Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
løselig—løsning 517
løs -df løst løst (Heil. h., N. Sall.);
les les lest lest (N. Sams);
løs æ hm, æn knud; løs a’w, i’n, å’p
(D.); å løs dn kmiw åp; løs no ej =
rgsm.; løs no hjæm, f. eks. fra farveren;
løs jej uk o : fri en ; hqj æ we å løs
hans htvdsbdj (Vens.); „løse enge", Kr.
Alm. II. 65. 161, rense ager-enderne ud
til engen for den udplojede jord; vi må
over tre markskel, Thiele 11.164; når
fadervor bedes tre gange, Kr. Sagn V.
39. 158; når synden åbenbares, Kr. VIII.
210. .357, VI. 115. 165; skalten hæves, Kr.
IV. 311. 410, jfr. Grimm Sagen I. 269,
Z. f. M. IV. 286, Wolf N. S. s. 521, og der
tales til gengangeren, Kr. III. 135, VI.
113.162, 117.169; det hilses: guds fred!
Sagn III. 480. 35, jfr. V\^uttke nr. 767 flg.;
hob, té Wo hærs snbd løsar åp få ham lo hvorledes trolddom løses i besværgelse, Kr,
(Søvind s., alm.) o: løser sjælens lænker,
lader ham dø, jfr. fort. J. K. 381.1203
om en kone, der forstod at løse en
døendes bånd; „løse bukser" (s. d.); i leg,
se 1. lyse 2; 1— ved at udgyde dens blod,
som er forhekset ; mand vågner af trolde-
sovn, Arnås. 1. 190; de forheksedes sande
skikkelse kommer frem, jfr. Gering II.
209 ned., Mhoff s. 230. 232, Amins. IV.
IX. 387. 38. 39. 48, se kys, natravn, navn,
skjorte, stål, træ ; sign. : det ben, som
kaldes gleypibein på drøvtyggere, er en
fortryllet kongeson, der løses, om alle
gemte det i et væggehul; ligeledes er
tågen en kongedatter, som blev løst fra
trolddommen, om alle hyrder velsignede
hende, se Arnås. II. 554, Liebr. Volksk.
369.7.9; jfr. Aasen løysa, isl. leysa; mnt.
10.20; således f. eks. and, Kr. Æv. s. 95, 20 losen, Sch. Liibb.; htsk. losen; for-.
Sgr. III. 199, Eftersl. s. 107; frø, Sgr. IX.
108; hare, Kr. IV. 225. 317; hind, Gr.
Event. 11.76; mare, Kr. Anholt 75.169;
menneskeæder, Gr. Registr. nr. 33 a ; nat-
lergal, Gr. DgF. II. 172.22nr. 57; i æven-
tyrene løses trolddommen på mange må-
der, f. eks. ved at drikke mælk af en
dronning, som har født to drenge, Gr,
GI. d. M. I. 178; ved at brænde en kæp,
løselig, to. bio. løsh (vestj.); løssb
(Vens.) ; de æ bonsn løsh (vestj.) altfor løst.
-løsen, no. se konge-.
løsgang, no. løsgåfi æn (vestj.) kvæ-
gels frie gang over hele marken om efter-
året, når kornet er høstet; no hår vi
I
—, også: løs gåri.
-løshed, no. se hud-.
løsholt, no. løshdlt æn -9r (Mors);
Sgr. VII. 112, jfr. Grimm Myth.2 920; vedsoitk. (Rårup); løsholc é hest. -9 flt. -»r
at sove hos kongedatter, Arnås. II. 397
;
at tage knappenål af duens hoved , se
II. 211.31b; ved at afhugge hoved, se
II. G55. 2 a, Bondeson Hist. s. 257 ; ved
al spise stifmoders hjærle, Kr. Ævent. III.
286, jfr. Amins. IV. 8. 13; ved al give for-
tryllet dyr føde, Kr.Æv. III. 293 ; mske løses
fra forfølgelse af genfærd ved ej at komme
nord for strom, Kr. III. 167 ned.; at rejse
12 mil sønden Kongeå og blive borte 40 tvivlsomt
(Vens.) ; låshålt et -ør (Fjolde, Tinglev)
;
løshålt [ef] -d (Linå, Sundev.) — de små
vandrette tværstykker, som forbinder stæn-
gerne ved bindingsværk.
løske, uo. se lyske.
1. løske, uo. løsk -ar -9t (D.) ; løsh
ud = udslette, jfr. tsk. loschen; læske.
2. løske, no, løsk æn -9r (Lyne) det
øverste på hestens fod, ordet er mig
14 år, Kr, IV. 129 øv.; ej komme vesten
Bøvling kirke efter solnedgang, Kr. IV.
139 ned., jfr. sis. øverst; spøgelse løses
ved barbering, Kr. Sagn 111.489; gen-
gangere, som i livet har gjort uret, løses,
når uretten bliver åbenbaret og sonet,
når levende mand taler til dem el. svarer
dem; når det myrdede barns ben be-
graves i viet jord, Kr. IV.123.171, 128.178,
VIII. 203. 39, Sgr. X. 1 78 ; når det urette so
skjel (s. d.) flyttes tilbage, Kr. IV. 1 12.152,
152. 216, 270.389, VIII.199.332.333.337. 339,
Sgr. XI. 72. 121, jfr.Wolf N. S. s. 510.428,
Pomm.Volksk. 111.158; når genfærd bæres
løsne, uo.
Us9yi løsn9 løsn9t (Søvind s.);
Iiis9n løsn9r løs9nt el. Iøs9n l§sn»r,
løs9nt løs9nt (Vens.);
Iås9n låsn9 låsm (Sundev.)
=: rgsm., binde løsere; også: løse, hqj
lésn9 cyi9n, hæsti (Vens.); jfr. løse.
løsnet, to. de æ få låsnø bon9n
(Sundev.) for løst.
løsning, no. se læsning.
løsning, no. Iøsn9^ æn (vestj.) fo
I—, tyndt liv, modsat forstoppelse; „løs-
ning (Vens.) regel, J. Saml. III. 120, er
vel 2. læsning (s, d.); ud-, vand-.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
