Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjärde häftet - Skandinavisk Studentertog 1843. Af Julius Clausen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skandinavisk Studentertog 184 j
noget ganske nyt. Pintsedagene skulde
ikke iår piskes af kedsomhedens mare —
»ingen syns på promenaden, ingen hit på
Flustret gå». Nej, der skulde stilles til
fest, til stor fest for de fremmede — derom
var studenter og professorer lige enige. Og
når Svenske vil låve fest, bliver det også
fest. Men mulig begejstringen og iveren
havde været lige stor, om det havde været
franske eller tyske studenter, der havde
anmeldt deres komme. Thi selv om
Upsa-lenserne materialiter var glimrende værter,
der fremtryllede logis, sexaer og punsch og
åbnede festen i Carolina redivivas
høj-tidssal, og senere ved Gammel-Upsala nok
så stilfuldt serverede mjød-cocktail af
vældige drikkehorn, så var spiritualiter
Danskerne værterne. Det var dem, som
kom med de nye ideer og de blomstrende
taler (og af dem havde de posen fuld
hjemmefra); Svenskernes svar var
overvejende lidet betydende, men de kunde
naturligvis også romantisere i Atterbomsk
stil og karakterisere Danmark som
»bokskogens och näktergalens land» osv. Ploug
selv må indrømme, at de svenske taler
mere udmærkede sig ved inderlighed i
følelsen og smag i udtrykket end ved nye,
prægnante tanker, og derfor højst
vanskelige at erindre.
Men begejstringen var lige stor på begge
sider. Da »Iris’» passagerer ved Mälaren
var omladede i to små dampskibe og
sejlede op ad Fyrisåen, var de endnu lidt
spændte på, hvorledes dette vilde løbe
af; men da kanonsalut hilste dem og
studenter og professorer in pleno havde givet
møde ved broen, og byens lyslokkede unge
damer i nationaldragt kastede blomster
ned til dem, var dette jo så langt mere
end de havde ventet. Det var en pintsefest,
et sommerkarneval. Men naturligvis overså
Danskerne gerne i festj ubien, at de dog
endnu ikke havde en fuldtallig, rettroende
skandinavisk menighed for sig, men at den
først skulde skabes. Ploug følte måske
som den mere modne dette. Her i Upsala
var han langt forsigtigere, og blandede
heller ikke dansk politik, der næppe vilde
interessere tilhørerne, ind i sine taler. Den
tretiårige månd, der havde examen artium
langt bag sig, fremstillede sig og sine
kammerater som unge studenter, der endnu
ikke var indtrådt i det praktiske liv og
derfor ingen politisk indflydelse havde.
»Hvad ligger os da nærmere end at love
hinanden, at vi fra denne stund ville
tilstræbe hver på sin side at udfylde det
savn, vi nu dybt føie, at tilvejebringe et
stadigt og sikkert åndeligt samkvem gennem
skrifter og journaler mellem hinanden, og
ved de samme midler søge at bane den idé,
der besjæler os, indgang i vore folks hjerter.»
Hvor var Ploug pludselig bleven beskeden!
Nu vilde han nøjes med »skrifter og
journaler». Som vi så, gik hans tanker og håb
langt videre; men han var endnu ikke rigtig
sikker på sit auditorium til at optræde
som politisk, skandinavisk profet. Men hvad
han ikke vovede, betænkte fusentasten
Poulsen sig ikke på. Ved afskedsfesten
hejste han studenterskandinavismens
banner ved flot at forkynde: »Vi skulle
herefter ikke vugge os i forhåbninger alene.
Vi er allerede noget, vi er en allerede
bestående magt.» Det var ikke mere
kongernes kabinetter, men folkene — specielt
de danske studenter — som bestemte
rigernes fremtid. Ploug bød Upsalenserne
velkommen til København næste sommer;
men der skulde glide to år, inden anden
akt af den store studenterkomedie
udspilledes.
Ved hjemfærden over Stockholm
overraskedes deltagerne med en indbydelse fra
300 borgere til »vauxhall» og fest på
Djurgården. Forgæves rådede den danske
minister studenterne til hellere at gå i
operaen og høre Jenny Lind. Nej, nu skulde
hammeren falde på ambolten; nu skulde
der smedes løs; nu skulde der prækes
skandinavisme for åbent visir, og den
175
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
