Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Elfte häftet - Som du! Novelle af Xenius Rostock
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SOM DU!
NOVELLE AF XENIUS ROSTOCK
IGE SIDEN Optrinet i
Formiddag derovre i Mr. Ryalls
Kahyt havde Helene
Parsberg befun det sig i en næsten
eksalteret Spænding. Hver Lyd i det
store Skib ramte hende som Snerte og
piskede hendes Nerver op til en stadig
intensere Anspændthed — det var som
om de var buldnede ud og nu laa næsten
blottede. Hun hørte og opfattede alt,
hvad der foregik saa at sige over hele
Skibet — hørte blot intet fra Mr. Ryall,
anede ikke, hvad han havde foretaget
sig, siden hun forlod hans Kahyt i
Formiddag.
Det stod hende fuldkommen klart, at
denne lille skarpsindige Detektiv
omsider havde gennemskuet hende. Alene
det Blik han sendte hende, da hun
forvirret fremstammede sin Undskyldning,
det var hende Oplysning nok —: paa
een Gang underfundigt og forbavset.
Ja, i dette ene Secund havde han
forstaaet hendes rette Forhold til den
undvegne Robert Frank — maaske ogsaa
i samme Nu indset, hvor farlig hun kunde
blive ham, naar de ikke længere havde
fælles Hensigter!
Guderne skulde vide, det havde de
aldrig haft!
Men hun var jo bleven tvungen til
at lade saadan — hvad ellers? Det var
jo Livet selv for hende og Robert, der
afhang af denne lille kattesmidige
Detektiv, der svang sig ombord i sidste
Øjeblik, endnu efter at Landgangen var
halet ind ved Plymouth.
Allerede ved deres første tilfældige
Møde oppe paa Dækket Dagen efter
havde han genkendt hende — naturligt
nok for en Politimand af hans Kaliber,
der var fuldstændig inde i sit Fags
Personalhistorie. Helt uomtalt var det jo
desværre ikke forblevet, den Gang hun
for godt to Aar siden kom ind i
Højesteret som den første kvindelige Advokat.
Hun havde et Øjeblik prøvet at
fornægte sig overfor ham, men det nyttede
ikke: han kunde kende hende igen fra
de talrige Fotografier i Aviser og
Fagblade, sagde han, selv om ingen af dem
havde kunnet maale sig med Originalen.
Saa blinkede han polisk og vidste ogsaa
nok, hvad hendes Ærinde var her
ombord paa Cunard Lines Baad!
Det gjorde Udslaget: hun smilede
halvt indrømmende og allierede sig med
sin Fjende — for at værne sin Ven.
Og Mr. Ryall havde vist sig
taknemlig mod sin kvindelige Kollega.
Havde lagt hele sin Plan klar for hende
— altfor stolt og altfor charmeret til at
gemme nogen snedig Bagatel for sig selv.
Oho! han skulde nok fange denne unge
Forbryder Ingeniør, der havde unddraget
sig sit Hjelmlands Retfærdighed.
Forbrydere og Politi er solidarisk over hele
Verden — hver for sig. Men han kunde
jo desværre ikke tage ham, før han havde
uomstødelige Beviser paa, at det var
ham. Men det skulde han ogsaa nok
vide at skaffe sig. »Nu er vi jo to om
det, kære Kollega. Jeg indrømmer, De
har Fortrinet som Dame — mere
tillokkende — men enfin: jeg stiller Fælden,
De lokker ham i den!»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
