Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 32. Besøg af Stjerner - 33. Iviangersouk, som reiste heelt omkring Landet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7 3
32. Besøg af Stjerner. (Efter den mundtlige Fortælling).
Et Par gamle Ægtefolk pleiede at overvintre ved Mundingen af en
stor Fjord, som de beboede ganske alene. Manden var en udmærket
Fanger, og kom aldrig hjem med een Sælhund alene, endsige
tomhændet. Engang midt om Vinteren var det en smuk klar Nat, der
var ikke en Lyd at høre, og man skulde ikke formode noget
Menneske i Nærheden, da Sneen hørtes knage under nogen, som gik over
Taget af Huset, og derefter hørtes smutte ind i Huusgangen.
Derpaa traadte en lille Mand ind i Huset, iført en stribet Pels, efter
ham hørtes Sneen atter knage, og en lignende traadte ind og saaledes
fremdeles til de vare tire ialt. Da de vare meget underholdende og
den Gamle længtes meget efter at faae Besøg, viste han dem en
stor Forekommenhed, og skjøndt der fandtes koldt kogt Kjød lod han
dog sin Kone strax sætte Gryden over og vedblev at skynde paa
hende ved at skubbe hende i Siden alt medens hun kogte. Derpaa
snakkede de sammen, men da Maden var færdig og Konen havde
øst den op, sagde han: »spiser nu først, senere kunne vi fortsætte
Samtalen.« Derpaa traadte den ældste af Gjæsterne frem og vilde
til at tage af Fadet, da han pludselig foer tilbage med de Ord: »ah!
jeg havde rigtignok stor Lyst til at spise, men det Fad hælder jo.«
Med disse Ord reiste han sig og gik ud af Huset, og de andre efter
ham. Da den Gamle saaledes pludselig gik Glip af sit Selskab, sagde
hans Kone til ham, at han skulde gaae ud og see efter dem. Men
da han kom udenfor, var der ingen at see. Han gik da omkring
Huset, overfor hvilket Landet skraanede opefter, og hist saae lian
dem ile opefter, neppe berørende Jorden. Tilsidst svævede de op fra
Jorden, og da de omsider standsede og han undersøgte dem nøiere,
saa var det Kilugtoussat-Stjernerne, og det havde været dem, som
som han havde havt til Gjæster. Efter den Tid kom der ingen mere
og besøgte dem.
Anmærkning-. Sagnene Nr. 31 og- 32 ere oversatte nøiagtig efter en
mundtlig Fortællers Ord. Desuden haves 2 skriftlige Gjengivelser, i hvilke
der istedetfor Igdlokok nævnes en Beboer fra det ydre Hav, og Siagtut
istedetfor Kilugtoussat. De besynderlige Ord om »det hældende Fad«,
som tindes i dem alle, har jeg forgjæves sögt nogen Forklaring paa hos
Fortællerne, og det lod næsten til, at blot Ordene ere opbevarede niedeus
den oprindelige Mening af dem ei gaaet tabt. »Fad« kaldes her
igdlu-vigak, som egentlig betyder Sneehuus.
33. Iviangersouk med Følgeskab reiste sydpaa og da han
var kommen langt sydpaa lik han Lyst til at reise hele Landet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
