Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredje häftet - Agnes Bernauer. »Englen fra Augsburg». Af Carl Behrens. Med 6 Billeder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138 CARL BEHRENS.
rere. I Altstadt paa den höjre
Donau-bred viser man endnu den Dag i Dag
Stedet, hvor Liget optoges. Det er i
Nærheden af det saakaldte Greindl’ske
Hus Nr 779. Paa den Side af Huset,
der vender ud mod Donau, var der i
Midten af Gavlen tidligere anbragt en
lille Kvindefigur af rödt Ler, som i Fölge
Traditionen blev anset for et Portræt af
Agnes. Men da Figuren stammer fra
en senere Tid — tilsyneladende fra
Slutningen af det 15-de eller Begyndelsen
af det 16-de Aarhundrede — er det
næppe antageligt, at den fremstiller hende.
Den findes nu i den 1880 oprettede
historiske Samling i Straubing.
Sagnet fortæller, at Albrecht kom til
Donaus Bred netop i det Ojeblik, Agnes’
Lig skyllede paa Land. Lipowsky
beretter, at da han vendte tilbage til
Straubing, bar Hofsindernes Aasyn Vidne om
bitter Smerte og dyb Sorg. Paa sit
Sporgsmaal om, hvor Agnes var, fik han
kun Suk og Taarer til Svar, indtil han
endelig erfarede den frygtelige
Kendsgerning, at hun var död. Han falder
sanselos om, og da han atter kommer
til sig selv, græder, raser, sværger og
truer han. Han lover at tage en
skrækkelig Hævn. Lipowsky lader ham tale,
som om han var Karl Moor* der vil
hævne sig paa Franz: »Ingen Sövn skäl
lukke mine Öjne, ingen Ro læske mig,
hvis jeg bryder min Ed. Krig vil jeg
paaföre min Fader, mit Fædreland og
alle medskyldige i Mordet, og til sene
Tider skäl Historien fortælle
Efterkommerne, hvortil man bragte Hertug
Albrecht, Wittelsbacheren, hvad han
foretog, hvad han gjorde, og hvor meget
Blod han lod flyde for at forsone sin
Gemalindes, sin Agnes’ Skygge mod
hendes uretfærdige Skæbne.»
I Virkeligheden erfarede Albrecht den
rystende Begivenhed andet Steds end i
Straubing, hvorfra hans Faders Nærvæ-
relse holdt ham borte, og hvor han den
fölgende Tid slet ikke opholdt sig.
Enten var han i Landshut eller paa
Voh-burg. Han blev selvfölgelig ude af sig
selv af Græmmelse og ilede i sin
Fortvivlelse til Faderens gamle Fjender,
Hertugerne i Ingolstadt, hvor vi ved, at han
allerede var den 14-de Oktober. Han
havde ogsaa tidligere besögt disse
Hertuger, af hvilken Grund der var opstaaet
Rygter om et Forbund mellem ham og
dem, Rygter, han tog sig meget nær og
bestemt benægtede. Nu derimod kunde
det lidet nytte, at baade Ernst og Byen
Munchen sendte Tillidsmænd till
Ingolstadt for at söge at berolige Albrecht
og bevæge ham til at vende hjem. De
fik ikke en Gång Foretræde. Vi kan
være sikre paa, att Hertug Ludwig har
fundet det overensstemmende med sine
Interesser at puste til Ilden. En
langvarig Krig mellem Fader og Son vilde
have passet ham udmærket. Der er da
ogsaa de Kronister — f. Eks.
Sunthe-mius — som fortæller om en saadan
Krig og alle dens Rædsler, og Lipowsky
fölger dem i sin Udmaling af, hvorledes
Albrecht med sine Krigere trænger frem
lige til Straubing og Munchen, medens
Landsbyer gaar op i Flammer, Bönder
plyndres, fanges og dræbes, og Albrecht
raser saa grusomt som nogen Fjende.
Ernst havde imidlertid al mulig
Aar-sag til Frygt, thi Albrecht stævnede
strax Borgerne fra de ham undergivne
Smaabyer til sig i Ingolstadt. I den
Anledning fandt Heinrich af Landshut
det nödvendigt at advare Ernst og raade
ham til stærkere at besætte og
omhyggeligt at vogte sine Slotte.
Skyerne tråk sig saaledes tungt
sammen om Ernst — Krigsfaren syntes
overhængende. Da beslutter han at
henvende sig til Kejser Sigmund, der paa
det Tidspunkt opholdt sig i Ungarn, og
bede om hans Indgriben. Den 28-de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
