- Project Runeberg -  Ord och Bild / Trettioförsta årgången. 1922 /
526

(1892-1951)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tionde häftet - Den hjemløse. Af Richardt Gandrup

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Richardt Gandriip

»Nej Tak», sagde den fremmede
forsagt og rystede paa Hovedet.

Han sad og krøb sammen i
Sofahjørnet, lille og uanselig.

Præsten satte sig i Skrivebordsstolen.
Han røg stærkt og var snart halvt skjult
i en tæt Sky af lyseblaa Taage.

Bordlampens dæmpede Syden hørtes
gennem Stilheden.

Endelig rømmede Præsten sig.

»Det er ikke af — Nysgerrighed»,
sagde han langsomt og prøvende;
»snarere maa jeg sige, det er af Interesse,
jeg spørger Dem, hvem — De er, og
hvad der har — ført Dem her til denne
afsides Egn paa —- denne Tid af Aaret,
da ellers alle — hjemløse søger ind til
Byerne.»

Den fremmede svarede ikke.

»De kender mig jo ikke», vedblev
Præsten lidt efter, »og jeg kan ikke
forlange, at De skal — have Tillid til mig.
Men — jeg har i hvert Fald vist Dem
Tillid — og — jeg tror, De vil
indrømme, at jeg har — Grund til at —
vente Gengæld.»

Han søgte efter Ordene.

Nu og da saa den fremmede op paa
ham, men uden at svare.

»Har De slet intet blivende Sted»,
spurgte Præsten med eet utaalmodig.

»Nej», svarede den fremmede.

Lidt efter løftede han Hovedet og
fortsatte:

»Der staar vel nok en Fattiggaard
aaben for mig et eller andet Sted; men
hvorfor skulde jeg ty derhen. Der finder
jeg jo alligevel ikke, hvad jeg søger —
ikke før der end andre Steder
ihvert-fald.»

»Ja, hvad søger De», spurgte Præsten.

»Jeg gaar rundt og søger efter Døden »,
hviskede den fremmede; »Livet har ingen
Brug villet gøre af mig; saa det maa jo
være for Døden, jeg er bestemt».

Præsten betragtede ham forbavset,

som tænkte han sig rigtigt om. Han
gjorde lidt efter Tilløb til at svare, men
greb sig i det og sagde intet.

»Jeg er et af Vredens Kar til
Vanære», mumlede den fremmede, som vilde
han i en hemmelig Enetale kun for sig
selv bekræfte de Tanker, han grublede
over. »I mig har alle Elendigheders
Elendighed fundet sit sørgelige
Tilholdssted. Derfor søger jeg Døden, som alene
er al Elendigheds Ophør. Anna Sofie
vilde ikke tage min Haand og ikke
besvare min Tak. Det var det sidste
afgørende Vidnesbyrd.»

Præsten rejste sig hurtigt.

»Hvorfra kender De min Søsters
Navn», sagde han heftigt.

Den fremmede saa forvirret op. Det
var, som han vaagnede op og til en
Begyndelse ikke vidste, hvad han havde
sagt.

Og pludseligt greb han Præstens
spørgende Øjne med sit Blik, blev
siddende saaledes — stirrende og stum
med det vilde, vidaabne Blik stift
heftet paa Præstens Ansigt. Saa tog han
sig om Hovedet med begge Hænder og
bøjede sig frem over sine Knæ.

»Nu er jeg træt og syg», klagede
han dæmpet. »Jeg har ikke sovet, ikke
hvilet; nu er jeg træt — træt og syg.
Lad mig komme hen et Sted —
ligegyldigt hvor. Blot et Sted, hvor jeg
kan sove.»

Præsten hængte hurtigt den kolde
Pibe fra sig og gik hen til Sofaen, lagde
sin Haand paa den sammensunkne Mands
Skulder og sagde roligt:

»De skal faa det, som De vil. De
skal komme til at hvile godt og trygt.
Jeg skal se efter, om Sengen er i Stand.»

Han gik besluttet over Gulvet, ud i
Forstuen og videre ind gennem Stuerne.
Døren fra Kontoret til Fqrstuen lod han
staa paa Klem efter sig.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:58:35 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordochbild/1922/0578.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free