Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
880 proviant—prygle
proviant, no. prohia’fic (Vens.), =
rgsm. ;
jfr. ital. provianda af lat. providenda,
provst, no. prdwst i best. -9n flt. -dr
(Vens.); prdwst æn -sr (alm.); prdwst
æn -9 (Søvind), = rgsm. ; hans hustru
:
prdwste’ndd (Vens.); sed som æn pr- i
æn påt el. smorpåt, el.pespåt{D., vestj.);
i æn hesp-re (Hvejsel), o : lunt inden dore
,
provstens titel, i ældre tid: pråwst9n! el.
hep 1cdn9 pråwst9n! el. rigtig fmt: wws9 ’o
(monsieur) prdwst! el. mus9 hr. prdwst!
(Mors) ; i visen : hør, hr. provst, kan I
skrifte mig, for mine synder de plager mig ?
Kr. II. 335. 5, VII. 237, Sgr. VI. 130. 7 flg.,
se hovmand, rakker; en dreng beskæm-
mer provsten, Sgr. VIII. 152. 640;, jfr.
profos; lat, præpositus; se prosit, præst,
Jeremias; jfr. mog-, mossel- snaller-.
provstekammer, no. prdwstkamsr 9t
(Sønderj., Vlb.); kammer i den ene ende 20
af præstegården, bagved salen, med en
opredt seng til provsten, når han var på
embedsrejser.
provstesalve, no. prdwstsah de
(Kolding); galmejesalve , ungvent. lapidis
calaminaris.
provte, uo. se brovte.
prud , to. pru (Vens.) , stolt , især
om kvinder; jfr. Aasen, prud, isl. pru9r.
pruddel, no. [prur9l] æn (Sall.). —
1) grov klud. — 2) grovt, sjusket menneske
;
se proddel.
pruddelværk, no. [prur9lværlc] de
(SaU.); uordentligt, grovt arbejde.
-prukken, tf. se prikke; for-.
prunel, no. J. T. 42; en plante,
brunella vulg. Moench. (Ålborg).
prunkj to. — 1) to. proiik (Sams.)
;
stadselig ,
prægtig ; rank , se pronsk. —
2) bio. han h9tdl prorik ud (D.), rask, 40
uden at gore , indvendinger, prutte ;
eller
han tål prorik ud, uden at skjule sin
mening; også de sæpr a pront ud (Malt),
måske itk. form af prunk, se prut; jfr.
Aasen, prunka uo., prunke, bramme, htsk.
prunken.
pruse, uo. se bruse.
prut, bio. sæj 9t prut ud (vestj.);
ligefrem, uden omsvøb; se prunk.
prutmundet, to. prutmom (vestj.) ; sn
med tykke og fremstående læber, om
kvinder.
1. prutte, uo- prut -9r -9 -9 (Vens.)
;
gore sit behov, om småbørn, et lydord.
2. prutte, uo.
prut -9r -9t (vestj., Vejr., Brusk h."
ft. prut tf. prut (Agger);
prut -9r -9 (Vens.), nt. -9 ft. -9t (Sø
vind, Elsted). —
1) = rgsm.; æ prut mæ ham årn 91
(Agger) ; å prups mæ jæn (Thy) ; di sti
d prut9St om a (Vens.), se pride; nå
noget skal bruges med magisk virkning
skal det tit købes, uden at man prutter
se Kr. IX. 38 7. 38; jfr. Asbj.IlI.357, Urquel
V. 21. 7, 163. 17, Knoop Pm. 51. 75. 152
P. Volksk. VII. 24. 16, VIII. 117. 4, Jahi
Zauber s. 4, Ons Volkl. V. 81, Wuttke
regist. under , abhandeln " , Wucke 362. 577
Krauss Volksgl. 104, Mélus IV. 319, V. 61
VI. 56 øv., Grimm Myth. *•
III. 143 ned
2 463 anm., Meyer Abergl. s. 104, Hart
Science 244, Folkl. VIII. 6 (Neap.). -
2) gnave, brumme over noget (Ang.).
prutten, to. prutan (Vens.) ;
prutir^
(Agger); i pr- huj, en påståelig person
(Vens.) ; æn prutin kdl (Agger), en kneben
person ; også no. : æ UJ9r ek dæn pruti
(Agger).
pryde, uo. ordet bruges vist sjælden
[æn Idfi piv d æn snåt9 tiiJ9s, di pryr9
æn man] (Årh.); jfr. prud.
prygl, no. pryql æn (D. , vestj.)
proql (Støvr.); prøql æn prøql (Søvind.)
— 1) noget stort, en stor kæp; i prøql
(Vens.), stor kartoffel; fo pryql slan i
si træsk9r (Lem), store som; stort mske
el. dyr, sik9n æn pryql! (D.); „a hivæ te
mæ, de villest a kan, di støste, fåuovneste
pryglæ iland". And, Fisk, o: de største
fisk; prøql i (Vens.), en udspekuleret
fyr, — 2) prøql (Søvind), hug; et law
proql (Støvr.), vistnok alm.; jfr. hessel-
fedt, spandremsuppe, se Busch Volksh. 131,
Ndl. Volksk. VI. 90, Ons Volkl. IV. 32,
Weinh. Volksk. III. 417; i morsom, skon,
se prøql; jfr. htsk. priigel, kæp; se stokke-.
prygle, uo.
pryql 9r -q9l -qal (D.);
proql -dr -9t (Støvr.);
prøql -9 -9t (Søvind); préq9l -qh -q9lt
(Elsted); —
= rgsm.; d pryql sæjjgæ’m9l (D.), trænge
igennem med magt; prøql løs dpo jén
(Søvind); hovfolk prygles, Kr. Alm. II. 7. 11
;
born føres rundt skel og prygles for at
huske grænse, se skjel; dele prygl, se
stokkeprygl; pr- kjole, træffe fraværende
n
1
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
