Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjunde häftet - Edvard Weie. Af Leo Swane
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Leo Swane
månd uden sprogkundskaber, men besøget
viede ham alligevel for livet til en begejstret
beundrer af den franske kunst. Det var
ikke de samtidige, der fængslede Weie,
hverken Matisse eller »fauves» eller kubister,
rimeligvis har han set meget lidt af dem, om
overhovedet noget, det var den store kunst
fra 1800-tallet, der nu og fremefter
fængslede ham, især Delacroix og
impressionisterne. Senere kom han gentagne gange til
Frankrig, engang har jeg truffet ham
dernede, i pint og deprimeret tilstand. Jeg
tror, at han rejste hjemmefra med længsel
efter at genfinde det syn, han bar i sit indre,
som den sande poet han var, men naar han
kom ansigt til ansigt med portier’er,
concierger og hvem han nu ellers mødte,
svandt dette syn bort, og virkeligheden
syntes ham raa. Egentlig tror jeg, at det
skønneste Paris, han kendte, var det i
l’Oeuvre med den dejlige skildring af
uvejrs-natten som introduktion. Dog har han
arbejdet dernede, navnlig c. 1925 med den
store kopi efter Delacroix’ Dantebaad,
som han dels udførte skitsemæssigt, men i
stor størrelse i Louvre foran originalen,
dels sidenhen genoptog i København paa
større eller mindre lærreder, ofte
ukendelige som motiv, smukke i farve og
penselbehandling, men egentlig kun forsøg af
betydning for ham selv.
Som helhed maa man sige, at Weies kunst
hviler paa et naturalistisk grundlag. Det
gælder naturligvis begynder-arbejderne,
smaa interiører med eller uden figurer,
udsigter over Christianshavns kanaler og
lign. Tidligt viser han, at der er stof til en
figur- eller kompositionsmaler i ham, fx. i
det store portræt af søsteren fra 1907 eller
billedet af en ung månd under et stort træ,
med nogle dansende figurer i baggrunden,
et billede, han sled med omkring 1910. I
saadanne arbejder mærker man som
baggrund hele den intense, utrættelige
arbejdsvilje, der kendetegnede den kreds" af
kunstnere, han var i berøring ftftd; "Poul:
Christiansen, Larsen Stevns, Wolmar. Da
han lærer den franske kunst at kende,
inciteres han til en anden arbejdsform,
ligesom Isakson. De ser, at billedet kan gøres
som et skønt haandværk, uden sliddets
spor, men da de begge selv er kritiske til
det yderste, føres de ganske naturligt ind i
den arbejdsform, at de gentager motivet
paa et nyt lærred, ofte mangfoldige gange,
for at vinde fremad uden at tabe friskheden.
Denne manér blev nok til sidst til skade
for Weie; han saa for sig et værk, der skulde
realiseres som det virkelige, store, han
forberedte sig paa det gennem utallige forsøg
og forarbejder, men selve den idé at ville
gennemføre et stort arbejde paa en saadan
maade var vel kimærisk og spændte
evnerne over bristepunktet. Saa længe jeg
endnu havde kontakt med ham, d. v. s. til
omkring midten af trediverne, talte han
af og til om et saadant stort arbejde, som
han var sikker paa at kunne gennemføre,
men det lykkedes ikke. Jeg formoder heller
ikke, at de sidste aar bragte ham til maalet.
Weie betragtede den danske natur som
umalerisk og uinspirerende; han har dog
malet nogle smukke havebilleder oppe ved
Øresunds kyst og i 1914 et af de bedste af
hans ældre arbejder, billedet fra Boserup
skov med en siddende månd; men rigtig
fart i hans landskabskunst kom der først,
da han omkring 1913 lærte Christiansø at
kende; denne lille ø siges at have lys og
farver, der bringer syden i erindring, og
Weie som Isakson og senere andre gode
malere blev betaget af stedet. Han vendte
tilbage dertil flere gange, og her naaede han
maaske som landskabsmaler det bedste, han
har ydet. Der er en vidunderlig renhed og
finhed i farven i et klippebillede som det fra
1917 med en maler foran et staffeli og en
glimrende opbygning af motivet.
Med aarene omkring 1920 skifter hans
kunst i nogen grad karakter. Den
oprindelige stærkt plastiske gennemformning var
allerede i Christiansø-perioden veget for en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
