Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 16. Manguaraks Besøg paa Maanen - 17. Kakortuliak, som blev berøvet sin Sjæl af Maanen. — Hans Besøg hos Indlandsboerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
45
atter fordeelte sig saaes hele Kysten tilsneet. Atter sagde
Maane-aanden: »naar du nu atter kommer hist ned til dit Hjem, skal du
sige til dine Folk, at naar nogen har Sorg (over Afdøde), maa han
ikke arbeide i fri Luft, førend de 5 Sørgedage ere tilende, eftersom
jeg ellers vil fortørnes ved at see ham.« Derpaa sagde Manguarak:
»jeg havde rigtignok stor Lyst til at blive her længer, dog maa jeg
nu see at komme hjem igjen, eftersom mine Forældre vistnok ere
bekymrede for mig. Maaneaanden svarede: »men dog! jeg tænkte at
du vilde blive her idag over, dog skal jeg ledsage dig, hvis du agter
dig hjemad.« De lavede sig da til, og toge afsted. Da de sknlde
forbi den mørke Klippe, blev Manguarak atter bange, men dennegang
hørte han bare en Latter inde fra Fjeldet af, uden at see Nogen.
Hun var nemlig bleven kjed af det paa Grund af de Skjænd, hun
havde faaet. Manguarak kom ganske uskadt hjem og fortalte sine
Slægtninge om dette sit Besøg hos Maanen.
17. Kakortuliak, som blev berøvet sin Sjæl af
Maanen. (Efter den mundtlige Fortælling). Kakortuliak, fortælles der,
var en mægtig Storfanger, baade naar de droge paa Rensjagt, og om
Efteraaret ved Sortsidefangsten tik han altid de fleste Dyr. Engang
droge de mange i Følge ind i en Fjord paa Rensjagt. Da de havde
slaaet Telt op begave de sig paa Veien ind i Landet, idet de holdt
Sovetider under Vandringen. Men nu hændtes det, at der ingen
Rensdyr fandtes, før de langt inde saae et stort Hanrensdyr, men da de
vilde til at jage efter det, lugtede det dem og jog afsted i
Fiir-spring. Idet de skjøde paa det med deres Buer i lang Atstand
lykkedes det omsider En at træffe, men uden at dræbe det. Atter jog
det afsted i Fiirspring, og de kunde ikke komme til at give det
Bane-saar. Omsider sprang det ud i en Indsø, svømmede og døde i en
god Afstand fra Bredden. Efterat de havde staaet forgjæves og
ventet paa, at det skulde drive til Landet, sagde den, der havde
skudt det: »hvis Nogen vil gaae ud og hente det, skal han faae
Halvdelen af Tællen.« Da alle de Andre taug, tilbød omsider
Kakortuliak sig til at hente det, tog Pelsen af, sprang ud i Vandet og
svømmede hen til Dyret, bandt derpaa en Rem om dets Takker og bragte
den anden Ende af Remmen iland, hvorefter de halede det til sig,
men med stor Møie paa Grund af dets Fedme. Da Kakortuliak havde
faaet Halvdelen af Tællen, skar han den istykker og stoppede den i
sin Taske. Derefter droge de videre, bestandig ind i Landet, men da
de endnu slet ingen Rensdyr saae, skiltes de omsider ad.
Kakortuliak kom til at gaae alene og begav sig længer indad og i lidt sydlig
Retning. Altsom han speidede efter Rensdyr, lik han Øie paa to
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
