240. 223, det tuder i skor-
stenen, det bliver tø, inden dag; om et 40
kunstig bundet torklæde kan siges: de
stor åp i syw lyrar o æn spes (vestj.).
— 3) hul i skyerne, på frosne ruder:
<le slår lyrar i æ skyj (Vejr.) = det kla-
rer op; de frysdr swært, dær æ åhr æn
lyr epo wimrn (Løgst.) ;
jfr. Aasen, Ijore
;
isl. Ijori hak.
2. lyre, no. i udtr. som : de lyrar i
æ, væstan, vi for tarver (vestj.) = det
klarer op.
lyrefjæl, no. et fjæl, der var slået
til en stang og som ragede op over
lyrohullet i taget; stangen var stukket
I
langt ned, at man fra ildstedet i
fremmerset kunde dreje fjælen efter ønske,
Mejb. GI. d. Hj. s. 90 (vestj.), afbildningen
er gengivet i Fb. Bondeliv s. 39.
lyrehat, no. lyjrhat i best. -i (Vens.)
en træhat, som anbringes over røghullet
på de gammeldags huse, og som var
indrettet til at dreje efter vinden.
lyrehul, no. lyjrhwol é (Vens.) -=
lyre.
lyreskorsten, no. i Himmerland
havde man for 50 år siden (1840) til
røghætte en 1
— ; den bestod af en fjer-
ding, der var ophængt således, at den
kunde dreje sig efter vinden; som floj
tjente en .stump fjæl. der ragede frem
mellem to staver, og gennem et hul
under denne slap røgen ud, Mejborg GI.
danske Hjem s. 90.
lyrke, uo. lyrk -ar -d (Vens.) —
1) udtryk, der betegner en slags „hauken",
råben, hvormed hyrderne kalder på hver-
andre på marken (Vens.), jfr. Sgr. VII.
93.629. — 2) lørk (Lild s.) klage sig,
om honsenes pylren, en dors piben.
lyrrevorn, to. se lurrevorn.
lys, no. lyes el. lyjs e best. -t flt.
= ett. (Vens.); lyjs itk. (Års h.); lyjs æn
= fit. (Lild s., Thy, Agg., Sall, Mors ; vestj.,
D., Sønderj.); lytps et — flt. (Søvind s.,
Tåning, Røgen, Hads h., Elsted, Støvr.,
Nimtofte); lim et — flt. (Bj. h.. Horn-
borg s., Ålsø, N. Sams, Aller s.) ; lyas et
~ flt. (Sundeved, M. Slesv.) — 1) lys,
klarhed, lux; ve dawans lyws (Søvinds.);
we dawsdns lyes (Vens.); de war, tøt a,
et lyws, dær trernaU såm ve sisn å væj-
grøwtm, Kr. IX. 253 (Hads h.); de kam
få lycst omsrjr; dæ jik 9 lyes åp få mæ.
(Vens.); stå i sit int lys (vestslesv.) ; do
stær i æ lyss få mæ el. i mit hps (Bra-
derup); se lyssen. — 2) lys til at lyse
med, støbt lys, kærte, candela; di tykast
å swærast lyjs sku føst støb9s, mæn
sånitir wan di æn strebal papijr åm
dæm snif (skråt) op æpr, æntan beq9
wæn hehr dæn jen wæn åm, å så blåw
di dep9d i bråykdd tah; de sku si sfas
uwd (Lild s.); den smule tælle, man
havde, blev støbt til lys for at bruges
ved festlige lejligheder, til daglig brug
havde man tranlamper, jfr. Fb. Bondeliv
s. 47, Kr. VIII. 291. 499; støv lyws, ndw9
lyws, sny (pudse) lyws9t, ha lyws ten,
si ve lyws, arbi ve lyws; spogonde: hi ka
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
