Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
526 madam Brun — madgrød
76 flg. ; om en forført pige kan siges : de
æ jomfro „hår væt" o madam „Jca hlyw"
(vestj.); jfr. fr. madame; brun, hu; kok-
keras-, stads-, trip-.
madam Brun, no. se kaffekjedel,
Lavst, Maren, Sorte-Dorthe.
madbord, no. „han liar et godt
m— ", ni. hvor han tjener, o: får god
mad (Ang.).
maddike, no. maddk æn -sr (D., lo
Lyne s.); majdk i -9r (Vens.; Søvind s.,
Plougstr. s.. Horn. h. ; Agersk , Bradr.,
Fjolde) — rgsm.; i en sledremse: „Val-
sted majeker", Sgr. V. 23. 42 (Sebber s..
Slet h.); også en regnorm, se orm; jfr.
mnt. maddeke; sign. Aasen makk,
mark, isl. maOkr, sv. mask; htsk. made;
se træt.
maddike -olie, no. svindende lem
skal smores med m—, Kr. VI. 370. 163 20
= regnormeoHe.
1. made, uo. intr. i udtr. som: æ
skuwdlmæstdr han tnadar te wos ida’w
(Lb.) ; æ skolmæstdr niqrar ve æ bynør
(vestslesv.) får sin kost på omgang —
go omkre’fi o måd (D.) ,
jfr. madning
;
trans, „hsoni fowlen måre djer onger",
Jyd. I. 56.1 (Lisbj.Terp); jfr. Aasen mata,
give mad.
2. made, no. mg æn -rd, jfr. 7.1ade30
(Søvind s.. Vor h.); må æn -rd (Gjed-
ved) ; m,å9 æn best. -n (Sams) ; måj best.
-9n (Hjorring ; Nimtofte) ; måi best. måJ9n
el. maj_ -9n (Tved); maj æn maj (Ager-
skov) ; mqi æn (Emmerlev, Ang.) ; maj
æn maj (Sundev.) — eng langs et åløb
(Ang., Agersk.); et fugtigt stykke jord
uden best. forskel fra en eng; om sylt-
enge, som havet jævnlig står over (Hjor-
ring); i Vestj. synes ordet mest brugt 4o
som egenavn; æ væst9r må, en eng ved
Ribe; æ stowsr måi og æ sivinmåi er
to holme i Staby sø; kun om visse
steder, nærmest som egennavn (Vejr.);
må9n kaldes et lavt overdrev ned mod
den nu inddæmmede fjord nord forTafte-
bjærg (S. Saras) ; en bemærkning af
Lyngby vedfojes : ved Stavne, Slet h., er
mån et stykke agerland, der for har
været eng, diget derved hedder måndiq9d, so
hvor kendeordet er vokset fast og den
bestemte form betragtet som egennavn;
„Lille maen", stedsnavn, Gr. GI. d. M. I.
64.65 i Silkeb., stedsnavn; jfr. mårskjel
;
gi. dansk, gi. sv. ma|i huk.; sign.
mnt. made Sch. Lubb., htsk. matte, eng.
mead, meadov^^; majtræ, majuid; se å-.
madeeng, no. tnajæ^ æn (Agersk.)
omtr. — eng.
madegræs, no. mbgrejs de (Søvind
s.) enggræs.
madegård, no, majgår æn -går
(Øst. Linnet) et hegnet engstykke.
madehø, no. majhø de (Sundevod)
enghø.
madeild, no. mqi-eA de (Brad(r.)
morild, jfr. natild, begila.
madejord, no. måijor (Vens.); mg-
jo9 (Søvind s.) ; mqjo9r (Ang.) — „ muld-
jord, fsv. denne findes i eng, hede eller
dsL, ikke i den dyrkede mark". Hag.;
engjord (?) (Vens.).
madekjælling , no. mqikæhri æn
(Agersk.); i udtr. «? m — hun hru9r
ia’wt9n, mosekonen brygger.
madekone, no. mqikun æn (N.
Slesv.), jfr. Kok Ordspr. 148 1665, —
madekjælling; se mosekone.
madet, to. mqj9 (Ang., Brader.) om
fugtig jordbund; m— &å« (Agersk.) eng-
bund.
madfad, no. madfad æn -fåd (D.)
lerfad, hvidt glasseret indvendig, som
bruges til at sætte mad på bordet i.
madfader, no. mafwr i best. -fg9n
(Vens.) den mand, der har en person i
sit brød: „hans mafor war åp å bæ
får ham", Grb. 81.4; se madmoder; til
en tyk dreng kan siges: do ær i recti
mafor!
madfedt, no. madfjæt de (D., Lild
s.); 7nafjet de (Vens.); marfjét de (Elsted
s.) — stegefedt el. fedt, som skummes
af suppe ; hon jiJ9 dæm ene gnc 9n ma-
fjet åpå brøj9 (Vens.) om den karrige.
madfjæl, no. firkantet aflang træ-
tallerken, Sgr. II. 207. m (Randers egn),
jfr. skagle.
madgaffel, no. margaf9l æn (Vejr.)
en stor gaffel med to flener til at tage
kød op af gryden med.
madgrød, no. niagrø di (Vens.)
grød, hvori der er kogt flæsk el. kød;
m— te øn blev forhen ofte spist, man
spiste, som sædvanhg, grøden med mælk
til, derefter kødet el. flæsket kogt i den;
fik man m— te nat9r, da nojedes man
med grøden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
