- Project Runeberg -  Ord och Bild / Femtioandra årgången. 1943 /
444

(1892-1951)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nionde häftet - Teatersæsonen i København. Knud Sønderbys Debut — Kunstneriske Triumfer paa Privatteatrene. Af Harald Mogensen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Harald Mogensen

Fot. Mydtskov.

Else S ko u b o e o g H en rik Bentzon
i »Amfitryon 38».

Folketeatret.

disse Gaaders Løsning, for den Månd er ikke
født, som kan besvare disse Spørgsmaal om
en Kvindes Hjerte og Nyrer. Man kan kalde
»Amfitryon 38» for en psykologisk
Forvekslingskomedie, og Hovedforemaalet er at
forveksle Publikum! Giraudoux anklages
sommetider for Uklarhed. Men det er ikke
Uklarhed. Vi stirrer ind i hans Stykke som i en
elsket Kvindes Øjne med tusind Spørgsmaal,
og Blikket forsvinder ned i en bundløs
Brønd.

Giraudoux er i dette Stykke Ironiens,
Antydningens, Paradoxets, Kapricens Mester.
Christen Jul havde som Iscenesætter grebet
hans Stil i Flugten, Letheden, Elegancen,
Viddets sorgløse Linedans. Der var en
faldende Kurve at mærke i Opførelsen. Sidste
Akten var svagest fra Teatrets Side. (Det
samme kunde konstateres ved Riddersalens
fortjenstfulde Opførelse af Strindbergs
Svan-hvide, en voksende Slaphed i Iscenesætterens
Greb om Forestillingen.) Har Instruktørerne
paa Privatteatrene sommetider for kort Tid
til deres Arbejde, saaledes at de sidste Scener
ikke bliver pudset af?

Henrik Bentzon spillede Dobbeltrollen som
Juppiter og Amfitryon, bedst som den gæve
unge Ægtemand Amfitryon med to solide
Ben paa Jorden. Amfitryons og Alcmenes
Hvedebrødslykke gennemlyste Else Skouboe
og Henrik Bentzon i Stykkets første Scener
med den skønneste Ironi, i et paradisisk
Sammenspil. Mindre helstøbt var Bentzons
Juppiter med nogle af denne Skuespillers
staaende komiske Klicheer i Tonefald og
Mimik, men det er ogsaa den vanskeligere
Portion af Dobbeltrollen. Apparitionen, en
Solkonge i Rokokogevandter, var vellykket.
Men Parret Skouboe—Bentzon sloges ved
denne Opførelse fast som en frugtbar ny
Konstellation i dansk Teater. Amfitryon 38
vil blive husket som en dristig men vellykket
Opførelse af et usædvanligt Stykke. Dansk
Teaters Repertoire har længe trængt til
usædvanlige Stykker.

Folketeatrets heldige Sæson rummede ogsaa
en folkelig Træffer af bedste Skuffe, A. J.
Cronins Guderne ler. Det er en af disse
pseudolitterære Folkekomedier, der gør alt
for at tage sig ud som et alvorligt Stykke,
forklædt Underholdning. Det er haarde
Ingredienser, Hr. Cronin støder sammen i
Morteren: Kynisk Videnskabsmand haaner
svag kvindelig Lægemissionær, patologisk
Gammeljomfru afslører ægteskabelig
Utroskab, og et Laboratorium springer i Luften for
aabent Tæppe, rørt sammen i een
Pærevælling! Men vor Teaterskrædder er ligesaa
habil i Dramatikerbranchen som i
Romanforfatterfaget. Der sker noget i hans Guderne
ler, Handlinger tilspidses og Karakterer
forandres efter de bedste aristoteliske
Læresætninger. Stykket kan anvendes som
Grundbog ved dramatisk Anskuelsesundervisning.
Selv Nornerne faar noget malplaceret Lov
til at gribe ind i Historien med en
skæbnesvanger Kabale, der gaar op og varsler ilde!

Men det havde nu altsammen trods alt
været en slem Mundfuld at sluge, hvis Stykket
ikke blev saa glimrende spillet, især af Angelo
Bruun som Lægen Poul Venner. Han fandt
midt i al Folkekomediehalløjet gribende
Udtryk for det splittede Sinds Patos, for det
moderne Menneskes urolige og urovækkende
Blanding af Kynisme og Følsomhed. Hans
ubarberede Ansigt med Tjavserne ned i
Panden vil blive staaende i Erindringen, naar
Guderne ler forlængst er blevet en
Haand-fuld Støv. Men Forestillingen blev iøvrigt

444

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:09:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordochbild/1943/0492.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free