Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
874 pregleben—press e
pegefinger og tage den på spidsen af
pinden ved at stikke gennem masken,
gribe opover og igen vride indunder;
1. brugte bondepige, 2’. præstefrue, 3.
præstefruens døtre, se Folkev. 1865 s. 69,
samme former hos os, her og der strik-
kes med den ene pinds ende indstukket
i et lille fæste af sølv el. andet, fastgjort
ved strikkerskens bælte, jfr. Tr. pop. 111. 28
(Auvergne); strikning har været almind.
mandsarbejde , se bindeegn, binder, jfr.
Am. Folkl. IX. 115 (Rio Grande); strom-
pen må under arbejdet ikke hænge langt
ned, Amins. VIII. 107. — 3) om den
stikkende følelse, man får i hænderne,
når man fra kulden kommer ind i en
varm stue ; æ ferfi prelch (Sundev.) ; nok
også: prekrd} mi hinør præqUr (vestj.),
hgeså Andst, D.; jfr. mnt. prekelen,
Sch. Liibb., stikke.
pregleben, no. preqlhijm æn (vestj.)
;
vistnok hælebenet hos hesten, det er
spidst nedløbende og bruges til pregl
(s. d.).
preglehose, no. preqlhuwss æn -dr
(Lindk.); preqlhos æn -9r (Agerskov);
strikkestrømpe, jfr. bindehose.
preglepind, no. preqlpin æn -pin
(Malt); strikkepind.
preglestikke , no. preqlsteh et -dr
(Agersk., Vlb.); strikkepind.
preglet, no. preqel (D.) ; æn p- troj,
en strikket troje.
pregletoj, no. preqsUoj (Ze (Agersk.)
;
strikketøj
.
preglevorn, to. preqlwon (Søvind);
om person, for hvem arbejdet ej skrider.
pregl-i-tå, no. præql-i-tp (vestj.);
billedligt udtr. for vinteren (s. d.): den
bringer tåen til at pregle (s. d.), jfr.
Kolding.
preg-på-pind , no. preqo’pin æn
(Malt); preqå-pin æn (Agersk.); pegepind.
preken, no. se prædiken.
prel, to.: prelle, uo. se pril, prille.
prelle, uo. præl -dr -H (Malt), =
rgsm. (Malt); drille (Bradr.); plage med
arbejde (Sundev.); jfr. htsk. prellen.
prelligen, no. præhgansr flt. (Lb.);
smalle, sorte snore, som kvinder bruger
til pynt på klæder.
prem, no. se pren.
premi, no. se præmie.
pren, no. pren æn pren (D.); præn
æn præn (Agger); prem i prem (Vens.);
ben- el. jærnpren, brugelig ved syarbejde,
jfr. pregl; se Aasen prjona, knappenål,
isl. prj6nn, strikkepind; htsk. pfriem, syl;
se sovnprønne; tobaks-.
prent, no. prænt (D., vestj.); prænc
(Vene.) ;
print (Søvind) ; hvad der er
trykt; do ka løs 9t o prænt (D.).
prente, uo.
prænc -»r -s (Vens.);
prænt -dr -ød (Mors);
prænt -dr -st (vestj.);
print -d -dt (Søvind) \
print -d -9t (Elsted).
— 1) afskrive noget med bogstaver lig-
nende de trykte (alm.), idræt for gode
skribenter i Vestj.; prænt grawshrowtdr
(vestj.), afskrive vers, der indfattes i en
krans, i glas og ramme, til minde om
afdøde; de ophænges i kirken el. hjemme
;
20 hqj ho præncd hans nawn i hgqdn (Vens.)
;
de sted få mk, som dé wa printdt (Sø-
vind). — 2) prænc nud i jej (Vens.), o:
indprente en noget, forklare det gentagne
gange. — 3) en borneleg, „ska m te å
præhc?" — „hwæm wel wé præhcdr?"
,
den, der bliver det, skal stå ved præncsted
og tælle til 100; der råbes: a præMdr
for N. N., jén, tow, trij, fijr! (a præncdr
N. N. Vens.), så er N. N. præntdd, hvis
30 han ikke er kommen først til ,stav"
(målet) og har råbt: a præntdr for mæ
sidl, jén, totp, trij, fijr! (Lild) (a præncd
mæ sil Vens.), ligeså Thy, Mors, Sams.,
jfr. kiafonnes, Kr. Borner, regist. 718.9;
jfr. Aasen prenta, trykke bogstaver, mnt.
prenten Sch. Liibb., eng. print, forkortet
form af imprint, fr. imprimer ; lat. premere,
trykke.
prep, no. preppe, uo. se prip, prippe.
prerrik, uo. se prædike.
prese, uo. se presse.
presenning, no. jyresæ’ndri i best. -i
flt. -dr (Vens.), = rgsm.
present, no. prisa’n æn -d (Søvind)
;
gave til fødselsdag, brudegave el. lign.,
jfr. fr. present.
1. presse, no. pres æn -dr (Agger);
præs æn best. -dn flt. -dr (Vens.), = rgsm.
;
a ka et stg få såddn æn præs (Vejen s.)
;
wUq i præs, sæt præs åpo (Søvind), se
oste-.
2. presse, uo.
præs præsdr præst præst (Vens.);
præs -d -dt el. præst (Søvind);
I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
