Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Åttonde häftet - Holger Drachmann og hans Fader. Af Carl Dumreicher
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Holger Drachmann og li an s Fader
forsvarende Udgiver af den lyriske
Storebroders Ungdomsbreve til Hjemmet.
A. G. Drachmann (1810—1892) var knap
to Aar gammel, da Faderen døde. Af de
tretten Søskende før ham levede paa den
Tid de fem, medens endnu en Søster kom
til et Par Maaneder efter. Men ved »en
utrolig Flid og Arbejdsdygtighed» lykkedes
det Moderen at ernære og opdrage denne
Børneflok, saaledes »at de alle ere blevne
honnette og agtbare Mænd og Hustruer, og
hun selv er gaaet i sin Grav agtet og
afholdt af alle dem, som kendte hende.»
Dette Vidnesbyrd fra Sønnens Side viser
hen til et Grundtræk hos ham: den
ubetingede og bestandig bevarede Kærlighed
til Moderen og den ligesaa ubetingede
Respekt for Arbejdets og Arbejdsviljens
betydningsfulde Værdi. Trods
Barndommens stadige Fattigdom og Skoletidens
beskedne Uddannelse, som A. G.
Drachmann iøvrigt ingenlunde beklagede sig over,
vilde han efter Konfirmationen være Læge
og intet andet. Hertil førte i Datiden to
Veje. Den første, der gik gennem
Universitetet, var spærret, da der ikke var Raad
til at lade ham blive Student. Den anden,
der begyndte med Lærlingeaar paa en
Barberstue, maatte derfor vælges. Fra dette
kuriøse Udgangspunkt kæmpede Drachmann
sig ihærdigt opefter, tog — da Forholdene
ændrede sig — ogsaa den Eksamen, som
nu var nødvendig, steg støt fra Grad til
Grad, fik ortopædisk Kirurgi som Speciale,
blev en Foregangsmand i Kvindegymnastik
og Skolehygiejne og endelig titulær
Professor. Fra først til sidst var dette et
Resultat af hans egne Evner og hans egen
Energi. Helt igennem var han en Månd,
som selv havde støbt hvert eneste
Trappetrin og ikke skyldte nogen nogetsomhelst.
A. G. Drachmanns Livserindringer bærer
Præg af Oprindelsen: den mundtlige
Fortælling. Kærnen i dem er Beretningerne om
Vilhelmine Drachmann, /. Stæhr,
Holger D r achmann s Moder.
en Række Togter i Trediverne med danske
Korvetter, Fregatter og Linieskibe-—snart
til Middelhavet eller over til Vestindien,
snart ind i Østersøen eller op til Island.
Drachmann var paa den Tid en ung og
med Hensyn til sin medicinske
Uddannelse endnu ufærdig Månd, som naturligvis
indtog en forholdsvis beskeden Stilling
ombord og maatte nøjes med endnu mere
beskedne Bekvemmeligheder, men som
øjensynlig har haft ret let ved Samværet
med Søofficererne, fandt sig i Forholdene
uden at kny og holdt Øjne og Øren godt
aabne overfor alle Oplevelserne. Udenom
denne Kærne, der vidner om en tidlig
vakt Kærlighed til Sølivet, lagde han saa
en spinkel Ramme af Personalia om
Familien og sig selv.
Han begynder med sin bundfattige
Barndom, hvori han ofte baade frøs og
sultede, omtaler løseligt sine vanskelige
Studiekaar og sit stadige Slid, afslutter
med et flygtigt Rids af sin senere
Læge-gærning paa Landjorden og afrunder det
367
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
