Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 25. Den forladte Qvinde med Pleiedatter, som fremtryllede Fødemidler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
61
dette sagde Pleiemoderen, at hun skulde udvide Hullet, og da det
var blevet meget stort, gravede hun det ligeledes ud til det blev meget
dybt. Da sagde Pleiemoderen atter: »du er mere rørig end jeg, lad
mig see at. du fylder det med Vand.« Derpaa hentede Datteren
Saltvand og fyldte i Hullet, og naar hun blev træt, sagde Pleiemoderen,
at hun ikke maatte hvile, og saaledes tik hun omsider hele den store
Huulning fyldt. Da hun blev færdig var det næsten Aften, og den
samme Aften fortærede de den sidste Stump Indvolde og lagde sig
til Ro. Men hvormeget de saa bestræbte sig for at sove, fik de dog
kun ganske lidt Søvn. Ved Daggry sagde Pleiemoderen til sin
Datter: »skjøndt det vel neppe vil lykkes mig, vil jeg dog forsøge at
fremtrylle en Smule.« Datteren vilde slet ikke høre noget derom, da
hun ikke havde Tro dertil. Da sagde Pleiemoderen: naar jeg
begynder, naar jeg begynder, naar jeg fremsiger den (Bønformularen),
saa skal du bare lytte.« Derpaa istemmede hun, og da hun talte og
talte og fremsagde den, og da hun formanede Datteren, og denne
først nu gav sig til at lytte, hørtes der Pladsken i Vandet. Datteren
sagde: »lille Pleiemoder, det pladsker alt hvad det kan dernede i
Vandet.« Da Pleiemoderen bød hende at see efter, sprang hun op,
gik hen og saae at det var en Ulk. Hun sagde: »lille Pleiemoder,
en Ulk er kommen tilsyne.« Pleiemoderen sagde: »kast paa den
med den gamle Slibesteen« (formodentlig en Amulet). Derpaa
kastede hun og dræbte den. De skare Ulken midt over og kogte den,
gjemmende den ene Halvdeel til Aftensmad. Da de nu havde spiist
Hovedet af Fisken, begyndte de først at faae Varme i Kroppen. Om
Aftenen kogte og spiste de Kroppen og da de saa lagde sig til Ro,
følte de ingen Kulde mere. Den næste Morgen tidligt istemte hun
atter, — da hun talte, da hun talte, da hun fremsagde den, blev Datteren
først rigtig opmærksom, og da hun lyttede, gav det ligesom en
smel-dende Lyd (af noget Klæbende, som løsner sig). Hun sagde: »lille
Pleiemoder, der høres noget smelde dernede.« Pleiemoderen sagde:
gaae hen og see, og da hun kom derhen, saa var der en Steenbider.
Pleiemoderen sagde: »kast paa den med den gamle Slibesteen.« Hun
kastede, dræbte den og bragte den til Pleiemoderen, see! hvilken en
Rigdom de havde af Rogn. Halvdelen af Rognene kogte de,
Halvdelen af Huden spiste de raa. Nu bleve de først rigtig mætte, nu da
de fik noget som ikke var Ulk. Den næste Morgen gav hun sig
atter til at fremkalde ved Trylleord, og da hun fremsagde dem lyttede
Datteren med Iver, thi nu havde hun indseet, hvad Moderen
formaaede. Da hun nu lyttede, hørtes der Vingeslag og hun sagde: »lille
Pleiemoder, der høres Vingeslag dernede.« — »Gaa hen og see efter.«
— Da hun saae til, saa var det en Edderfugl. »Nu skulle vi leve i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
