Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Elfte häftet - Prindsessen. Af Helena Nyblom. Med två teckningar af Lennart Nyblom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
496
helena nyblom.
Hun lyttede dog längst til den tonende
Sang
Der strömmede fra Stjernelyset ned.
Hun badede sin Själ i dens lysende
Klang,
Hun druknede sin Längsel i Fred.
Hun glemte Livet og Döden
Hvor taus hun lyttende stod,
Hun stod der, til Morgenroden
Farvede Himlen med Blod.
II.
Prindsessen sad höit ved Kongens Bord,
Ved Trommers og Gigers glade Musik,
Der sendtes hende så varme Blik,
Der valgtes for hende de fagreste Ord.
Man talte til Våbnens Äre,
Og prised den Ridder, som kjämped
boldt.
Hvor kan Eders Tanker väre?
Min Fröken, I smiler så koldt!»
Man talte til hende om Kjärlighed,
Om Elskovens store Magt.
»Min Fröken, I slår Eders Öine ned,
I hörer ej hvad jeg har sagt!»
Man lovprised fjerne Lande
Med Rigdom og Bytte, som vindes der.
»Hvorfor på min Frökens Pande
En Fred som af Stjerneskjär ?»
Og Gigerne toned og Trommerne gik,
Og Tonernes Tale Tryllegarn spändt,
Man hvidsked og sang, medens Timerne
svandt.
— Prindsessen sad der med drömmende
Blik.
Hun lytted i Anden til Taushedens Fred,
I Nattens lydlöse Tid,
Hun så, hvor den bundlöse Evighed
Var evigt skinnende hvid. —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
