Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjätte häftet - Moderne Skandinavisme. Nogle upolitiske betragtninger. Af Julius Clausen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Julius
Clausen
sedler med guld, ja ikke engang bytte sedler
med sedler.
Da krisetiden tog fat omkr. 1940, var
der nogle velmenende sjæle, som i en række
pjeser provede på at genopvække den
politiske Skandinavismes program med
fælles-parlament, skiftende residens m. m. Men
dette löb ud i sandet. Större problemer lå
for. Det var jo også lidt langt ude at
fantasere om politisk enhed, når ikke engang
den moneteriske evnede at ligge fast.
Alt dette er historie, men den
skandinaviske idé — lever den da ikke længere i
Sverige og Danmark? Svaret må blive: den
lever, og den lever bedre, pålideligere, mere
ægte end nogensinde för. Men signalerne
er lagt om. Den moderne Skandinavisme
er bleven forankret i det praktiske, i det
rationelle. Farvel den tid, da man på begge
sider Öresund behagede sig i fraserne, i
studenterlyriken, og döbte Danmark
»näktergalens land» m. m. Vi ved hvad hver
af os evner og ikke evner, og at vi
indenfor fornuftens grænser er rede til at bistå
hinanden; det har ikke mindst de sidste
år vist til evidens.
Men vore svenske venner er ikke blot
gode hoveder med udpræget realitetssans
(måske noget mindre psykologisk), de har
også gode og varme hjerter. Noget bedre
exempel på moderne Skandinavisme kan
dog ikke tænkes end da Sverige — ikke blot
regering og land i almindelighed — men
praktisk talt hver eneste Svensker med åbne
arme modtog de danske emigranter, der
snart blev til immigranter.
Gode og kvalificerede folk var i denne
udvandrerskare, videnskabsmænd, læger,
jurister, kunstnere. De blev ikke ledige i
det ny land, der gjorde fornuftigt brug af
deres evner. Adskillige musikere anbragtes
i ensembler, og interimistiske stillinger
oprettedes for åndens folk, så at de fik en
tærepenge for dagen og vejen. Altsammen
udslag af skandinavisk forståelse og
hjælpsomhed. Skandinavismen blev med et
slag lagt om i det humanitære. Der fulgte
jo — Gud bedre det —• i det danske
emigranters kölvand adskillige individer, som
man ikke tör karakterisere som Vorherres
bedste born, og som man på
landmandskabets vegne skammede sig over. Det var
folk, som kæftede op og krævede, at
Sverige skulde bryde en lanse for deres skyld.
Det var folk med ledige hænder, ledige
penge og ledige hoveder. Og lediggang er
som bekendt roden til alt ondt. De var
utilfredse og demonstrerede ofte deres
utilfredshed og pengerigelighed på lidet
tiltalende måde. Men hvad sagde
Svenskerne til dette misbrug af gæstfriheden?
De overhörte den simpelt hen med
resignation. De tænkte vel deres, men sagde intet
i kraft af den fornemme takt, som er et
kendemærke i svenskt lynne. De forstod
misfornöjelsen og bar over med den. Og
netop dette humanitære indslag tör vel
kendetegnes som en slags moderne praktisk
Skandinavisme, der i förste række må bygge
på den gensidige forståelse.
Denne forståelse har også skudt en smule
væxt i vurderingen af de to landes
»Humaniora». Det va jo blevet sådan, at med
undtagelse af de store navne •— Strindberg
og Selma Lagerlöf, hvis værker kom i
dansk oversættelse ■—■ var
opmærksomheden for svensk digtning i Danmark
for en generation siden ret begrænset.
Og hvad der læstes var mest oversættelser.
Svensk litteratur på originalsproget solgtes
kun i meget beskedent omfang.
Forklaringen måtte söges i den magelighed, som
ikke er et af de bedste træk i den danske
nationalkarakter — alt skal serveres så
bekvemt som muligt. Men der er tegn på
at strömmen er ved at vende, og at man
bliver mere lydhor for hvad der rörer sig
åndeligt hinsides Sundet. Navnlig efter
at nu Valfrid Palmgren
Munch-Petersens fortræffelige og udtömmende ordbog
over Nysvensk har set lyset, skulde der
dog ikke være större hexeri forbunden med
284
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
