Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mirakeldoktor—mishandle 595
Sordns, di slåwst liq, mæn di kun (vestj.),
der var sådan en spektakel hos S. s, de
sloges alt hvad de kunde; de besvimede,
da de hørte det mirakel i luften, Kr. VI.
43, o: larm; a so po di mira’kh, di go,
Kr. IX. 257 o: på deres lojerlige færd;
jfr. lat. miraculum, underværk, se spek-
takel.
mirakeldoktor, no. = rgsm.; han
blev siden helt berømt som m— under
navn af Jens Kusk, Kr. IV. 186. 260.
mirakel-plaster, no. en slags sæbe-
plaster, empl. miraculosum, se Kr. VI.
375. 207.
mirmle, uo. ,det mirmler mig for
ojnene" (Sønderj.) det gnistrer, viser
regnbuefarver for ojnene ; Mb. eft. Outzen.
mirre, no. se midie.
mirre, uo. mer9 (Åle s. v. Varde) give
lyd, se mirris; små-. :
mirrie (?) , uo. miri -9r miri miri
(Vens.) virre med hoved på ubehjælpsom
måde, som lam, der famler efter patten;
ordet usikkert.
mirringe hår, no. mirihor (Torslev
s.. Vens.) varbørster, skæghår (Skagens
omegn), Mb. eft. Olavius.
mirris, no. meris æn (Holstebro);
miris æn best. -i flt. -9r (Vens.) — en lille
ting, menneske, svag, ubetydelig person:
:
din us9l meris! jfr. perris; en kat (Ha-
derslev egn), se J. Saml. VIII. 273; i en
mørk tale, Sgr. IV. 208. 62 „en kroppe
miris’^ (Vens.) o: et stykke smorrebrød,
jfr. smsts. 144.62, se sterris.
mirriser, no. mer9S9r flt. (D., vestj.,
Malt, Andst, Elbo h., vestsl.) tegn, gri-
maser, gor m— ad Jopn (vestj.); sek9 m—
han gor mæ æ mon (Andst); han hår
sorn sær m— o æ mon (vestj.); han gor
m— mæ æ ferier (vestslesv.) gor tegn,
jfr. Kr. Molbohist. 79. 59.
mirriset, to. meris9 (Holstebro) ube-
tydelig, ringe af legeme.
m.irrivorn, to. mir9- el. miriivdrn,
måske også mirisworn (Vens.) spinkel,
spæd, ubehjælpsom, om dyr, born.
l.mis, no. mis i (Vens.) æn -9(Tåning)
- 1) kattens (s. d.) navn, når man kalder
pa den; „mis kis, grå kat," se Kr. Borner. J
s. 88 ; fig. do ær æn skre (o : lumsk) mis,
næ di an9 kat9 sku it ryw dæ (Årh.)
;
di sleq mis9, di vel ryw (Tåning), de ind-
smigrende, kælne katte river; jfr. Mette,
mus, missekat. — 2) navn til haren;
som han no sor å rør i hans teJ9rpåt
... så kom9r dær æn beU hår en æ æ
renhwål . . . å så kiqsr dæn sæ, røJ9n
omkre’ii. Så sæJ9r han tel 9n: „het9 mis,
kom do te mæ å war9m dæ!" Kr. IX.
204. 41 (Rødding, Sall.). - 3) „de Alrø
misser" kaldes pigerne på Alrø, Kr.Ordspr.
s. 515; „Klemmens mis", en taters kone,
iKr.Alm.V. 255.63. — 4) kvindelig kons-
del (vestj.). — 5) et kortspil, se lur,
skal udledes af fr. mise af mettre, —
Jfr. htsk. mieze, kælenavn til Marie, kat,
kan smstilles med eng. malkin, der er
kæleform til Maud, Mathilde, og bruges
om katten; missekat, mus.
2. m.is, to. fornærmet, vred ; han ær
il mes å dæ (vestsl.) han er ikke vred
på dig; er det samme ord som Aasens
miss no. hak., fejltræf, fejltagelse, som
findes i en mængde smsætn. ? isl. miss no.
urigtig, fejlagtig, htsk. mis- el. misse- i
smsætn. ; eng. amiss. ; se misse, jfr. van-.
misbrug, no. mé’sbruq, æn (Søvind
s.); mesbruq é best. -9n (Vens.) = rgsm.
misbruge, uo. mé’sbruq (Søvinds.);
mesbruq -9r -bruqt -bruqt (Vens.) = rgsm.
misejen, udrbso. se minsjæl.
Miseri, no. navn på heltinden i
ævent. , M— mø, Gr. Ævent. II. nr. 7,
Registr. nr. 27 ; Mestermø, Asbj. I. nr. 46
;
Messerima, Kr. Jans. Ev. s. 22.
misfalden, to. misfaUn (Thy), m—
we 9d, modfalden.
misfornojet, to. mi’sfånymt (D.);
me’sfånømt (Søvind s.) ; mesfånøm (Vens.)
= rgsm.
misfornojelse, no. mé’sfånømls æn
(Søvind s.); mesfånømls ««(Vens.) = rgsm.
I
misforstå, uo.
mi’sfåsto -r -ståj -stamn (D.);
mé’sfåstp (Søvind s.);
mesfåstp -9r -stu -stp^ (Vens.)
= rgsm.
misforståelse, no. mé’sfåstp9ls æn
(Søvind s.; Vens.) = rgsm.
m.isfoster, no. mesfdst9r k best. -9
(Vens.) — rgsm.
misgreb, no. mi’sgrev æw(D.); mes-
gréb é best. -9 (Vens.) = rgsm.
mishandle, uo.
me’shqj9l -ha-jhr -hqplt (Vens.);
mi’shaml -hanhr -haml -hafi9l (D.)
;
mé’shaml (Søvind s.)
38*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
