Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tionde häftet - Franz von Jessen. En dansk Journalist. Af Anders Vigen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Franz von Jessen
ikke vanskeligt ved at faa ham ansat i
Landmandsbanken. Han passede ogsaa sine Ting
pænt nok; men — ogsaa dette Træk fortjener
at nævnes — under sine Ekspeditioner af
Pengepost fantaserede han sig i den Grad
ind i Faren for at forgribe sig paa andres
Gods, at han siden da har haft en
uovervindelig Afsky for at forvalte andre Midler end sine
egne og principielt har nægtet at gøre det.
Til Bankmand var han aabenbart ikke skabt,
men i Henhold til fast Aftale med sin Mor
var han sin egen Herre uden for
Arbejdstiden i Banken. Han oversatte fra Fransk og
fortsatte med Artikelskrivning paa Lykke og
Fromme. En skønne Dag blev han ved en
velsindet Dames Mellemkomst københavnsk
Korrespondent til »Holstebro Avis», og snart
kunde han, takket være sine Artikler i dette
Blad, ogsaa kalde sig Korrespondent
till»Aar-huus Stiftstidende». En Tur til de midtjyske
Hedeplantninger begejstrer ham til en
Skildring, som han med Frygt og Bæven
overrækker »Berlingske Tidende »s gamle, sære
Redaktør Manicus. Der gaar Dage, inden
Artiklen viser sig i Bladet — noget afsides og
med Petit. Men den indbringer Forfatteren
en skriftlig Tak fra Enrico Dalgas, Hedesagens
store Banebryder og Organisator. Da han
viser Manicus Brevet og spørger, om han
maa skrive mere til »Berlingske», faar han
til Svar: »Ja, det maa De gerne, men ikke for
ofte og ikke for langt.» Forbeholdet kom ikke
til at spille større Rolle, thi kort efter sad
Franz von Jessen som Redaktionssekretær
ved »Aarhuus Stiftstidende». Skønt Gagen
var svimlende — i 200 Kr., tre Ganger
mere end i Banken — efterlod han dog en
sørgende Moder, da han stødte fra det faste
Land. Men standsmæssigt havde hun
udstyret ham, og standsmæssigt levede han i
Aarhus. Hvad Gagen ikke kunde dække af
hans Forbrug — bl. a. satte han Pris paa at
glimre som Rytter — skød hun og Velhavere
i Familjen til. Men dyrkede han Adspredelser,
saa gik han med Liv og Sjæl op i Arbejdet.
Man gør sig nuomstunder knapt nogen
Forestilling om, hvad selv et betydende dansk
Provinsblad som »Aarhuus Stiftstidende»
dengang, først i 1890’erne, klarede sig med af
Redaktionspersonale, og i hvilken Grad
hele Bladet, Annoncer som Tekst,
gennemarbejdedes af det Par Mennesker; de var paa
»Stiftstidende» bogstaveligt kun to foruden
Redaktøren, Funch-Thomsen, og han skrev
kun sparsomt. Men han tog Aarhus paa Kor-
Balkan 1903.
net og gjorde sit Blad til Byens. Der var
Grøde omkring ham, Franz von Jessen lærte
Faget til Bunds — og begyndte saa at sprænge
Pligtarbejdets Rammer. I 1891 stifter han
Maanedsskriftet »Jylland» efter at have
sikret sig en betydelig Kreds af gode Navne
som Medarbejdere. Det skulde være forbi
med Københavns Privilegium paa at betyde
Danmark. Hovedlandet skulde med hele sin
Pondus sættes i Kraft inden for Riget. Ideen
var ungdommelig, den fik ikke Tag i Jylland,
og den konservative Presse i København
behandlede den som en Næsvished. Bedst blev
den forstaaet af en Månd som Edvard
Brandes. Blader man nu i »Jvlland»s 12 Numre
— flere kom der ikke —- forbavses man over
den Alvor, hvormed den purunge Redaktør
tog sin Opgave, den Energi, hvormed han
ogsaa som Skribent søgte at løse den, og den
Liberalitet, hvormed han benyttede Penne
fra forskellige politiske og literære Lejre til
Foretagendet. Højremand var og blev han
selv, men, mener han, dengang som senere i
sin Slægts Aand. Den dogmatiske, envise
Konservatismes Tøjrslag var ham alle Dage
for kort.
»Jylland» gik ind, og Franz von Jessen gik
ud. Han var udlært som Provinsjournalist
479
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
