Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
550 mannagræs—mare
(D., vestj.) mangle, alm.; han mai^ker et
mij9r (D.) skader intet; også: moiikiJ9r
(vestj.) ; fransk manquer.
mannagræs, no. J. T. 102, en græs-
art, glyceria fluitans M. K. (Ålborg).
mannakage, no. i æventyret, løven
siger: gid jeg havde haft en flaske vin
og en m—, så skulde det gælde dit liv!
Det hører skytten . . . han rejser hjem
Jions (D.), dog nok kun spøgende; dens
indvånere må ligesom fanniker og Agger-
boere holde lyset for fastlandsfolk, jfr.
Sgr. II. 86.418; „i Valdemars Jordebog:
Mannæø og Mannø, af det oftere fore-
kommende Mandsnavn Manni", U. Bl. I,
174; se ræv.
Manødreng, no. Manødrærpr flt.
(N. Farup) en plante, engelsk græs, ar-
og får fat på både en flaske vin og noget lo meria vulgaris Willd.
alterkage, Sgr. IV. 34 , sagtens oblaten,
som bruges ved nadveren.
mannekop, no. mamlcåp æn -Msp
(Bradr.); mamlcåp æn -dr (Agersk.), flt.
-kåp (vestslesv. ; Varde, Ribe) — en plante,
valmue, papaver L., „monkop " (Ringkb.)
J. T. 160, jfr. mnt. månkop Sch. Liibb.
manning, no. se mønning.
mantel, no. maMdl æn manthr (M.
Manø hølade, no. Manø hjøP (Ribe)
en stor marskeng, som Manøboerne efter
sagnet skal have fået af Valdemar Sejr,
fordi dronning Dagmar landede på Manø,
se Gr. DgF. III. 196.27, sign. Margrete
(s. d.), som strandede ved Skagen.
manøvre, no. manør æn -9 (Søvind
s.) = rgsm., om soldaternes øvelseskampe
;
han sku iå te m— i æt9rgr9t; jfr. fr.
Slesv.) kavaj, overkjole med slag; en 20 manoeuvre egentl. håndarbejde; lat. ma-
kvindekåbe ; hær æ mant9l å bek9 skål9r9r
(M. Slesv.) ordspr. ;
jfr. Aasen , mantel
;
isl. mantull el. mottull hak., kappe; htsk.
mantel; mlat. mantellus, en vid overklæd-
ning.
mantelpind, no. maht9lpin æn -pin
(D.) flade c. 1 al. lang^,, IV2" brede, V*
"
tykke pinde, der sættes ned rundt om
pillestenen for med deres tykkelse at
nus, hånd; opera flt. arbejder.
mapper, no. map9r flt.(Andst) ; mæp9r
flt. (vestslesv.) hudlapper, der jævnlig fin-
des under fårenes hage.
mar, no. se mad, malle, måde.
1. mar, no. i smsætn. marebidsel,
-pil, -skjæl, -skvalp, -stump, -svin, -svær,
-tag, -vidie; jfr. Aasen mar, isl. marr hak.,
sø, hav; htsk. meer, lat. mare; Margrete,
danne mål for de omgivende pillepladers so marsk, morads, morild.
(kappens) afstand fra den; se kype 2
mantelsæk, no. mant9lsæk æn -sæk
(vestj.) langagtig sæk, hvori rytteren fører
sin kappe, jfr. Kr. VII. 185, Mhofi" 422.
manten, to. se mange.
manterere sig, no. manddri’jdr sæj
(D.) ; mant9ri’jr ubojel. (Vens.) ; en anden
form er : mantdU’pr, se Sgr.Vil. 7 ; hjælpe
sig selv tilrette; han wår et mipr ful,
en han ku gåt mandsri’jdr sæj (D.) ; a 40 elsker,
ka ene mant9rrjr mæ lær^dr, o: klare
mig, jeg må have hjælp, penge, arbejde
osv. ; ner hon kane m— sæ læfisr, skek9r
hon bu æt9r 9n cæhri, mæn te dawh
bruq ær hon jæmr om de hih (Vens.);
fr, maintenir; se for-.
manto, udrbso. manto’ ! (Holstebro,
vestj.) siger man til heste og hunde,
som skal fremad; er sagtens indkommet
2. mar, no. hest, jfr. Aasen merr huk.,
ligeså isl.; htsk. mahre; mnt. mårpert,
Sch. Liibb,, hoppe ; marschall ; eng. mare
;
se mær; marføl, -lam, -plag.
mare, no. mår æn -dr (D., vestj.)
mor æn best. -9n flt. -9r (Vens.) = rgsm,,
et fabelagtigt væsen, el. vel egentlig en
kvinde, som den forbandelse hviler over,
at hun uvitterlig plager dem, som hun
ved under deres sovn at sætte
sig på deres bryst, „ride" dem el. „kryste"
dem; mordn re ham (Vens.); æ mår vel
rij ham, hår ræJ9n ham (vestj.), jfr. Kr.
IV. 320, Sagn II. 242. 53; det er en kvinde
el. en dværg med en hvid pind i den
ene hånd, i hvilken den sovende bider,
Sgr. IV. 127.59 (Sundeved) en mand er
mare, Kr. Sagn II. 248.84.85, Sgr. IV.
141.59 (Svendborg), jfr. Sande 1.56, Wolf,
ved handelsmænd; jfr. mnt. men el. man; so N. S. 160 nederst; de kendes på sammen-
plt. man to! voksede ojenbryn: „er 9 kwejm^sk, dér
Manø, no. Manø (D., vestslesv.) é krey9lyu!9, så hr hon en mor, der om
syd for Fanø ; dens beboere kaldes : æn net9n, nær hon sow9r kdm9r å kr[ø]st9r.
Manøbo, æ Manømæn, konerne: æ Manø- \
hwkm hon hoUr å, U9n te hon sil wæ o 9",
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
