Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nionde häftet - Teatersæsonen i København. Knud Sønderbys Debut — Kunstneriske Triumfer paa Privatteatrene. Af Harald Mogensen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Teatersæsonen i København
frisk Pust fra Fjeldvidderne midt i al
Kulissestøvet.
Poul Reumert har iøvrigt ligget i Hi i
denne Sæson. Udover Bygmester Solness
saas han kun i Genoptagelsen af Hjalmar
Bergmans S^edenhjelms, hans straalende
groteske Komediefigur.
Endelig opførte Nationalteatret John M.
Synges I Sandhed en Helt (The Playboy of
the Western World), et interessant Eksempel
paa det irske poetiske Teater med Glimt af
en folkelig Humor, som danske Skuespillere
skulde have Forudsætninger for at spille.
Opførelsen mislykkedes imidlertid saa
komplet, at det er overflødigt at öfre Ord paa den
— trods Indkaldelsen af den betydelige
Christen Jul som Gæsteinstruktør1.
Jean Giraudoux’s Amfitryon 38, hvormed
Folketeatret slog sit Hovedslag, burde snarere
hedde Alcmene, saa sandt som det først og
fremmest handler om denne underfulde
Kvinde. Sagnet om Juppiters Besøg hos
Am-fitryons Hustru Alcmene er jo blevet varieret
af Dramatikerne et Utal af Gange, saaledes
som Giraudoux’s Tilføjelse -— Amfitryon for
38. Gang — spøgefuldt antyder det, men
intetsteds formet som saa spirituel en
Hyldest til Kvinden, som i dette elegante og
dybsindige og aandfulde dramatiske Kauseri.
Stykkets muntreste Scene er Morgensamtalen
mellem Alcmene og Juppiter efter den Nat,
som Alcmene med en undertrykt Gaben
betegner som ægteskabelig! Hans
guddommelige Højhed kommer her ud for den
Overraskelse, at det er hende, den jordiske Kvinde,
der har været en Oplevelse for ham, selveste
Guden, og ikke omvendt. Hun har fornyet
ham, gjort ham til en ny Gud, en deus
novus! Man forstod det, naar man saa
Alcmene i Fru Else Skouboes Skikkelse, den
sødeste Frue, der straalede baade af Kød
og Aand, af dette Samspil mellem de to
Væsensformer, Sjælens og Sansernes, som
gør Kvinder uimodstaaelige. Der er længe
blevet handlet mis med Fru Skouboe, hvem
der saa har gjort det, men her vendte hun
tilbage som et tidligt grøderigt Foraar, fuldt
af alle Sommerens duftende Vækster. Det var
sødmefuldt igen og mere ægte end
nogensinde før at se hende virtuost udfolde alle
1 Kjeld Abells »Dronning gaar igen» og Svend
Borbergs »Baaden», som begge opførtes paa Det Kgl.
i Aarets Lob, maa nærværende Anmelder desværre
nøjes med indtil videre at registrere, idet han p.
G. a. Sygdom hidtil ikke har set dem.
Fot. Mydtskov.
Holger Gabriel sen og Karin
Nellemose i »Kærlighed
nden Strømpen.
Det kgl. Teater.
Kvindepsykens straalende Blomster i
Scenens Lys.
Men »Amfitryon 38» er ikke bare en Hyldest
til den indtagende Kvinde, som lever paa
Menneskets Jord, og som selv Guder maa
tilbede. Giraudoux er for kapriciøs til at nøjes
med dette Billede af hende. I Resten af
Stykket tirrer og pirrer han Tilskueren ved
at stille en lang Række Spørgsmaal, som Mænd
stiller sig om Kvinder, og som de heller
aldrig faar Svar paa. Der jongleres
forvirrende med, at hun maaske trods alt er
smigret over, at en Gud har udvalgt hende.
Det berøres flygtigt, at hun eventuelt finder
det ganske pikant, at hendes Månd har
været hende utro ved hendes egen
Foranstaltning. Er hun ærlig, naar hun vil glemme
det himmelske Intermezzo med Juppiter, er
det paa Dril, at hun foreslaar ham Venskab
(med en af de psykologiske Anakronismer,
som præger Amfitryon 38) osv. osv.? Hvem
lodder den kvindelige Forstillelsens Dybder?
Giraudoux lader os svæve i det uvisse om alle
443
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
