Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Potetplanten horer hjemme i Sydamerika. For omkring
300 aar siden blev den indført til Europa, men til Norge
kom den først i slutningen af forrige aarhundrede. Knoldene
bestaar fordetmeste af vand og stivelse og er et af vore
vigtigste næringsmidler. De grønne dele indeholder et giftigt stof.
Paa en knold sees flere knopper, de saakaldte øine. Naar
potetknolden om vaaren sættes i jorden, vokser knopperne
ud til lange skud. Fra en af knopperne søger et skud opad
og biir til stængel og blade, medens de af skuddene, som
vokser under jorden, ud paa sommeren biir tykke i spidsen
og danner derved nye knolde. Kommer flere skud
tilfældigvis op over jorden, vil der af hvert af disse dannes
overjordiske stængler. Dette hindres ved at hyppe poteterne;
hypningen bestaar deri, at jorden graves op omkring de unge
stængler. Ved hypningen opnaaes ogsaa, at flere knolde
dannes, idet der da bryder frem nye underjordiske skud fra
stængelens nedre del.
Efterhvert som de nye skud vokser ud fra «øinene» paa
den gamle knold, biir denne myg og indskrumpet. Dens
stivelse biir nemlig forbrugt til at danne skuddene. I lobet
af sommeren fyldes de nye knolde med stivelse; denne kaldes
oplagsnæring, fordi den oplagres til næring for næste aars skud.
Hver af de nye knolde kan frembringe en ny plante,
ja, om knolden skjæres istykker saaledes, at der paa hvert
stykke kun findes ett oie, vil alle stykkerne kunne frembringe
hver sin plante Ved hjælp af knoldene kan saaledes
potet-planten formere sig uden frø.
6. Rød tvetand
(Fig 6.)
Rod tvetand vokser paa dyrkede steder, f. eks. i haver
og paa agre; den er derfor en ugræsplante. Den blomstrer
fra tidlig om vaaren til sent paa høsten.
Roden er en hovedrod.
Stængelen er firkantet.
Bladene er modsatte, stilkede og hjerteformede. I randen
har de smaa afrundede «tænder;, og kaldes derfor rundt åndede.
2 — Hoffstad : Botanik.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
